»Det synes jeg er okay. Det er jo en anden måde at opleve maden på - hvad er lyden af en gulerod? Vi taler også meget om madens konsistens i hjemkundskab. For eksempel hvis de skal lave noget med rodfrugter, så kan de prøve at koge, stege eller spise dem rå. Så skal de beskrive konsistensen og sprødheden«, siger hun.

Ulla Hedegaard kan nikke genkendende til mange af Marije Vogelzangs tanker, og en del af det står faktisk i Fælles Mål for hjemkundskab, fortæller hun.

»Vi har et punkt, der hedder samfund, resurser, miljø og etik, og under det taler vi meget om, hvilke konsekvenser det har for samfundet, hvilke valg vi foretager i forhold til mad. Vi taler for eksempel om, hvor meget plads hønsene har, og om prisen på forskellige slags æg. Vi kan ikke sige: 'I skal købe æg fra fritgående høns', men vi kan give børnene en ide om, hvad forskellen er. Den samfundsmæssige dimension er meget vigtig i faget«.

Ulla Hedegaard oplever ikke, at eleverne i hjemkundskab er voldsomt påvirkede af slankeidealer og kostregler. Hun kan godt se, at en del kampagner bliver moraliserende. Men i det store hele synes hun, at de materialer, man arbejder med i skolen, i højere grad taler om råd end om forbud.

Der er til gengæld mange børn, som er meget kræsne, og her mener hun, at faget har en vigtig opgave med at åbne deres sanser.

»Det er vores mål at få dem til at kende mange råvarer og smage alt muligt. Det gælder om at få mod på at prøve. Jeg synes, det er en berettigelse for faget at give eleverne nysgerrighed over for maden«.

Faget kommer omkring sundhedsbegrebet, for eleverne skal vide, hvad der er i maden.

»Men vi har også kultur, æstetik og livskvalitet, for sundt er ikke kun at spise sundt, man skal også have det godt. Det er vigtigt, at de også har det brede sundhedsbegreb. Vi taler ikke decideret om slankemad. Jeg tager for eksempel en af de første opskrifter fra Karolines Kogebog, og så skal de tilpasse den til anbefalingerne«.

I hjemkundskab får eleverne teknikker og opskrifter, men Ulla Hedegaard mener også, at der er et stort element af kreativitet.

»Det er vigtigt, at man eksperimenterer for eksempel i anretningen og i sammensætningen. Det handler om at prøve sig frem. Man kan ikke eksperimentere uden retningslinjer.

Hvis de skal bage brød, kan de selv vælge, om der skal rugmel, speltmel eller grahamsmel i, og så kan man tale med dem om, hvilken betydning det har. Hvis de har arbejdet med kål, kan de selv vælge kåltyper og tilsætte frugter, lave salattallerken, sætte frem og se på farverne. Vi gør meget ud af, at det skal se ordentligt ud«.

Men direkte at lege med maden, som Marije Vogelzang foreslår, det synes Ulla Hedegaard er at gå for langt.

»Det at skrive med en loddekolbe synes jeg ikke har så meget med råvarerne at gøre. Det ligger lidt uden for det, de skal lære. De skal opleve glæden ved at prøve og smage, men decideret lege synes jeg ikke er en god idé. Hvis en 6.-klasse leger med maden, så tænker jeg i spisesituationen. Det er de for store til. Men eksperimentere med råvarerne og få et andet kendskab til dem, det synes jeg er fint«.

Ideen om at slå hjemkundskab sammen med håndarbejde og sløjd ser Ulla Hedegaard heller ikke nogen fremtid i. Hun kan godt se, at fagene har et praktisk element til fælles, som ikke findes i de boglige fag, men hun mener, at hjemkundskab har en anden dimension.

»Vi ser jo på det æstetiske, når de har lavet mad, men det er mere end en kreativ proces at have hjemkundskab. De skal have det ernæringsmæssige, alt det omkring hygiejne, behandling af kød og grøntsager, og den historiske vinkel, kulturen. Så ligefrem at slå fagene sammen, det synes jeg ikke - der er langt fra billedkunst til hjemkundskab. Og jeg vil nødigt, at vi skulle ende med kun at se på farver og være ligeglade med, hvad maden indeholder, og hvor den kommer fra«.

Ulla Hedegaard kan godt se, at det kan være interessant for hjemkundskabslærere at få noget inspiration, men hun vil hellere have flere efteruddannelseskurser.

»Vi skulle gerne være kreative allerede. Men det ville hjælpe, hvis vi fik noget mere efteruddannelse. Der bliver ikke bevilget ret mange kurser, så den enkelte lærer skal selv holde sig ajour. Der er ingen tvivl om, at rigtig mange af os kunne have godt af at få mere inspiration«.

Marije Vogelzangs otte punkter kan Ulla Hedegaard sagtens forholde sig til. De er stort set alle indkoorporeret i Fælles Mål, så de burde indgå i undervisningen allerede. Om de så i virkeligheden er det ude på hver enkelt skole, afhænger af prioriteringen af faget.

»Som udgangspunkt bliver man undervist i det. Men der er stadig en tredjedel af dem, der underviser i hjemkundskab, som ikke har det som linjefag. Hvis ikke man er uddannet, har man ikke indsigt i, hvad man gør, og så er det måske et spørgsmål om at overleve«.

En del af årsagen ligger i, at faget ikke bliver prioriteret højt, og en anden del ligger i, at man mange steder arbejder med årgangsteam. Ulla Hedegaard peger også på, at hjemkundskabslokalerne mange steder er nedslidte, og at ikke alle lærere får tilstrækkelig tid til at købe varer ind eller kan få dem leveret. Endelig har faget ikke et fast timetal. Det ligger i en pulje af praktisk-musiske fag, og mange steder bliver det ikke prioriteret højt. Det er en fejl, mener Ulla Hedegaard, som gerne så, at man fast havde tre timer om ugen gennem to år. |

Linjefag i hjemkundskab

Ulla Hedegaard er formand for Hjemkundskabslærerforeningen. Hun er uddannet lærer fra Th. Langs Seminarium i Silkeborg i 1978 med linjefag i hjemkundskab og matematik og har arbejdet som lærer i 31 år.

»De skal opleve glæden ved at prøve og smage, men decideret lege synes jeg ikke er en god idé. Hvis en 6.-klasse leger med maden, så tænker jeg i spisesituationen« Ulla Hedegaard»Vi ser jo på det æstetiske, når de har lavet mad, men det er mere end en kreativ proces at have hjemkundskab« Ulla Hedegaard