Der er store sociale forskelle mellem børn i forhold til digitale medier

I nogle familier er der fri adgang til medier og ikke særlig mange spilleregler. I andre familier forsøger forældre at regulere mediebrugen. Børn og unge i Danmark har måske de samme typer gadgets, men de bliver brugt vidt forskelligt, og børn har helt forskellige mediekulturelle forudsætninger. Det er en stor udfordring for brugen af digitale medier i skolen.

Der har været meget fokus på alder, køn og generationer, når pædagoger, lærere og forskere har udtalt sig om børns medievaner. Men nationale og internationale undersøgelser – og vores erfaringer ude fra skolerne og familierne – peger på, at man i høj grad også skal se på social og kulturel baggrund.

Børn er ikke digitalt indfødte

Børn er opvokset med digital teknolog, men vi oplever ikke, at de er digitalt indfødte – de besidder ikke nødvendigvis helt særlige mediekulturelle forudsætninger. De er måske hurtigere på knapperne, men deres analytiske og kildekritiske sans er ikke altid så skarp. Fordi man ser meget fjernsyn, behøver man ikke blive god til at analysere tv.

Medier er overalt

Medierne påvirker vores samvær i familien, også når vi ikke direkte benytter os af dem. I mange familier laver man mediefri zoner, hvor børn og voksne ikke må have tændt deres teknologier. Men vi mener ikke, at man kan lave mediefri zoner, for mediernes påvirkning går langt ud over om der er devices på bordet. Medierne er altid til stede på en usynlig måde i vores samvær med andre mennesker.

Digitale medier kan styrke inklusion

Børns lyst til at bruge digitale medier truer ikke skolen, men skal ses som en mulighed for at udvikle nye læringsmiljøer og inddrage børn på andre måder i skolearbejdet. Der er tale om et fælles dannelsesprojekt, hvor der skal bygges bro mellem familie og skole. Børn har lyst til at bruge digitale medier sammen med andre børn, og medierne kan give nye kammeratskaber og styrke inklusion.  Der er brug for en bred teknologiforståelse, der flytter fokus fra genstande og dingenoter til kontekster og relationer.

Skolen skal inddrage medier som pædagogisk merværdi

Det 21. århundredes læringskompetencer er tidens mantra. Der er fokus på at få det legende og det lærende til at hænge bedre sammen i den pædagogiske praksis. Nøgleord er kreativitet og innovation, kritisk tænkning og problemløsning. Men skolen er præget af en industrisamfundslogik med et helt andet grundsyn på leg og undervisning. Fokus er ikke på udvikling af eksperimenterende læringsformer, hvor leg og læring går hånd i hånd og hvor barnets alsidige udvikling er omdrejningspunkt. Skolen handler om fag og faglige mål og ikke mindst systematiske måder at organisere det på. Digitale medier bliver brugt til at understøtte den logik, selv om brugen af digitale ressourcer kan give helt nye muligheder i skolen, fordi de kan understøtte barnets alsidige udvikling.

Børns indsigt og kompetencer i forhold til medier og skoleudvikling er to sider af samme sag. Børns leg og læring med medier, lysten til at eksperimentere og deres fascination skal ind i skolen som læringskultur. Der skal bygges bro mellem fritidens mediekultur og skolens læringskultur. Ikke for sjov skyld, men som en mulighed for at udvikle det 21. århundredes læringskompetencer og som et forsøg på at løse den dannelsesopgave, der hviler på skolen i dag.