0   123

Meningsmålinger er useriøse

Folk svarer i øst, når der bliver spurgt i vest. Derfor er meningsmålinger om folkeskolen ikke meget værd

Der er god grund til at se med skepsis på de mange meningsmålinger, der årligt måler og vejer folkeskolen.

'Mange meningsmålinger er ikke det papir værd, som de er trykt på. I bedste fald er udgifterne til dem spildte', siger seniorforsker Henning Olsen fra Socialforskningsinstituttet.

Artiklen fortsætter under banneret

Han har i flere år forsket i emnet. Han er forfatter til bogen 'Tallenes talende tavshed', der belyser nogle af de problemer, som er helt centrale for stikprøvebaserede spørgeskemaundersøgelser.

'Uanset om det drejer sig om videnskabelige eller mere populære undersøgelser, sker det tit, at intervieweren spørger om en ting, og respondenten svarer på noget andet, fordi spørgsmål kan forstås på mange forskellige måder. Når svarene samles sammen, og der udarbejdes fine tabeller på dem, svarer resultaterne derfor ikke til virkeligheden', siger han.

I forbindelse med sin forskning har Henning Olsen gennemført et eksperiment, hvor 2.000 danskere besvarede to moderat forskellige udgaver af samme spørgeskema. Konklusionen var, at selv små ændringer af den måde, spørgsmålene blev formuleret på, førte til markant forskellige svar. Det gjaldt især spørgsmål om hændelser i tid og rum samt holdningsspørgsmål.

Håndværket er for dårligt

'Samspillet mellem ændringer af spørgsmål og sensitiviteten over for disse ændringer er så omfattende og kompleks, at de fleste danske meningsmålinger er utroværdige. Det er i høj grad helt utilsigtet respondenternes sprogforståelse, man måler. Hvis målingerne skal blive troværdige, kræver det, at man bruger den sprogviden, der findes, og at man er meget mere omhyggelig med sine spørgsmål', siger Henning Olsen.

Som hovedregel er det ikke tilsigtet, når spørgsmål er udformet på en bestemt måde. Meningsmålingsinstitutter manipulerer ifølge Henning Olsen ikke bevidst, men de er for dårlige til deres håndværk.

Man kunne ellers godt få en fornemmelse af manipulation torsdag den 5. august, hvor Morgenavisen Jyllands-Posten bragte et udpluk af en meningsmåling foretaget af Sonar. En gruppe danskere var blevet spurgt om deres holdning til påstanden 'Folkeskolerne er generelt lige så gode som de private skoler'.

'Jeg ville slet ikke svare på det spørgsmål', siger Henning Olsen.

'Bortset fra at det er umuligt at sige noget, hvis man synes, at folkeskolen er bedre end private skoler, så har ordet generelt så stor en betydningsvidde, at man ikke kan få noget fornuftigt ud af spørgsmålet. Vil man kende folks holdning, må man først finde ud af, hvad de faktisk ved om de forskellige skoleformer. Derefter kan man for eksempel spørge, hvilken skole de ville vælge, hvis de havde et barn, der skulle i børnehaveklasse. På den måde bliver spørgsmålet handleorienteret, og svaret bliver mere troværdigt'.

Sonars undersøgelse indgik i en større artikelserie om folkeskolen. Journalisterne bag serien ønsker ikke at udtale sig, men chefredaktør Ulrik Haagerup siger:

'Alle og enhver har en mening om folkeskolen, og befolkningens fordomme påvirker den politiske stemning. Derfor har vi sat fokus på den type holdninger, og derfor har vi ikke været interesseret i at gøre spørgsmålene mere specifikke. Vi har set på en række både positive og negative påstande, og vi har ikke haft nogle specielle ønsker til svarene, men der kunne selvfølgelig være spurgt på en anderledes måde her og der. Generelt har jeg dog ingen problemer med den måde, vi har spurgt på'.-Jan Kaare er freelancejournalist


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet