En børnehaveklasseleder fra Vallensbæk får nu efterbetalt mellem 40.000 og 50.000 kroner inklusive renter, efter at Danmarks Lærerforening i sommer har vundet en principiel sag om børnehaveklasselederes anciennitet. Arbejde som pædagogmedhjælper fra tiden før seminariet skal nemlig regnes med, når en ny børnehaveklasseleder indplaceres på lønskalaen. Helt tilbage til 1975 har 'pædagogisk virksomhed i en offentligt anerkendt institution' været et anciennitetskriterium for børnehaveklasseledere, men først nu har en voldgiftsret afgjort, at det arbejde, pædagogmedhjælpere udfører, er pædagogisk virksomhed.

'Det er en afgørelse, der vil få ret vidtgående konsekvenser', vurderer advokat Peter Breum, København, der har ført børnehaveklasselederens sag for Danmarks Lærerforening. 'For det er vel næsten et fællestræk i mange børnehaveklasselederes fortid, at de har arbejdet som pædagogmedhjælpere en tid efter gymnasiet'.

Han opfordrer de mange børnehaveklasseledere, der har været medhjælpere, før de læste til pædagog, til at studere lønseddel og ansættelsespapirer og finde ud af, om årene som uuddannet er talt med i ancienniteten.

Kun fem år tilbage

Folkeskolenringede til en af de aktive i Børnehaveklasselederforeningen, Lise Døssing Hansen, Varde:

'Jo, jeg var i en såkaldt minus syv procent-stilling fra 1970 til 1975, hvor jeg arbejdede som pædagog uden at være uddannet, og det har jeg aldrig fået noget for. Og de fleste børnehaveklasseledere har jo været i forpraktik mindst et år, det forlangte seminarierne før i tiden', lyder det optimistisk i telefonen fra Varde. Men Lise Døssing har været børnehaveklasseleder i næsten 20 år og har derfor været på slutløn i en årrække nu. Og i denne sagstype kan man ifølge Peter Breum kun gå fem år tilbage i tiden og efterbetale det beløb, som børnehaveklasselederen er gået glip af i den tid.

'Det tab, hun har lidt, har hun lidt længere tilbage i tiden', forklarer Peter Breum - til ærgrelse for Lise Døssing og sådan cirka halvdelen af de danske kommunalt ansatte børnehaveklasseledere, der er på slutløn.

Men Lise Døssing kontakter sin kollega i Bramming Laila Krogsgaard. Hun var pædagogmedhjælper i en børnehave fra 1986 til 1988, blev uddannet i 1991 og har været børnehaveklasseleder siden 1996. Og så vidt hun husker, blev årene som medhjælper ikke lagt til, da hun blev indplaceret.

'Er kommunen så tvunget til at gå tilbage i papirerne og give mig pengene?' spørger hun vantro og begynder at kigge tilbage i sine lønsedler. Jo, ganske rigtigt, der står, at hendes lønanciennitet er påbegyndt den 1. juli 1991, nemlig den dag, hun fik sit eksamensbevis. Efter voldgiftsafgørelsen skal Bramming Kommune nu gå tilbage og beregne, hvor mange penge Laila Krogsgaard er gået glip af, fordi hun ikke fik de to år som medhjælper oveni. Og hun indvilliger i at lade sig fotografere i børnehaveklassen på Nordre Skole - men hun lyder stadig ikke overbevist om, at der virkelig er udsigt til penge, for hendes tillidsrepræsentant har endnu ikke hørt om afgørelsen.

Men der er en kredsformandsudsendelse på vej om afgørelsen, lover konsulent i Danmarks Lærerforening Annette Demant.