Debat
2   379

FRIHEDENS SKOLE, eller: Lockout, reform, lov 409: Ikke i mit navn!

Lockout, folkeskolereform og lov 409 belyst med personlige erfaringsvinkler fra samfundslivet uden for skolen.

1. Lederstyring. Uvidende overvågere

Min kammerat havde været i firmaet i snart 30 år. En dygtig og betroet mand ofte på selvstændige missioner. ”Jeg arbejder der ikke mere,” sagde han en dag. ”Hvorfor ikke?” spurgte jeg. ”Jeg sagde op. Firmaet fik nye ejere. Der skulle indføres ny ledelsesstil, effektivisering via lederstyring. Det var morgen. Jeg skulle af sted ud af huset til en opgave med en kombination af reparation og nymontering. En fuld dags arbejde ventede. Så jeg gik, som jeg altid har gjort, ind igen efter at have læsset bilen med værktøj og materialer. Gik opgaven, materialerne, værktøjet, det hele igennem igen i min indre tjekliste og var på vej over efter en ekstra boremaskine og bits. Så står den nye leder bag mig og siger: ’Skulle du ikke af sted? Var det ikke tid at komme af sted?’ Jeg sagde op en måned efter.” ”Hvorfor?” ”Det var den måde, overvågningen nu var der på, hele vejen igennem fra de indledte den nye lederstyring. Jeg skulle også indberette, hvad jeg lavede. Detaljeret. De anede ikke, hvad vi egentlig lavede, hvad vi som fagarbejdere måtte have i orden omkring arbejdet. Når du ikke kan komme til at arbejde, som dit fag og dine opgaver kræver, men har uvidende overvågere over dig, så…”

Artiklen fortsætter under banneret

Den her type erfaringer og reaktioner fra arbejdere i erhvervslivet har jeg flere eksempler på. De svarer til folkeskolelærernes erfaringer efter lockout, reform og lov 409 ─ dog med den formildende omstændighed for arbejderne i erhvervslivet, at de ikke blev lukket ude af samfundsfællesskabet ved at blive udsat for en løgne- og smædekampagne om dem selv og deres arbejde, sådan som lærerne blev udsat for det fra KL’s, reformpolitikernes og mediers side op til, under og efter lockouten i 2013.

2. Fagarbejdets ødelæggelse

En anden der, som flere andre af mine kammerater, har mange år på bagen i et verdensomspændende internationalt firma, fortæller mig en dag, at der for nylig havde været alarmerende problemer med en af deres store installationer i udlandet. ”For otte-ni år siden var jeg rejst med det samme og havde fået repareret skaden og oprettet produktionen på stedet hurtigt og effektivt. Men nu har vi disse mange controllers, det der svarer til djøfferne i det offentlige, og de skal ind for at detaljestyre. De er blevet et lag mellem os fagarbejdere og de egentlige ledere. Og de skulle regne ud, om det kunne betale sig at sende mig af sted. Resultatet var, at installationen brød sammen. Men der er ingen ansvarlige mere for den slags katastrofer. Vi er lukket ude fra at påtage os vores faglige ekspertise og ansvar, de egentlige ledere har uddelegeret styringen til controllers, og controllers kan ingen stille til regnskab for noget, for de følger en række abstrakte økonomiske procedurer, som er meningsløse, ødelægger al faglig tilrettelæggelse og muligheden for kreativt og konstruktivt fagligt arbejde, men det fremstilles som effektivitetsforøgende, fordi det sættes i scene som besparelser, rationaliseringer og dermed effektiviseringer.”

Den her type erfaringer fra erhvervslivet har jeg også flere eksempler på. De kombineres for flere af mine kammeraters og samarbejdspartneres vedkommende med en forudsigelse af, at vores samfund er på vej til at bryde sammen, og at det vil gøre det, fordi den grundlæggende faglighed blokeres. Altså blokeres selve det at kunne udføre sit arbejde kreativt, konstruktivt og situationsrelevant på baggrund af sin teoretiske, praktiske og erfaringsmæssigt tilegnede faglighed. I det offentlige sker denne blokering gennem det, der kaldes djøflaget, hvor det i det private erhvervsliv sker gennem controllers.

