Debat

Syn for sagn

En analyse, som fortæller, at mange elever hvert år forlader folkeskolens 9. klasse med resultater, der er dårligere, end det forventes, at de skulle kunne klare ud fra forældrenes uddannelse og indkomst

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Syn for sagn

Hvad alle med en vis erkendelsesevne i behold har kunnet sande lige siden den undervisnings- og uddannelsesegnede skole blev afskaffet endeligt i 1993 er nu blevet underbygget med målinger. Der er kommet syn for sagn. Politiken 16.8. meddeler, at det af en analyse, som Cepos står for, fremgår, at mange elever hvert år forlader folkeskolens 9. klasse med resultater, der er dårligere, end det forventes, at de skulle kunne klare ud fra forældrenes uddannelse og indkomst. Det drejer sig altså hovedsageligt om de bogligt begavede elever, som folkeskolen i al den tid, hvor disse dygtigheder har været tvunget ind i de undervisningsnedtonende sammenrodsklasser, er blevet forsømt uddannelsesmæssigt, fordi disse klasser ofte har været belemret med alle mulige problemer, der har skullet løses, før der også kunne blive lidt undervisnings til overs til disse elever.

Og nu er alle kræfter så sat ind, dels for at bortforklare facts, og dels for at foreslå, hvad der kan gøres for at afhjælpe denne fatale kendsgerning, når man samtidig for alt i verden ikke vil foreslå, indførelsen af det eneste probate middel, til afhjælpningen, nemlig afskaffelsen af den reformerte skole og indfførelsen af den elevdelte skole med den afskaffede realskole som forbillede.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Formanden for Skole og Forældre aner ikke, hvad der kan gøres for at afhjælpe problemet, så hun meddeler, at der skal gøres ”noget”. Der skal ”handles”. Men ikke et ord om, hvorvidt den reformerte skole med de sammenrodede klassesammesætninger kunne tænkes at være årsag til miseren.

Undervisningsministeriet interesserer sig kun for elevernes trivsel og fravær og for lærernes evner eller mangel på smme til på mirakuløs måde at kunne hæve uddannelsesniveauet under de mest umulige arbejdsforhold. Og da man vel efterhånden erkender, at skolerne ikke får flere penge tilført, så har ministeriet fabrikeret en tese om, at elevernes trivsel betyder meget mere for uddannelsesresultatet end flere penge. Fikst. Så skulle den hurdel være klaret. Og egentlig er der måske en ide med, at der fokuseres så meget på elevernes trivsel, at man helt glemmer, hvor lidt eleverne lærer

En forskningschef udtaler, at det, der betyder noget er lærerne, pædagogerne og lederne, men ikke et ord om skolens indretning. Demonstrativ fortielse af ondets rod. Et trivielt problem er gjort synligt med en måling. Problemet kan ikke snakkes ihjel. Men man kan fortsat blive ved med at undgå at fokusere på problemets årsag.

Powered by Labrador CMS