Ellen Trane Nørby, Anders Bondo Christensen og Claus Hjortdal sender sammen en hilsen til de danske lærere. ledere og pædagoger..

Anders Bondo og Ellen Trane sender fælles tak til lærerne

”I skal i fællesskab sætte den pædagogiske dagsorden på jeres skole”. Sådan står der i et brev til lærere og skoleledere, som formand for DLF Anders Bondo, Undervisningsminister Ellen Trane Nørby og formand for skolelederne Claus Hjortdal sammen har skrevet under på.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Enighed om, hvad der er bedst for skolen, er ikke altid det, der præger forholdet mellem skiftende undervisningsministre og lærerformænd.

Men undervisningsminister Ellen Trane Nørby og lærernes formand Anders Bondo Christensen har i dag sammen med skoleledernes formand Claus Hjortdal valgt at sende et brev til lærerne, hvor de byder velkommen til et nyt skoleår og takker for det arbejde, som udføres i skolerne.

Sidste år sendte Ellen Trane et lignende brev til skolerne, hvor hun takkede lærerne. Men i år er det et fælles brev, som bliver sendt til alle skoleledere, som bliver bedt om at formidle det videre til lærerne. (Læs brevet via link til højre for denne artikel). 

"Jeg synes, vi udsender gode signaler. Først og fremmest er jeg rigtig glad for, at vi understreger, at vi har tillid til og tror på, at lærerne kan vurdere, hvad det er for en didaktik og pædagogik, man skal bruge", siger Anders Bondo. "Vi er ikke enige om alting, men vi har fået etableret et samarbejde, som, jeg mener, er ganske afgørende for, at vi ofte får løst de udfordringer, som vi ikke har skjult i brevet".  

Claus Hjortdal mener også, at det er godt at sende et fælles signal.

"Uanset hvilke brydninger vi kan have mellem hinanden, så synes vi folkeskolen er vigtig", siger Claus Hjortdal, og fortæller, at det ikke var svært at blive enige om, hvad der skulle stå i brevet, men snarere svært at begrænse sig.

Tillid til, at lærerne fremmer fælles mål

"Vi har fuld tillid til, at I har de bedste didaktiske forudsætninger til at vurdere, hvilke metoder I vil bruge i jeres undervisning for at fremme målene", står der i brevet.

"Det er et rigtig vigtigt signal. Vi har oplevet, at der har været en stigende tilbøjelighed til, at man pålagde den enkelte lærer bestemte metoder  -eksempelvis når kommuner indfører læringsmålsstyret undervisning med bestemte it-systemer. Nu sender vi et signal ud om, at vi tror på, at man på den enkelte skole i diskussion mellem lærer og ledelse kan finde ud af, hvilken måde man vil drive skole på. Det er rigtigt godt, at vi tre sender det budskab i fællesskab", siger Anders Bondo Christensen. 

Fælles Mål: Reduktion giver kun 14 procent færre mål end før 

Claus Hjortdal er enig:

"Der er mange fortolkningsmuligheder inden for de nye fælles mål. Vi har troen på, at skolerne og lærerteamet er i stand til at se, hvordan de gør det på den bedste måde. Vi er enige om, at der ikke skal udsendes store manualer for, hvordan man skal gøre", siger Claus Hjortdal.  

Opfordring: Stå sammen om at sætte den lokale pædagogiske dagsorden

Et af de emner, som nævnes i brevet er, at længere skoledage med varieret undervisning stadig udfordrer nogle skoler. Her er Anders Bondo, Claus Hjortdal og Ellen Trane enige om, at det er vigtigt, at ledere og lærere sammen drøfter, hvordan man lokalt skaber "en kvalificeret og varieret skoledag".

"En god skole forudsætter en faglig professionel debat på skolen. I skal i fællesskab sætte den pædagogiske dagsorden på jeres skole", lyder opfordringen i brevet.

Ministers tolkning af § 16b kan give et års mindre skolegang

Anders Bondo mener, at afsnittet i brevet signalerer, at skolerne har mulighed for at bruge folkeskolelovens paragraf 16b, hvor en skole kan vælge at forkorte skoledagen for en klasse og sætte en ekstra voksen ind i nogle af timerne.

"Ministeren har jo selv meget klart opfordret til, at man lokalt bruger de nye muligheder, som hun har givet i sit hyrdebrev. Det er fint, at vi tre i fællesskab siger, at den diskussion bør man tage på alle skoler", siger Anders Bondo Christensen.

Claus Hjortdal er enig, men mener også at afsnittet signalerer, at en lang skoledag kan virke. 

"Når man spørger eleverne, har de sådan set ikke noget imod en længere skoledag, den må bare gerne være mere interessant. Hvis vi skal have det til at fungere, skal vi også have et bedre indhold", siger Claus Hjortdal.

Afslørende notat: Skoledagen blev lang mod elevernes ønske

Mobning, inklusion og rekruttering

I brevet nævnes også, at parterne vil gå i gang med sammen at undersøge baggrunden for, at flere kommuner har fået sværere ved at tiltrække kvalificerede lærere til ledige stillinger.

"Vi vil sammen undersøge baggrunden for denne udfordring for at sikre, at det fortsat er attraktivt at være lærer", står der i brevet.

Regeringens afskaffelse af målsætningen om, at 96 procent af alle børn skal være i den normale undervisning er også et af emnerne i brevet.

Økonomiaftale: KL og regeringen afskaffer inklusionsmålsætningen

"Vi skal i stedet have fokus på børnene og sikre, at alle elever udvikles fagligt og trives", lyder det i brevet.  

Det bliver også nævnt, at Undervisningsministeriet her i august lancerer en aktionsplan mod mobning i samarbejde med blandt andre Red Barnet, Børns Vilkår og Børnerådet.

Powered by Labrador CMS