Debat

Ondskab - empati

Eleverne kan med disse eller andre hjemmelavede oplæg selv diskutere sig frem til en bedre social adfærd og måske en bedre selvforståelse.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lige omkring skoleårets slut indsendte jeg et debatindlæg om ondskab - empati.Det er i sommerens løb læst af ganske mange på trods af ferien, så vidt jeg kan se af de mange likes. Jeg  har også modtaget rigtig mange positive mails. Tak for det. 

Men flere mente, at indlægget nok burde bringes igen ved skoleårets start, så det gør jeg hermed.

Der er ingen grund  til  "lærde"  diskussioner. Det har virket for mig, og man kan jo prøve det eller lade være.God arbejdslyst.                                                                     --------

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

                         Er du et godt menneske?    

Et oplæg til gruppediskussioner om jer selv og de andre.                                                                       Ondskab

Hvad er ondskab?  Ganske enkelt:  Lysten til at se andre lide og handle ud fra det. Det gælder kun på to områder: Mobning og hævn. Ikke andet.            

Det eneste formål for mobberen er, at ofret skal blive ked af det. Mennesket er jo et flokdyr,  og det gælder også her. Der er nemlig som regel kun én mobber. De øvrige er bare dummernikser, som tankeløst følger med.   

Bankrøveren og indbrudstyven er ikke nødvendigvis onde. De vil bare have dine penge. Man kan sige, at de er forråede eller afstumpede, og det er jo slemt nok.  Men de er totalt ligeglade med, om du bliver ked af det                                                     .

Løven eller hajen er heller ikke onde. De skal bare have mad, ligesom vi spiser kyllinger og oksesteg.

Det andet område er hævn. Vi glæder os, når bankrøveren eller indbrudstyven bliver dømt til fængsel. Jo længere, jo bedre. Og han skal ikke have det for godt i fængslet. Så kan han lære det. 

Her taler vi også  om had. Men ren ondskab.                                                                                                    -----

Er du ond? Kender du nogen, som er onde? Kender du til nogen dyr, som er onde? Prøv gruppevis at diskutere, om I har ondskab  i klassen, eller måske på skolen. Nogen af jer kender måske til det andre steder, måske i jeres omgangskreds eller familie.

Skriv notater, så I kan fremlægge jeres tanker for klassen.                                                                                                                            --------                                             

                                            Empati

Empati er evnen til at sætte sig ind i andres følelser. Ikke bare, når de lider, men også at vise glæde over andres glæde. Altså at føle med andre mennesker (eller dyr).Empati er absolut en nødvendighed, hvis man skal kunne omgåes andre mennesker uden problemer. Det betyder, at man kan være venlig, trøste eller hjælpe sine kammerater  eller  forsvare de svagere.

Det betyder også, at man ikke bliver kriminel. Man vil nemlig som empatisk menneske altid tænke over,  hvordan ofret må have det, hvis man begår en  handling, som  går ud over andre.  Indbrud, røveri. Overfald. Knallert eller cykeltyveri. En bil.Hvordan har ofret det, når han en morgen opdager, at hans bil er stjålet?  Hvis man kan tænke sådan, vil det været meget svært at begå den slags.

I får nu en række eksempler, som I kan diskutere og dermed prøve at gå bag om handlingen. Hvad føler ofret? Hvilke konsekvenser får handlingen? I kan vælge at diskutere og skrive et referat til fremlæggelse, eller I kan vælge at skrive en stil eller  en novelle.                                                                                                                                                             ------                

1)

Marie er lidt for tyk og bliver mobbet af Nikolaj og hans medløbere. Prøv gruppevis at give en beskrivelse af, hvordan hendes dag eller en uge går. Hvordan har hun det? Hvad føler forældrene? Har hun venner uden for skolen? Hvad gør skolen for hende? Prøv at finde en løsning for hende.

Husk at tage notater, så I kan fremlægge jeres resultat for klassen.                                                                                                           Nikolaj er altså mobberen i klassen. Hvordan kan man få ham til at stoppe? Det forudsætter naturligvis,   at I har empati for Marie og gerne vil hjælpe hende. Diskutér alle de muligheder, I kan finde på. (Brainstorm)                                             

-----

2) 

Louise på fire år, Sofie på syv og deres  mor har travlt om morgenen. Morgenmad, vaskes, børste tænder, tøj på og så afsted ned til cyklen. Sofie på sin egen og Louise bag på mors cykel. Først skal Louise afleveres i børnehaven. Sofie kan heldigvis selv cykle det sidste stykke. Derefter skal mor på arbejde. Der er ca. fem kilometer at cykle. Hun kan tage bussen og s-toget, men det er for dyrt og tager for lang tid. (Hun møder klokken halv ni).

Men en morgen er cyklen væk. Stjålet. Hvad gør hun lige nu? Hvordan har hun det? Beskriv de næste dage. Transport? Forsikring? Ny cykel? Hvordan får hun børnene afsted?                                                                        ------

3)

Voksne uden børn kan også få problemer.  Carsten er lastbilchauffør, og hans kone Lone arbejder på et kontor. De har sparet en del penge sammen, og nu vil de gerne lave deres eget transportfirma.De låner lidt flere penge i banken og får alle mulige tilladelser, som er nødvendige, hvis man vil være erhvervsdrivende.

Bilen er stor og ret flot. De får skrevet deres firmanavn på begge sider: CARLO ´s  TRANSPORT  står der. De glæder sig til at komme i gang, men glæden varer kun kort. En morgen ser de, at hele bilen er oversmurt med grafitti. Hvad nu?

Bilen kan jo nok køre, men det er vel ikke god reklame at køre rundt med det udseende.Skal de få den malet  om? Måske bliver den bare oversmurt igen. Hvor kan den stå sikkert? Prøv at undersøge, hvad det koster at få malet bilen. Hvad dækker forsikringen? Hvad er tabt arbejdsfortjeneste?

Hvad mon udøverne føler, mens de maler? Glæde over deres "kunst"?

Hvad føler Carsten og Lone?

Grafittimaleri er jo hærværk.  Undersøg strafferammen.                                                                ------

4)

Du finder en tegnebog med 1200 kroner i. Hvad gør du? Beholder den? Afleverer den på politistationen? Finder ejeren, hvis der er en adresse eller et telefonnummer ?

Her gælder det om at være meget ærlig, både  overfor dig selv og de andre.                                             

                                         ------

5)

Tiggerne og de hjemløse. Hvorfor tigger de? Hvorfor er nogen hjemløse? De er afgjort nederst samfundet. Hvad mon de føler om det? Hvis I havde magt, hvad ville I så gøre for at hjælpe de to grupper? Skal og kan de overhovedet hjælpes? 

                                          ------

6)

Krig, jagt, fiskeri, drab. Myg og fluer.Meningsløs død. Hvad menes der med det?                                         

                                          ------

7)

De syv dødssynder: Hovmod. Gerrighed. Utugt. Misundelse.Frådseri. Vrede. Dovenskab. 

Hvad er værst. Prøv at diskutere hver enkelt punkt og give det en værdi fra 1 til 10. Eller nummerér dem.Kan du genkende nogle af dem hos dig selv? Prøv selv at lave en opgave til en af de andre grupper.

----------------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg ville blive meget glad for lidt response. Måske kan systemet blive endnu bedre.

Venlig hilsen

John Lindblad John Lindblad Christensen

Åleslippen 39 2620 Albertslund

Mail: lindbladchristensenjohn@gmail.com