Fælles mål
10   667

Ministeriet om læringsmål: Kun de dygtigste elever skal indfri dem

De nye Fælles Mål er ikke et gennemsnitsmål for, hvad eleverne skal kunne, men et maksimummål, fastslår Undervisningsministeriet. Indløser en elev et mål til fulde, er det et 12-tal.

Det var en varm dag i maj 2015 på en københavnsk skole. Skolen havde prøvekørt de nye Forenklede Fællers Mål i et skoleår på det tidspunkt. En lærer så Folkeskolens reporter direkte ind i øjnene og sagde: "Du kan godt sige til Antorini, at ambitionsniveauet er meget højt".

Men fortvivl ikke! - det er ikke meningen, at alle 24 elever i klassen, skal indløse samtlige bindende læringsmål til fulde. Det fastslår Undervisningsministeriet nu i et svar til Liberal Alliances undervisningsordfører Merete Riisager.

Artiklen fortsætter under banneret

"Elever, som leverer en fremragende præstation, der opfylder målene på udtømmende vis, skal efter 7-trinsskalaen have højeste karakter", skriver ministeriet således.

Sagt på en anden måde: Hvis eleven kan det, der står i Forenklede Fælles Mål, at eleven skal kunne, så er det et 12-tal.

Ingen grund til panik

Der er altså ingen grund til panik, hvis kun en enkelt eller to af klassens elever kommer helt og aldeles i mål. Selv om det selvfølgelig ville være herligt, hvis alle 24 gjorde det.

Det er bare ikke særlig realistisk, for målene er jo sat højt - til et 12-tal, altså. Som ministeriet videre skriver til Riisager:

"Målene er derfor formuleret på et niveau, der ligger over middel, så elever, der opfylder målene til fulde, kan få højeste karakter". 

Et eksempel

Lad os tage dansk, 3. fase i udskolingen, Afkodning, som eksempel:

"Eleven kan læse komplekse tekster hurtigt og sikkert. Eleven har viden om stavemåde og betydning af ord i alle tekster".

Hvis eleven kan det - læse komplekse tekster hurtigt og sikkert, og ved, hvad ordene betyder, og hvordan de staves - så er det en præstation til et 12-tal.

Christiansborg har ikke skruet kravene op

Så har ministeriet sat dét på plads. Og ministeriet fastslår også en anden ting i svaret til Merete Riisager, nemlig at de pensummæssige krav til det, som eleverne skal lære i løbet af deres skolegang, ikke er blevet skruet op med de nye Fælles Mål.

Det kunne man ellers godt forledes til at tro, eftersom et af målene med skolereformen er, at eleverne fremover skal kunne det i 8. klasse, som de nu kan i 9. klasse.

Men det er forenklingen og præciseringen af de hidtidige Fælles Mål, der i sig selv skal befordre dette faglige løft, slår ministeriet fast i sit svar til Riisager:

"Det væsentligste element i indfrielsen af denne ambition er ikke formulering af mål med et højere fagligt ambitionsniveau end de tidligere, men formulering af konkrete og præcise mål, som understøtter lærernes arbejde med tilrettelæggelse af undervisningen".

Ministeriet henviser til folkeskolelovens paragraf 10, hvor der nu står, at "Tydeligere mål for elevernes læring skal bidrage til at øge det faglige niveau for både fagligt stærke og svage elever".

Rettet 11.07 27.07.2016: Sådan står der ikke i paragraf 10, men i aftaleteksten til skolereformen, dog står der ikke 'tydeligERE' i aftaleteksten, men kun 'tydelige'. Altså: I aftaleteksten, der ligger til grund for ændringen af paragraf 10, står der følgende: "Tydelige mål for elevernes læring skal bidrage til at øge det faglige niveau for både fagligt stærke og svage elever". Ministeriet har lavet en lille fejl i sit svar til Riisager dér. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