Sidste år gik prisen til Statens Museum for Kunst og Dansk Flygtningehjælp for projekterne 'Ordværksted' og 'LærdanskABC'

Skal din kollega vinde Den Europæiske Sprogpris?

Fremragende fremmedsprogslærere og deres fede projekter kan nu indstilles til Den Europæiske Sprogpris 2016.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I år har prisen fokus på god praksis i forhold til flersprogede klasser og projekter med indlæring af fremmedsprog som omdrejningspunkt.

Hvis din tysk-, fransk- eller engelskunderviserende kollega har lavet et supergodt projekt i løbet af året, kan du indstille ham eller hende til Den Europæiske Sprogpris 2016, som uddeles af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Eller du kan indstille hele skolen, hvis den er flersproget og gør det særligt godt.

Sidste år gik prisen til Statens Museum for Kunst og Dansk Flygtningehjælp for projekter, hvor sproget blev brugt som katalysator for social inklusion

Den heldige vinder kan berige skolen med et rejselegat, som skal bruges til en udlandsrejse, hvor man henter ny viden og inspiration til glæde for sprogundervisning. Vinderen modtager desuden et diplom signeret af EU-kommissæren for uddannelse, kultur, flersprogethed og ungdom og af uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs samt et logo, som prismodtageren frit kan benytte på materialer og lignende knyttet til vinderprojektet.

Sidste frist for indstillinger er 26. august. Ansøgningsskemaet findes via linket øverst til højre. 

Dansk forskningsprojekt får europæisk sprogpris

 

Læs mere

Ansøgningsskema