Nutidens lærer er ikke it-forskrækket, men der er behov for, at skoler og lærere er mere opmærksomme på det faglige udbytte ved at bruge it fagdidaktisk. Det er en central udfordring, og der er derfor behov for, at alle skolens aktører involveres i og får ansvar for brugen af it. Det konkluderer en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (Eva) fra juni 2009.

Undersøgelsen har set på 11 skolers og kommuners erfaringer med it. Blandt andet hvordan skolerne og kommunerne anvender it pædagogisk og organisatorisk, og hvordan de vurderer udbyttet og rammerne. En ekspertgruppe har set på erfaringerne og givet anbefalinger til, hvordan skolerne i fremtiden anvender it.

It er kommet ind i undervisningen blandt andet med de interaktive tavler, som gør det muligt for elever og lærere hver for sig og sammen i klasselokalet at løse opgaver, der understøttes af både lyd, tekst og billeder. Lærerne fremhæver ofte, at nettet gør det muligt hurtigere at få opdateret information, og eleverne fremhæver, at de bedre kan lide at holde oplæg, når de er støttet af et præsentationsprogram. Færdighedstræning med it er populært, og lærerne oplever, at it understøtter eleverne i deres arbejde på eget faglige niveau. Generelt oplever lærerne et positivt udbytte ved at bruge nettet og andre it-redskaber, særligt fordi de oplever, at det motiverer eleverne.

Så langt så godt. Den næste udfordring ligger dog klar, for det er ikke bare et mål i sig selv, at eleverne skal lære at anvende it. It skal også højne kvaliteten af undervisningen og være en faglig løftestang i de enkelte fag, og den udfordring står mange skoler stadig over for.

Eva's undersøgelse viser, at mens lærerne er bevidste om de almenpædagogiske argumenter som at motivere eleverne, så er der længere mellem de fagdidaktiske overvejelser. Kun enkelte tænker nemlig over, hvordan it kan hjælpe eleverne til at lære at forstå en konkret opgave og til at nå de faglige mål. Oftest ser lærerne it som noget ekstra snarere end som noget, der er integreret i faget.

Men it kan og skal spille en fagdidaktisk rolle. For eksempel som det sker på en skole, hvor en lærer bruger den interaktive tavle i matematikundervisningen i de yngste klasser og hermed gør den abstrakte matematik både konkret og visuel ved at lade eleverne flytte kroner eller æbler på tavlen, når de skal lære at lægge sammen og trække fra. Eller på skolen, hvor it fandt vej ind i et lyrikforløb for de ældste klasser. Her fandt eleverne videoklip på nettet med digteren Benny Andersen, der læser sine egne digte op. Det gjorde digtene mere levende og gav eleverne en større forståelse af digtene.

For at udnytte it's potentiale i de enkelte fag er der dog behov for kompetenceudvikling, vurderer lærere, ledelse og kommuner samstemmende. Særligt efterspurgt er kurser, som er anvendelsesorienterede og forankret i lokale behov og forudsætninger. I modsætning til kurser, som lærerne fortæller, at de har deltaget i, men som ikke har forandret og udviklet deres praksis.

Kompetenceudvikling er dog ikke noget, der kun sker på et kursus en gang imellem og et fjernt sted uden for skolen. Undersøgelsen peger på potentialet i at fokusere på den udvikling, der er forankret lokalt på skolen og i det daglige arbejde.

På skolen er it-vejlederen selvfølgelig vigtig i dette arbejde, men kan ikke alene løfte opgaven. På enkelte skoler diskuterer man, om det er realistisk, at en it-vejleder kan rådgive og inspirere alle lærere inden for alle fag og på alle årgange. Kan en it-vejleder, som for eksempel primært underviser i de naturvidenskabelige fag på overbygningen, vejlede optimalt i at anvende it til at støtte læse- og skrivearbejdet i dansk i indskolingen? Eller er den opgave bedre løst i et samarbejde med læsevejlederen?

Alle skolens resursepersoner skal i spil for at støtte den fagdidaktiske brug af it bedst muligt. Både skolebibliotekaren, læsevejlederen, naturfagsvejlederen og matematikvejlederen skal vejlede og inspirere lærerkolleger i at bruge de digitale læremidler, så de understøtter, at de faglige mål nås, og højner kvaliteten i undervisningen.

Lærerne kan give hinanden inspiration og hjælp, som netop er tæt forbundet til praksis. Ved at dele gode erfaringer kan lærerne få inspiration til konkrete måder at anvende it på i undervisningen. Også mindre gode erfaringer kan være meget nyttige at dele. Både for at vide, hvad man skal undgå at gøre, og også for at undgå præstationsangst og få et reality-tjek på, at det altså heller ikke lykkes hver gang for de andre.

Lærere fortæller imidlertid, at de oplever at stå meget alene med ansvaret for at bruge it i undervisningen. De ser det som en »privat sag«, og at der ikke er interesse for deres viden og erfaringer. Det er en stor begrænsning.

Derfor overvejer nogle skoler også i øjeblikket, hvordan kompetenceudvikling, erfaringsudveksling og støtte kan forankres bredere og dybere i organisationen. Fokus er på, at ansvaret for it skal forankres i de eksisterende organisatoriske rammer, der allerede understøtter udviklingen af den pædagogiske praksis, for eksempel er klasseteam eller fagteam oplagte fora at forankre diskussioner og idéudvikling i.

Skolens ledelse står som den afgørende faktor for, om it anvendes. Alle de gode intentioner bliver nemlig ikke indfriet, hvis ikke ledelsen kommer i spil. Mange skoler har en strategi for at bruge it, men skal it-strategiens mål og retningslinjer omsættes i daglig praksis og ikke drukne blandt de andre opgaver, så skal ledelsen på banen og følge op for eksempel i teamsamtaler.

For at støtte den fremtidige anvendelse af it på skolerne har Eva udviklet en guide til selvevaluering af anvendelsen af it. Ved hjælp af guiden kan skolens ledelsesteam eller en gruppe lærere, for eksempel et fagteam, på tre til fire timer gennemføre et selvevalueringsforløb, der kan bidrage til at forbedre udbyttet af it i undervisningen.

Hent undersøgelsen og guiden på eva.dk |