Forskning
7   24

Nyt forskningscenter vil levere brugbare resultater til skolerne

Ambitionerne er høje hos Nationalt Center for Skoleforskning, som åbnede officielt torsdag eftermiddag. Forskerne skal først og fremmest levere resultater, som lærere og pædagoger kan bruge til at styrke børns udvikling, fortalte centerleder Lars Qvortrup.

Aarhus Universitet og Via University College er gået sammen om at etablere Nationalt Center for Skoleforskning, NCS, og under eftermiddagens officielle åbningsseminar præsenterede fire forskere tre igangværende projekter, der er blevet tilknyttet centret, og som illustrerer en af centrets visioner, nemlig at levere resultater, som lærere, pædagoger og skoleledere kan bruge til at styrke børns trivsel, læring og udvikling.

"Vi dækker fra børn begynder i daginstitution, til de går ud af skolen. Derfor lægger vi lige meget vægt på dagtilbud og skole. Vi skal understøtte lærere og pædagoger i at yde den bedste indsats, for det er helt afgørende for børns udvikling", sagde professor Lars Qvortrup, som nu har siddet 17 dage i centrets chefstol.

Artiklen fortsætter under banneret

Centret vil styrke lærernes dømmekraft

Centret tager ikke udgangspunkt i, at man opnår en effekt ved at undervise på en bestemt måde, understregede Lars Qvortrup.

Vision for Nationalt Center for Skoleforskning  

Aarhus Universitet har på forhånd afsat omkring 65 millioner kroner over fem år i form af både strategiske midler og projekt-aktiviteter til centeret. Planen er, at centret løbende skal være i gang med tre til fem store projekter inden for centrale områder.

Visionen for det nye center er, at

  • Centret vil levere et betydeligt bidrag til styrkelsen af dansk forskning i dagtilbud og skole
  • Centret vil understøtte en bedre koordination og et tættere samarbejde om forskning og udvikling på området
  • Centret vil sørge for, at denne forskning formidles til og er med til at udvikle dagtilbud og skoler
  • Ambitionerne er flere og større strategiske forskningsprojekter af national og international betydning og brug af' mixed methods'-undersøgelser, det vil sige en blanding af kvantitative og kvalitative metoder.

"Mellem den pædagogiske indsats og elevernes læring står lærere, pædagoger og ledere, som alle udøver professionel dømmekraft. Derfor skal vi ikke levere bestemte metoder. Vi skal producere data og viden, som kan styrke den professionelle dømmekraft. Det er jeg overbevist om, at vi kan, fordi vi har potentialet til at styrke båndet mellem forskere og praktikere og til at opbygge tilliden mellem dem. Det skal være tydeligt for forskerne, at den pædagogiske praksis er kompleks", sagde Lars Qvotrup.

Lærere vil arbejde med deres læringskultur

Lars Qvortrup brugte et af de tre tilknyttede forskningsprogrammer som eksempel på, hvad centret kan bidrage med. I "Program for læringsledelse i skolen" indsamler forskere data fra samtlige skoler i 13 kommuner med i alt 80.000 elever.

Her har man spurgt lærere, ledere, elever og forældre om elevernes trivsel og læring for at finde ud af, hvor skolerne lykkes, og hvor de halter. Resultaterne skal bruges til at udvikle lærernes kompetencer.

"Vi kan blandt andet se, at børn med veluddannede forældre passer bedst i skolen. På samme måde kan vi se, at piger fagligt trives klart bedre end drengene, mens drengene klarer sig igennem, fordi de trives bedre socialt. Lærernes svar er, at sådan skal det ikke være, 'så vi må arbejde med vores læringskultur". Det må følge op med studier af, hvorfor eleverne klarer sig forskelligt, for samtidig er der stor forskel skolerne imellem. På den måde kan vi finde ud af, hvilke kompetencer der skal have et løft hos lærerne", sagde Lars Qvortrup.

Det andet igangværende projekt kører efter samme skabelon og handler om daginstitutioner i seks af de 13 kommuner.

Forskere studerer læreres tilgang til målstyret undervisning

Tredje projekt handler også om skolen, nemlig om læringsmålstyret undervisning i dansk og matematik. Det samarbejder det nye center og Via University College om.

"Læringsmålstyret undervisning er ikke en metode, som skal gennemføres efter bestemte retningslinjer. Man kan arbejde med det på forskellige måder, og vi er interesseret i at se, hvordan lærerne gør. Derfor har vi interviewet lærere og elever, og vi har optaget ti lektioner i henholdsvis matematik og dansk for at se, hvad der sker i klasserummet. Det gentager vi til næste år for at se, om der er sket en udvikling", fortalte professor Jens Rasmussen fra DPU, Aarhus Universitet.

Lærere begynder at se fidusen, men savner en ramme

Lektor Mette Molbæk fra Via løftede slørede for nogle af de første resultater. Forskerne kan blandt andet se, at der er stor forskel på, hvordan lærerne går til opgaven.

"Lærerne er i gang med at arbejde med læringsmål, og de begynder at kunne se fidusen i, hvad de skal bruge det til, hvordan de kan bruge det, og hvordan det kan gavne dem selv. Men de anser det stadig for et krav, som kommer udefra og oppefra, og de kan være i tvivl om, hvad eleverne får ud af det".

Det sidste kan skyldes, at lærerne ikke kobler målstyringen til evalueringen af undervisningen og af elevernes læring, tilføjede Mette Molbæk.

"Lærerne siger, at det bliver mere tydeligt for eleverne, hvad de skal lære, men også at det lægger låg på andre ting i undervisningen, og at det hele bliver mere papiragtigt".

Mange steder savner lærerne en ramme for arbejdet.

"Lærerne arbejder på eget initiativ, og vi kan bidrage med nuancer på, hvordan rammerne for læringsmålstyret undervisning kan se ud. Men så langt er vi endnu ikke med vores analyser", sagde Mette Molbæk. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