3. Misbruget af edb som hævdet professionalisme og videnskab

Det var omkring 1989/90. Jeg gik ind i den store boghandel i den store by. Jeg spurgte til en bestemt bog. Boghandleren gik til sin computerskærm og meddelte kort efter, at den bog havde han ikke. ”Så vil jeg gerne bestille den,” sagde jeg. ”Det kan ikke lade sig gøre.” ”Jamen, den er lige udkommet.” ”Det er ikke muligt at skaffe den,” svarede han. ”Det kan ikke passe.” ”Vi er en professionel boghandel, der kører alt via edb, og det forlag og dermed den bog er ikke inde i edb-systemet, så vi kan ikke skaffe den.” Så udbryder jeg: ”Jamen, har du ikke en boghandel her? Forlaget ligger fem kilometer herfra. Et godt, lille, men vægtigt kvalitetsforlag. Du har da også telefon, ser jeg, du kan da bare ringe og bestille den til levering her til din boghandel.” ”Vi er en PROFESSIONEL boghandel og kan kun levere bøger fra professionelle forlag, som er tilknyttet vores edb-system!” Jeg fik ikke bestilt bogen. Han fik lov til at have sin professionalisme i fred.

Når en mand på denne måde kan blive voldført af et bestemt teknisk system, så han forledes til kun at forbinde dét med at være professionel inden for sin branche, selv om denne ekskluderende binding skader hans egen forretning ─ hvor meget mere breder voldførelsen sig så ikke, når et sådant teknisk system plantes i alle offentlige, administrative sammenhænge og her styres af mennesker, der ikke skader deres egen stilling ved eksklusivt at binde sig til det, men som tværtimod udelukkende lever af at sælge eller bruge det i forhold til andre faggrupper! Så får vi edb-økonomi- og arbejdsstyringer, der er ude af kontakt med fagområdernes nødvendige livsåndedræt, men som opfattes som den eksakte styring, og vi får for eksempel i skolen ubrugelige testsystemer og abstrakt styrende edb-portaler, hvis eksistens giver edb-testudviklerne og -konsulenterne arbejde. Men for børnene og lærerne er det en ødelæggende dominans, idet denne form for edb-gørelse og den nuværende form for abstrakt tal- og statistikgørelse, der kobles på, ikke blot fremføres som det egentligt professionelle, men også som videnskab. Sandhedens apostel.

Sådan misbruges edb både i det offentlige og i det private. Jeg er ikke edb-modstander. Hele min egen virksomheds virke bygger på edb, og jeg har nogle af verdens største edb-funderede virksomheder som samarbejdspartnere. Det er MISbruget i den undertrykkende magts tjeneste, der er forkert. En undertrykkelse af fagpersonernes elementære menneskelighed og faglige råderum, af børnenes barndom og af deres liv i skolen som en fri erfaringsdannelse ud fra kontakten med lærerne og DERES (lærernes) eksistens, samvær med og oplevelser sammen med børnene.

4. Styringen og kontrollen af styringen – arbejdsgiverideologiens bannerførere

Det var ude i fritidslivet. Han og jeg kom til at snakke sammen og havde begge boet og arbejdet i samme storby som unge. Så jeg fik indblik i hans arbejde dengang. Han havde været en offentligt ansat medarbejder et sted, en fagperson på gulvet. Da han senere fik besøg af bekendte, kunne jeg ikke undgå at høre, hvad de snakkede om. Jeg forstod, at han nu var rykket op i det kontrollerende led. Hans svar på sine bekendtes kritik af, at de velbeslåede finansfolk fik mere og mere af samfundskagen i en tilranen sig, mens skolen og andre lignende områder samt ældre og syge fik dårligere og dårligere forhold, var, at de pengestærke var dem, der bar det hele, og de skulle sikres for at kunne blive ved med at holde sammen på det hele. ”Jamen,” sagde de andre, ”så al den overvågning og mistænkeliggørelse, folk bliver jo trætte af det.” Hans svar var, at tidligere havde man stempelurene til at holde folk på plads. Nu var det edb’en, der havde taget over, og nu måtte der styres via den. Man var nødt til at styre og til at kontrollere styringen, og edb var kontrollen og åbnede samtidig for de nødvendige yderligere effektiviseringer, der holdt fodfolkene på plads. Det var nødvendigt for produktivitetens skyld.

