Bachelorprojekt Idræt
0   917

Prøven i idræt er en håndsrækning til faget

Nu er der fokus på, hvad eleverne skal lære – ikke kun på, hvad de skal lære i idrætstimerne. Det er godt. Men teorien må ikke blive for dominerende i undervisningen, og prøven må ikke blive for styrende, siger Kasper Salling i sit bachelorprojekt. Glæden ved at bevæge sig og spille sammen skal bevares, og eleverne skal stadig have lov til at eksperimentere.

At idræt kan blive udtrukket til prøve har sat faget i bevægelse. Nu kræves der noget, det er ikke mere et hyggefag. Undervisningen skal nu give en bred idrætsfaglig læring med viden om anatomi, fysiologi, bevægelseslære og spilkonstruktion. Men hvordan håndterer idrætslærerne de nye krav, og hvad skal der til for at undervisning og prøve kommer til at passe sammen, spørger Kasper Salling i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Vordingborg ved University College Sjælland.

"Hvordan har prøven i idræt ændret idrætslærerens praksis, og hvorledes kan undervisningen lede op til prøven?" lyder hans problemformulering.

Fedt rent faktisk at lære noget

Undersøgelser viser, at faget de senere år er komme ind i en god udvikling, men for mange lærere har været mere optaget af, hvad eleverne skulle lave i timerne, end hvad de skulle lære af undervisningen, refererer Salling. Hans eget undersøgelsesprojektet er gennemført på en efterskole, hvor han interviewede en idrætslærer og fire elever - to, der havde været til prøve i idræt, og to, der ikke havde været til prøve.  94 elever i skolens fem 10.-klasser deltog i en spørgeskemaundersøgelse.

Artiklen fortsætter under banneret

Interviewene viser, at lærerens og elevernes tilgang til faget er ændret, fortæller Kasper Salling. "De tager det mere seriøst, og der foregår en større elevinddragelse. Anvendelse af teori er nu en del af faget, og eleverne skal reflektere over, hvad de har lavet og være kritiske. Idræt er ikke længere hyggetimer. Efter at idræt er blevet prøvefag, har det nu et formål", skriver han.

En af eleverne siger det på denne måde:  "Det var fedt, at man følte, at vi rent faktisk lærte noget, fordi det var sådan, at så kørte vi dans den ene gang og så noget atletik. Og man følte, at det havde et formål. Det tror jeg er den største sådan forskel".

Interviewene viser, at faget har skiftet identitet, siger Kasper Salling. Men spørgeskemasvarene viser, at billedet ikke er helt så enkelt. På spørgsmålet, om hvorvidt læreren anvendte teori i undervisningen, svarede 40 procent 'aldrig' eller 'sjældent'.  Der er altså ikke sammenhæng mellem de kvalitative udsagn og de kvalitative. "Som kommende faglærer må jeg pointere, at det er utilfredsstillende, hvis 40 procent af eleverne oplever, at læreren sjældent eller aldrig anvender teori i sin undervisning", siger Salling.  Men man kan antage, at eleverne opfatter brug af teori i undervisningen anderledes end lærerne. Måske forbinder eleverne teori med tavleundervisning, tilføjer han.

Spørgeskemaundersøgelsen viser også, at der er stor forskel på, hvordan og hvor længe elever forbereder prøven i idræt. Der er elever, der hverken planlagde eller øvede deres praksisprogram, mens en lille gruppe forberedte sig 30-40 timer. I gennemsnit brugte de 14,5 time på prøveforberedelsen. Og det er interessant, at de brugte næsten to timer mere på at planlægge end på at øve sig, siger Kasper Salling.

Prøven er en håndsrækning til faget

Selv om faget kun har være prøvefag ét år, så der er meget nyt, lærere og elever skal vænne sig til, men overordnet opfatter han ændringen som positiv.   

"Jeg mener oprigtigt, at det er en håndsrækning, at idræt er blevet et prøvefag. Det bliver taget seriøst nu og er ikke længere et 'kitfag' i skemalægningen. Det er kun de linjefagsuddannede og de ærgerrige, der får det, og opprioriteringen smitter af på eleverne", lyder Kasper Sallings vurdering, som han illustrere med et par elevcitater:

En elev mente, at man kunne mærke, at idrætslæreren ændrede undervisningsform: "Før i tiden, i hvert fald på min skole, blev det set som et hyggefag, som egentlig ikke var vigtigt. Men det var bare en tid på dagen, hvor man kunne slappe lidt af og lave, hvad man havde lyst til".

Men en anden fremhævede, at 'du pjækkede mindre' end tidligere: "Før det var idræt noget, som ikke engang lærerne tog seriøst - hvert fald på min skole. Halvdelen af tiden var lærerne der ikke engang"-

Formål for og mål med undervisningen

"Hvis læreren viser et oprigtigt engagement, er jeg overbevist om, at eleverne gør det samme og tager faget seriøst", siger Kasper Salling.

"Med prøven har undervisningen nu et slutmål, derfor skal eleverne nu præsenteres for en undervisning med sammenhængende indhold og struktur, der kan evalueres og arbejdes videre med. Det stiller endnu flere krav til undervisningens indhold og fordrer, at der må være et formål og et mål med undervisningen".

