Debat

Hvordan får vi skabt et samfund, hvor der er plads til de udygtige?

I stedet for at tale om negativ social arv, når unge lander direkte i kontanthjælpssystemet i stedet for på arbejdsmarkedet, bør vi tale om rummelighed.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I disse dage starter en masse små håbefulde børn i skole og en masse unge på uddannelse. Vi fortæller dem, at de skal blive så dygtige de kan, de skal gøre sig umage, opfylde statens målsætninger og skynde sig ud på arbejdsmarkedet. 

Lad os forestille os en pige, Emma. Hun er et af disse børn, en af disse unge. Hendes forældre er på kontanthjælp, hun har flyttet skole mange gange, hun har altid haft svært ved det faglige, er blevet drillet og mobbet, har haft konflikter med lærerne, har gået i specialklasse og OBS-klasse, har haft mange lange snakke med AKT-læreren. Hun har været af sted på efterskole i to år, på et sted bestemt af og betalt af kommunen, hvor hun ikke har fået en afgangsprøve. Hun har forsøgt at starte på SoSu og på EUC, begge steder har hun ikke bestået grundforløbet. 

Nu sidder hun hos mig. 20 år gammel. Sød og venlig, nærmest lidt undskyldende. Hun kan ikke finde ud af noget som helst, fortæller hun mig. Rent objektivt har hun delvist ret. Fagligt er den helt gal, hendes læsning er hakkende og fyldt med fejllæsninger, mange ord aner hun ikke hvad betyder, ord som 'kvalitetsløft' og 'retssikkerhed' går hen over hovedet på hende. Almindelig hovedregning såsom 92 minus 8 er en umulig opgave for hende. Emma er tydeligvis ikke en af de dygtige. Det ville sikkert være nærliggende at pege på, at 'systemet har svigtet' og det har det helt sikkert - også. En tidligere sprogstimulering i børnehaven og en større læseindsats, kunne sikkert have gjort en forskel, det samme kunne støtte til Emmas forældre. Men det ville ikke have ændret ved, at Emma stadig ville have haft svært ved mange af de faglige ting.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Emma er en af de udygtige. Hvis vi tænker os godt om, og husker på, at en normalfordelingskurve er klokkeformet, så ved vi alle godt, at der er en stor middelgruppe, som er 'dygtige', en mindre gruppe er ekstrem dygtige, og så er der de udygtige. Dem før kurven for alvor stiger. Her placerer Emma sig, hun er inden for normalen, men lige på kanten. Det er der rigtig mange der er, ca 15 procent, mange af dem gennemfører aldrig en ungdomsuddannelse og får heller ikke noget job. 

Vi har fået indrettet os med et uddannelsessystem og med et arbejdsmarked, hvor vi ikke kan rumme de udygtige. Emma kan mange ting, hun er stabil og smilende, og god til kontakt med andre mennesker, men Emma har brug for struktur, hun har brug for, at andre fortæller hende hvad hun skal gøre, og viser hende tingene mange gange. Hun bliver forvirret, hvis tingene går for stærkt, hun bliver ked af det, når hun laver fejl, så ked af det, at hun måske ikke tør møde op i praktikken igen. 

I stedet for at tale om negativ social arv, når unge lander direkte i kontanthjælpssystemet i stedet for på arbejdsmarkedet, bør vi tale om rummelighed. Vi bør skabe et samfund, hvor der er uddannelser og arbejdspladser, som henvender sig til unge som Emma. Det har vi ikke nu. Børn som Emma vil aldrig kunne opfylde læringsmålene i folkeskolen, og de bliver mødt af lukkede døre på arbejdsmarkedet.  De har brug for at vi gør noget andet, at vi skaber plads og rum til dem, selvom de ikke er særlig dygtige.

Powered by Labrador CMS