Denne fagperson fra gulvet var, i og med at han rykkede ind i det kontrollerende led, blevet arbejdsgiverideologiens bannerfører. Hele lockouten, skolereformen og arbejdstidslov 409 er intet andet end arbejdsgiverideologi i dens mest stupide og på ethvert niveau ødelæggende udgave. Den er lavet af erhvervsfolk, politikere, der er styret af erhvervsgrupper, embedsmænd og såkaldte forskere, der alle har taget arbejdsgiverideologiens værste elementer og konsekvenser til sig og smykker den med de mest ufattelige sprogguirlander i form af for eksempel, at det er den sande kommunisme, eller, for andres vedkommende, at det er den sande grundtvigianisme, og for alle at det er den sande læringseffektivisering.

Jeg kan i denne sammenhæng ikke forstå, at der ikke er nogen, der har prøvet at undersøge, hvordan det kunne gå til, at en hovedrepræsentant fra Mærsk i 2013 tonede frem på TV i den bedste sendetid i samme øjeblik, arbejdsgiverideologien med lockoutens ophævelse sejrede i og med tvangsgennemførelsen af skolereformen og lov 409. Hvilke erhvervsfolk, partier, politikere, embedsmænd og journalister var det helt konkret, som arbejdede sammen om, at Mærsk kunne bruge udtværingen af lærerne, ødelæggelsen af skolen og rovet af børnenes barndom og frie tid som reklamesøjle både for Mærsk selv som firma og for lockoutens nødvendighed og reformens og lov 409’s velsignelser? Der var jo ikke tale om støtte til lærerne og DLF, men om at støtte og få indflydelse på den nu med lockout, reform og lov 409 med rå magt påtvungne ”nye” skole.

5. Tillid – det vigtigste og bærende. Tidsstyring og tidspres ─ det ødelæggende

Min far var arbejdsgiver. I en periode i sit liv blev han imidlertid ansat i en af vores største produktionsvirksomheder. Han stod blandt andet for at koordinere de arbejdsopgaver, som svendene skulle udføre for firmaet. Når deres arbejdsopgaver lå uden for den lokalitet, hvor min fars afdeling lå, bad han dem om ikke at komme forbi for at stemple ind og ud for arbejdsdagen. Det gjorde han for dem, så de kunne køre direkte ud og tage fat på opgaven. Tillid. Det ord, som børnelægen Svend Heinild anså for det vigtigste og det bærende i forhold til børn, tillid, at tro på og at stole på barnet i dets egen ret og i dets egen eksistens, det samme ord, den samme holdning, havde min far til ”sine egne” arbejdere. Han havde en overbevisning om, og erfaring med, at en tillid, der anerkender den anden og dennes evne til at bruge sin faglighed på kvalificeret vis, er det eneste, der kan og bør bygges på. Denne holdning og praksis forblev urokkelig gennem hele hans liv i hans omgang med fagfæller, svende og lærlinge.

Sammen med min far oplevede jeg indførelsen af skærpet akkordarbejde og hvor ødelæggende, det var for arbejderne og produktionen. Det førte til, at jeg som ganske ung brugte mange år på at opsøge de gamle arbejdere og dokumentere deres tidligere ”frie” fagarbejdsliv og det blokerede og lukkende arbejdsliv efter de styrende tidsstudiers indførelse. Jeg skildrede det i generationsdokumentaren Kærlighed til Danmark. En beretning om fædre og sønner (Tiderne Skifter 1977, ny udgave NordØsten NordOsten Books 2014). Det er tilsvarende blokeringer og lukninger, folkeskolelærerne nu udsættes for i form af en undertrykkende, arrogant gennemtvingelse af en historisk bestemt, stupid arbejdsgiverideologi.