Begrebet 'læringsmålstyret undervisning' er opfundet i Undervisningsministeriet, og kontorchef Anders Andersen har til folkeskolen.dk sagt, at det aldrig har indgået i begrundelsen, at der skulle være direkte forskningsmæssig belæg for, at læringsmålstyret undervisning har en effekt på elevernes faglige resultat. I lovgivningen er det da også udelukkende vejledende, at skolerne skal arbejde med såkaldt læringsmålstyret undervisning, men kommunen og skoleledelsen kan kræve, at lærere tilrettelægger deres undervisning ud fra en målstyret tilgang, som dækker forenklede Fælles Mål.

"Der er altså ingen korrelation mellem forskning og det anvendte begreb, som lærerne skal basere og praktisere deres undervisning på i folkeskolen", siger Kasper Salling og refererer Lene Tanggaard, som er professor i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet, som ser kritisk på læringsmål. Mål kan kun opfange det, vi allerede ved, og vi kan ikke styre læring med mål, siger hun. "Målene kan derimod rammesætte en refleksion over, hvad vi ønsker, at eleverne lærer gennem en bestemt undervisning. Vi kan ikke styre, hvad eleverne lærer, men vi kan styre undervisningens indhold, metoder og midler, så forudsætningerne for læring imødekommes. Derfor er Tanggaard mere fortaler for at snakke om undervisningsmål end om læringsmål".

På trods af det mener Kasper Salling, at han vil arbejde med læringsmål, skriver han og kommer med tre grunde:  "For det første advokerer min kommende arbejdsgiver for fremgangsmåden. For det andet er baggrunden for at anvende læringsmål i udgangspunktet for undervisning, at international forskning viser, at arbejdet med synlige mål, evaluering og feedback har stor betydning for elevernes læring".

Hans tredje og sidste grund handler om idræts placering i den praktisk/musiske fagblok. Der eksisterer sociale, kognitive og psykisk læringsmål i alle fag, men de praktisk/musiske fag har en ekstra dimension, da eleverne skal lære kompetencer, der er mere kropsligt forankrede, argumenterer Kasper Salling.

Klare og præcise læringsmål er med til at give eleverne et tydeligt billede af, hvad de skal lære, siger han. "Et læringsmål i idræt kunne relatere sig til at kunne lave en håndstand, og de forskellige taksonomier kunne lyde:

- Jeg kan sætte korrekt af fra gulvet op mod væggen,

- Jeg kan placere mine hænder korrekt, så de støtter min kropsvægt,

- Jeg kan strække hoften og vristen,

- Jeg kan stå på hænder med fysisk støtte,

- Jeg kan stå på hænder uden fysisk støtte.

På den måde oplever eleverne deres egen progression, og de ved, hvad de skal øve sig på for at komme i mål med læringsmålet".

Lærerteamet skal lægge en fælles rød tråd

I planlægningen af idrætsundervisningen er det vigtigt, at fagteamet får lagt en fælles 'rød tråd', som kan definere forløb, målsætninger og praksis, mener han.  "I indskolingen kan læreren indføre timeouts i undervisningen, så eleverne lærer, at idræt er andet end aktiviteter. På mellemtrin og i udskoling er det oplagt at lave tværfaglige forløb, som kan sammenkoble praksis og teori, og en form for terminsprøve kan også inkorporeres", skriver han i sin konklusion - og understreger, at teoridelen ikke må fylde for meget.

"Eleverne skal stadig have lov til at eksperimentere, og glæden i idrætsundervisningen skal beholdes ved ikke at analysere hele tiden. Idræt er et fag i bevægelse, men også et fag med bevægelse".

Fagets nye kultur kræver, at læreren får eleverne til at fokusere på, hvad de skal lære. Det er vigtigt at italesætte, hvad de skal lære. Det forbereder også eleverne til prøven, da de skal redegøre og argumentere for deres valg i praksisdelen. Gennem en magtfri dialog skal elever og lærer forhandle om undervisningens indhold og form, så eleverne kan agere som didaktiske medspillere. De skal optræde undervisende og være med i aktivitetsudvikling. Her kan læreren med fordel anvende for eksempel Ladder of participation, Hillerødmodellen og Spilhjulet som brugbare værktøjer.

Det er vigtigt, at læreren ikke altid at tager udgangspunkt i de traditionelle aktiviteter og færdige spil. "Undertiden skal der herske god anderledeshed i undervisningen, så elevernes egenverden rystes, og de lærer divergent tænkning og udvikler deres almene handlekompetence. Ydermere skal princippet om undervisningsdifferentiering selvfølgelig efterleves, selv om det ingen beviselig empirisk effekt har".

Prøven må ikke blive styrende for undervisningen, understreger Kasper Salling. Hvis læreren sørger for god kvalitet i undervisningen, vil det gøre eleverne dygtige nok til at klare prøven, mener han.  Og en undervisningen, der kan lede frem mod prøven, kan planlægges ud fra fem anbefalinger, siger han: 

- (Lærings)målstyret undervisning frem for aktivitetsorienteret,

- Inddragelse af elever som didaktiske medspillere gennem den magtfri dialog,

- Elevmedbestemmelse: Brug af for eksempel Spilhjul,

- En alsidig og varieret undervisningen i forhold til indholdsområderne,

- Brug af god anderledeshed i undervisningen.

Se hele professionsbachelorprojektet øverst til højre under EKSTRA: Idræt som prøvefag


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.259 andre er allerede tilmeldt

Idrætsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.073 andre er allerede tilmeldt