Blog
1   265

Kære elev, strål i dit eget lys!

Abonner på nyt om Politisk: Alternativet i dit personlige nyhedsbrev.


Et nyt skoleår står for døren. Her er mine råd til alle de danske skoleelever, som i disse dage pakker skoletasken og gør sig klar til næste års udfordringer.

Kære elev, et nyt skoleår står for døren. Nu skal du igen forstyrres af vækkeurets kimen, smøre flade madpakker (måske – hvis ikke dine forældre gør det!), sidde stille, lytte, lære, kede dig, begejstres, snakke i timerne, irettesættes af dine lærere, nyde frikvartererne, sladre og grine med dine klassekammerater og meget mere. Jeg ønsker for dig, at det kommende skoleår bliver dit livs hidtil bedste. Et år, hvor du lærer nyt, lader dig drive af begejstring og nysgerrighed, får nye gode kammerater, succesoplevelser og masser af selvtillid. Det kræver noget af dine lærere, dine kammerater – og dig selv. Derfor, kære elev, er her mine allerbedste råd til dig i dit nye skoleår.

Artiklen fortsætter under banneret

Kære elev, lad din nysgerrighed og begejstring drive din læring. Når der er noget, du kan mærke interesserer dig, så forfølg det! Giv ikke slip, også selv om I er færdige med at have om emnet i timerne eller opgaven er skrevet færdig, og ingen beder dig gøre mere ved det. Gå på nettet, gå på biblioteket, spørg din lærer, begrav dig i det. For deraf kommer nemlig din evne til at fordybe dig i lige præcis det, som du synes er interessant – nu og i fremtiden.

Kære elev, vær en god kammerat. Stå op for dine venner, særligt dem, der bliver drillet eller mobbet. Hvis du føler, nogen bliver uretfærdigt behandlet – også selv om det ikke er dig selv – så sig fra. Fortæl, at det ikke er okay. Hvis du dermed bliver en killjoy, so be it. Der findes ikke noget mere uselvstændigt end mennesker, der ikke siger fra, fordi de hellere vil være cool med de coole. Det er så ufedt at hævde sig på andres bekostning, og det er så cool at være den, der aktivt siger fra over for uretfærdighed.

Kære elev, kast dig ud på dybt vand. Være ikke bange for at lave fejl eller sige noget forkert, når du rækker hånden op. Også selv om de andre griner af dig. For den største usikkerhed er den, der handler om at man ikke tør skille sig ud. Og jo flere fejl, du laver, desto bedre lærer du at gøre det lidt bedre næste gang. Når man lærer gennem at lave fejl og rette op på dem, lærer man så meget mere, end hvad man kan læse i tusinde bøger.

Kære elev, lad være med at sammenligne dig med din sidemand. Fokusér på det du er god til. Alle mennesker er forskellige. Nogle er gode til matematik, andre til engelsk og andre igen til håndarbejde. Børn og unge mennesker lærer ikke i takt, og de bliver aldrig lige gode til de forskellige fag. Så hæng i så godt du kan i de fag, du synes er svære, gør dig umage, men lad være med at stille dig selv i udsigt, at du skal blive lige så god som den bedste i klassen. Fokuser i stedet på det, du er god til, og som gør dig nysgerrig og begejstret. Bliv endnu bedre til det. Det kan godt være, mange voksne taler om at det er vigtigere at være god til dansk og matematik end til sløjd og musik. Men det siger jeg dig bare: Det passer ikke.

Kære elev, forlang af dine forældre, at de involverer sig i dit liv og din skolehverdag. Hvis de glemmer at spørge dig derhjemme, hvordan det går i skolen, så sig til dem, at de skal huske at spørge. Hvis de ikke lægger mærke til, at du er ked af det, så fortæl dem det. Hvis du undrer dig over ting, som dine klassekammerater eller lærere gør eller siger, så fortæl det derhjemme, og bed dine forældre hjælpe dig med at forstå det. Sig til dine forældre at de skal komme til forældremøderne og arbejdsdagene i skolen, og hvis de siger, de har for travlt eller at de ikke behøver, fordi du klarer dig så godt, så sig til dem, at de skal gøre det for at støtte op om forældrefællesskabet i klassen. Det har nemlig stor betydning for dig og dine kammerater.

Kære elev, ingen børn er ens. Hvert enkelt barn stråler i sit eget lys. Heldigvis. Og heldigvis har det lys sin helt egen farve. Hvor ville verden være et kedeligt sted, hvis vi alle lignede hinanden og kunne præcis det samme. Vær dit eget bedste. Lad dit lys stråle på præcis den måde, som gør dig allersmukkest.

Rigtig meget held og lykke med din kommende skoleår!

 

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

SOMMERKONKURRENCE

Tilmeld dig et eller flere af nyhedsbrevene fra Folkeskolens faglige netværk og deltag i lodtrækningen om et ophold for to med ALT betalt. 

Vinderen trækkes d. 25. juni.

Sinatur -konkurrence .1png

Tilmeld dig her