"Sigtet er dobbelt. Dels at lave en bedre skoledag for børnene, men også at danne nogle bedre rammer for lærernes og pædagogernes arbejdstid", siger skolechef i Aarhus Kommune Søren Aakjær.

Aarhus-forsøg vil gøre op med traditionel skoledag

I det nye skoleår får tre Aarhus-skoler mulighed for at eksperimentere med skoledagen. Forsøget skal skabe en bedre skoledag for børnene og en mere fleksibel arbejdstid for lærerne.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Moduler a 45 minutter, elevpauser og lærere, der skal være på skolen i et bestemt tidsrum. Det er rammerne for en skoledag på de fleste skoler landet over. Men det vil man nu lave om på i Aarhus Kommune. Undervisningsministeriet har nemlig givet kommunen lov til et projekt, hvor tre udvalgte skoler får mulighed for at ændre skoledagen.

Chef for skoler, dag- og fritidstilbud i Aarhus Kommune Søren Aakjær forklarer, at de selv har bundet rammerne for skoledagen for traditionelt op.

"Der er mange muligheder for at lave skole i dag, som ikke bliver udnyttet. Vi har nogle traditionelt opbyggede skoledage, som ikke nødvendigvis hænger sammen med det, som er intentionerne med reformen, og den måde, som det giver mening at arbejde sammen på", siger han.

I kommunen ønsker man derfor at tænke ud af boksen og starte forfra med elevernes udgangspunkt og reformens intentioner in mente.

Forhenværende lærerformand får nyt job

Optimere personlig udvikling

Vorrevangskolen i det nordlige Aarhus er en af de tre skoler, der er blevet udpeget til at deltage. Her har man valgt, at forsøget skal køre på en enkelt årgang, nemlig den kommende 7. klasse-årgang, som tæller to klasser på cirka tyve elever hver. Skoleleder på Vorrevangskolen Lise Thorn forklarer, at der er en forskel på de to klasser både fagligt og trivselsmæssigt. De synes derfor, det kunne være interessant at se, hvad man kan gøre for at fremme elevernes faglige og personlige læring bedst muligt i de klasser.

Når næste skoleår starter, vil de to klassers skema derfor være parallellagt. De vil også få klasseværelse ved siden af hinanden med en skydedør, som nogle gange bliver trukket fra, så man kan lave større holdundervisning eller mindre hold på tværs af klasserne. På skolen har de også planer om at lægge nogle af de understøttende undervisningstimer ind som tolærerordninger, så man kan have flere voksne til holdundervisning.

"Der sidder jo nogle rigtig dygtige børn, mens andre børn kan have brug for særlig hjælp. Med den her ordning kan man gå ind og vægte undervisningsdifferentiering i højere grad, ved at man har to eller flere lærere eller voksne inde på årgangen", siger skoleleder på Vorrevangskolen Lise Thorn.

Skoleugen vil også få en fast fagdag, hvor alle fag skal bidrage på skift. Herudover vil der være øget fokus på teamsamarbejde blandt lærerne. Der vil være et fast modul dedikeret til teamsamarbejde én gang om ugen, så lærerne på årgangen 'tvinges' til at holde kontinuerlige møder. Forsøget gør det desuden muligt for skolen at foretage justeringer i løbet af skoleåret - noget skolen ikke normalt har for vane.

Lise Thorn har positive forventninger til forsøget.

"Der kommer fokus på samarbejde, som kan udvikle en større sædvane i at tænke en hel årgang ind, når man planlægger. Man begynder per automatik at se på, hvordan man organiserer undervisningen på årgangen. Mit håb er, at kommer unge menneske rud med en større selvbevidsthed og selvværd i forhold til, hvad de kan og ikke kan", siger hun.

Forbillede for reformen

Sigte mod ny arbejdstidsaftale

I Aarhus Kommune håber man også på at kunne bruge forsøget til at lave en ny arbejdstidsaftale for lærerne og det pædagogiske personale.

"Vi prøver at åbne op for de bindinger, der er i arbejdstidsaftalen. For eksempel er egentid til lærerne skrevet specifikt ind i aftalen. Der vil vi kigge på, om den egentid er givet bedst ud til den enkelte lærer, eller om den kunne være givet bedre ud til kollektiv forpligtigelse. Vi vil også kigge på, om det er hensigtsmæssigt, at personalet skal være på skolen i et bestemt tidsrum i forhold til et mere fleksibelt skema", siger Søren Aakjær.

Aarhus slækker tilstedeværelseskrav

Forsøget har fået bevilliget 750.000 kroner, som primært kommer til at gå til vikardækning og løn. Det bliver evalueret og gennemført i samarbejde med Danmark Evalueringsinstitut og læringskonsulenter fra Undervisningsministeriet, samt Børn og Unge i Aarhus Kommune. Hvis det bliver en succes, er der planer om at udvide til resten af kommunen.