6. Arbejdsgiverideologistyrede effektivitetseksperter

Min far kom hjem fra arbejde. Han vidste ikke, om han skulle le eller græde: Der var bygget ny, kæmpestor produktionsafdeling i det firma, han dengang var ansat i. Der havde været indvielse. Da man som en del af indvielsen lod nogle af lastbilerne køre til ramperne, der brugtes til at losse ind i og ud af hallerne, viste det sig, at ramperne var konstrueret forkert. Lastbilerne kunne ikke kom ind i dem. Min far og andre havde i projektets forløb prøvet at få fagarbejderne på gulvet og andre praktisk arbejdende med ind i projektet, så deres erfaringer og viden kunne blive hørt og inddraget i udformningen af hele bygningskomplekset. Men de var ikke blevet hørt. Det var de arbejdsgiverideologistyrede effektivitetseksperter, der havde det hele i deres hule hånd. Og resultatet var, at alle betonopbyggede ramper stykke for stykke skulle brydes ned med slagboremaskiner. Dette er et sandt billede på folkeskolereformen, dens tilblivelse og uduelighed. Blot er det her ikke lastbilers tilkørselsmulighed, der er ødelagt, det er børneliv, lærerliv, familieliv, der er ødelagt, og det i et omfang og på en måde, som er utilgiveligt. Der er, for mig, fra de skyldiges side foregået, hvad intet voksent menneske på noget tidspunkt i sit liv burde være i stand til, nemlig at belyve langt ned i det bare helvede vores samfunds vigtigste arbejdsgruppe med det vanskeligste arbejde, idet man bevidst søgte at bringe lærerstanden som sådan og dermed den enkelte lærer i miskredit på en måde, der lukkede standen og den enkelte lærer ude fra det sociale fællesskab.

7. Ikke i mit navn!

I over 10 år underviste jeg og arbejdede jeg sammen med lærere på det tidligere Danmarks Lærerhøjskole. I 10 år levede jeg sammen med mine børns folkeskolelærer-mor. Jeg omgikkes dermed dagligt lærere, og det gør jeg stadig. Dette mit kendskab gav og giver mig dyb respekt for lærerne og deres arbejde. I 1988 forlod jeg institutionslivet og blev selvstændig. På denne baggrund har jeg bevidnet det, der er sket op til og efter lockouten i 2013. Jeg har følt, at jeg på et tidspunkt som selvstændig erhvervsdrivende, for hvis skyld tingene siges at være gennemført (konkurrencen, du ved), måtte sige klart og tydeligt fra med ordene: Ikke i mit navn! Altså: Smædekampagnen mod og de fremførte løgne om lærerne, og desuden lockouten, frarøvelsen af lærernes månedsløn, manipulationerne, skolereformen, arbejdstidslov 409, den arbejdsgiverideologisk bestemte læringsmålsstyringsideologi og dermed ophævelsen af metodefriheden, drabet på børnenes fritid og forøgelsen af den styrende institutionsovervågning af dem forbundet med en uhørt grad af overudnyttelse af lærernes arbejdskraft på rent arbejdsgiverideologisk grundlag: Ikke i mit navn!

8. Idelogiernes fællesnævnere

Den nyere tids samfund med dominans af arbejdsgiverideologi og finanskapital er en sen historisk struktur. Andre mere naturforbundne og socialt orienterede samfundsdannelser har været realiseret og er mulige. Enhver ren arbejdsgiver- og finanskapitalideologi, der overtages af de parlamentariske partier og bliver mainstream for den politiske dagsorden, ender imidlertid, sådan som jeg ser det, i totalitarisme, fordi stat, storkapital og finanskapital smelter sammen i korporatisme, og dermed bliver staten alt, fordi den intet andet er end agent for arbejdsgiverideologien, for finanskapitalideologien og for de økonomiske interesser, disse ideologier kolporterer.

Nazismen, fascismen, sovjetkommunismen, maoismen, liberalismen (statsmarkedsstyring i korporation med produktions- og handelskapitalen) og nyliberalismen (staten som finanskapitalens håndlanger) er tværs gennem de ideologiske tågeslør om frihed og konkurrence, som nogle af dem hyller sig i, fælles om at gå ind for autoritær økonomistyring som bestemmende for alle ledelsesstrukturer og arbejdsgange, totalstat, princippet om stærke ledere, nationalisme, korporatisme, hierarki, kamp mod fagforeninger.

