Anmeldelse

Fantasien flyver!

Fantasien flyver!

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Fantastiske fortællinger er bare det bedste, jeg ved! Hvis der er noget, der i sin reneste form kan kaldes lystlæsning, så er det for mig fantastiske fortællinger. Og her i Danmark er vi rigtig heldige at være begavet med forfattere som Lene Kaaberbøl, Bent Haller og Louis Jensen. Som lærer ved jeg også, at det ikke kun er dansklærerne, der er begejstret for fantastiske fortællinger. Det er børnene også. For her handler det om at kunne forestille sig noget, som ikke er der, og samtidig blive klogere på sig selv, sproget, på litteraturen og de billeder, der illustrerer bøgerne.

Jeg blev bare så glad, da jeg så elevbogen. Den er simpelthen fyldt med de skønneste farver, mønstre og former. Det er virkelig guf for enhver dansklærer på mellemtrinnet, der har børn, der lige skal finde ud af, om de overhovedet gider læse frilæsning af lyst eller ej. Når børnene når denne alder, har de sluppet rebuslæsningen, og de kan alle læse, og så er det dansklærerens opgave virkelig at fange elevernes motivation for at fortsætte med at læse - af lyst og i fritiden.

Der følger en stor og meget grundig opgave- og aktivitetsbog med til læreren, så der på ingen måde er fare for at komme til at kede eleverne. Og læreren slipper for at opfinde nye og kreative måder at undervise på. Der er ikke altid tid til at gennemtænke store og smukke undervisningsforløb i en travl hverdag, og så er det skønt, at man "bare" kan gøre, som der står i vejledningen.