Indholdet er lagt i kyndige hænder, og der er udarbejdet forslag til læringsmål formuleret til eleverne og selvkontrollerende evalueringsark. En lærerdel præsenterer faglige overvejelser og opbygningen af forløbet, ideer til at igangsætte forløbet, forslag til organisering af undervisningen og forslag til læringsmål.

Det talte ord og kridtet er fortid. Det, der for de fleste hjemmesider er så karakteristisk, er, at man føler, at lærerens rolle er omdannet til snarere at være en teknisk assistent, der gelejder eleverne rundt i det digitale univers frem for at være den personligt formidlende. Hvor er den formidlende, fortællende og inspirerende lærer? Fremmedgørelsen mellem elev og lærer lurer, hvis man ikke tilpasser det indholdsmæssige og formen for formidling.

Hjemmesiden tager dog ikke ansvaret fra læreren, og læreren skal ikke vurdere kvaliteten af elevernes svar, men kan for eksempel sige, at det må vi finde ud af. Det handler netop om, hvordan den enkelte opfatter situationen og problematikken i forhold til egen situation. Det er fint, idet mit svar så må være det rigtige svar. Den formidlende lærer fra tiden med det talte ord og kridt i hånden har altså stadig en chance, når der skal følges op på forløbene, for selvom det individuelle bør styrkes, må fejlslutninger og forkerte konklusioner fra elevernes side sorteres fra.

Er der mulighed for refleksion og fordybelse? Kan det individuelle arbejde tilpasses de krav for læring, der ønskes inden for den afsatte tid i de forskellige forløb? Det er vel et evigt tilbagevendende spørgsmål set ud fra det elevmateriale, man har at gøre med. Og her vil læreren selvsagt optræde i en helt anden rolle end blot den tekniske assistent.

Når man tænker på det voldsomme bombardement, man udsættes for i det daglige i form af diverse informationer, kan man indimellem blive noget forpustet, og inden man når at reflektere og eftertænke, er et nyt bombardement på vej. Ikke desto mindre må det være et grundvilkår for eleverne, at de opnår forståelse for baggrunden for og forklaringer på nutidsfænomener. Gyldendals velkomstside til eleverne understreger, at historie og historieviden er basale ingredienser til forståelse af vor egen tid og situation.

Det understreges da også over for læreren, at historie handler om: Indsigt, som eleverne tilegner sig om historie i og uden for skolen, må de kunne anvende til at forstå sig selv, orientere sig og tage stilling til forhold i deres samtid og til at reflektere over samfundsmuligheder og egne fremtidsmuligheder. Det er således ikke skolefagets opgave og formål, at eleverne akkumulerer kundskaber om fortiden. Denne konstatering er jo i absolut velbalanceret tråd med kravet om en nutidig og historisk perspektivering.

I forbindelse med arbejdet med kilder opstilles tre punkter, nemlig: I må ikke kende svaret, I må ikke bare kunne svare ja eller nej, og mindst et af spørgsmålene skal begynde med hvorfor. Ikke mindst det sidste punkt har stor værdi. Mange elever har svært ved at lave en problemformulering i forbindelse med opgaver, men netop "hvorfor" og "hvordan kan det være" vil hjælpe dem godt på vej.

Materialet indeholder glimrende opgaver, og velkomstsiden til eleverne og den efterfølgende opfordring til at opsøge historiske seværdigheder i lokalområdet er i fin balance. Perspektiveringen får derved en anden tilgang til forståelse af historiens betydning for den enkelte.

At anmelde et undervisningsmateriale er at læse gennem "brugerens briller", og er materialet brugbart og loyalt over for eget budskab? I dette tilfælde er svaret ja.