9. Afskaffelsen og frisættelsen

Afskaf folkeskolereformen, fjern lov 409, annuller påtvunget læringsmålsstyring, borteliminer de lange skoledage, indskrænk institutionslivet, fjern dets kvantitative dominans. Frisæt og udvid børnenes egentid i skolen (frikvarterer) og efter skolen (fritiden). Indsæt lærernes selvstændige og i metodevalg frisatte arbejde i en for den enkelte lærer frit disponeret arbejdstid efter kollektive overenskomster til beskyttelse mod udbytning af lærernes arbejdskraft. Træd ud af en ensporet og afsporet, en livsødelæggende og paradoksalt nok også arbejds- og produktivitetsødelæggende arbejdsgiver- og finanskapitalideologis nuværende overherredømme, der ødelægger skolen, river samfundet fra hinanden oppefra og ned og skaber fattigdom, faglig forarmelse, lidelse og meningsløshed for stadig flere.

10. En 2.500 år gammel pro-tekst

Lad mig slutte med en 2.500 år gammel anti-reform-, anti-lov 409- og anti-læringsmålsstyringstekst, der hermed netop bliver en pro-tekst om frihed:

”Afskaf læring og undgå vanskeligheder.

At samtykke og at indsmigre sig – hvor langt er der imellem dem? At være velmenende og at være grov – hvor langt er der imellem dem?

Den, som andre frygter, må selv frygte andre.

Rå og forsømt er jeg! Det er uden ende!

De mange mennesker – forventningsfulde er de, og fornøjede, som om de nyder den store offerfest, som om det er forår og de er på vej op til udsigtsstedet.

Kun jeg er bange, har endnu ikke givet noget tegn. Som et lille barn der aldrig har smilt. Træt og udmattet, som var jeg uden et sted at vende hjem til.

De mange mennesker – alle har de overskud. Kun jeg synes at mangle alt. Det, jeg har, er en idiots sind, uvidende og dumt!

Forvirret og uklar er jeg! Andre mennesker er oplyste og ser tingene klart. Kun jeg er mudret og i mørke.

Andre mennesker er åbne og friske. Kun jeg er indelukket og afmægtig.

Formløs er jeg! Som havet.

Som den hjemløse vind over himlen er jeg! Som uden noget at falde til ro i.

De mange mennesker – alle har de gode grunde til det, de gør. Kun jeg er dum og stædig som et fjols.

Jeg er anderledes, fordi jeg værdsætter den nærende moder.”

--- --- ---

Det afsluttende citat er fra min oversættelse af den klassisk kinesiske tekst fra 500 f.v.t., Daode jing. Klassikeren om vejen og kraften (NordØsten NordOsten Books 2016), hvorfra også teksten om vandet på billedet, der illustrerer denne artikel, er taget.

--- --- ---

Om lockouten 2013, skolereformen, lov 409 og læringsmålsstyringen har jeg blandt andet skrevet følgende essays og artikler, der alle downloades via de anførte links, som er indsat efter titlen:

Lærernes to V’er. Lockout og modernisering. Ebog. http://www.folkeskolen.dk/529472/laererne-new-public-management-lockout

Lærerlockouten og limpinden. Liv, leg, lyst og læring. Ebog. http://www.folkeskolen.dk/532144/laererlockouten-og-limpinden

Lærerlockouten, løgnene, dokumentationen og de sande vidnesbyrd. Essay og linkssamling om de uhørte stemmer. Ebog. http://www.folkeskolen.dk/550479/laererne-loegnene-og-de-uhoerte-stemmer

Det uovervågede menneske i lyset af skolereformens ekspanderende institutionalisering. Skrevet sammen med Erik Sigsgaard. http://www.folkeskolen.dk/557084/det-uovervaagede-menneske-i-lyset-af-skolereformens-ekspanderende-institutionalisering

Frihedens børn. http://www.folkeskolen.dk/571730/frihedens-boern

Frihedens børn (2) ─ eller: På kant med FN’s børnekonvention. http://www.folkeskolen.dk/573146/frihedens-boern-2--eller-paa-kant-med-fns-boernekonvention

Et menneske må kunne trække vejret frit - og det levende barn må kunne leve. http://www.folkeskolen.dk/572002/et-menneske-maa-kunne-traekke-vejret-frit---og-det-levende-barn-maa-kunne-leve

Følg Kinas eksempel! http://www.folkeskolen.dk/565663/foelg-kinas-eksempel

Tomhedens nytte. Om undervisningens åbning og læringsmålsstyringens lukning. http://www.folkeskolen.dk/579105/tomhedens-nytte-om-undervisningens-aabning-og-laeringsmaalsstyringens-lukning

 

 

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