Undervisningsministeriet og KL på udkig efter et instrument, der kan måle de faglige fremskridt, som hver eneste elev gør. Meningen er, at forældre, lærere, embedsmænd og politikere skal kunne følge med i, om det går fremad med lille Peter i skolen. Og i øvrigt også, om han trives.

Det er den store skolepolitiske bombe i den aftale om kommunernes økonomi i 2017, som KL og regeringen lige har indgået.

Stop en halv, lyder det fra lærernes formand Anders Bondo Christensen.

"Nu har vi det kun i overskriftform, men jeg vil meget advare imod, at man hiver endnu mere bureaukrati ned over den danske folkeskole. Det er lige før jeg vil sige: Det er forbudt", siger han.

"Fordi - vi har fået elevplaner, og vi har fået nationale test, og vi har fået kvalitetsrapporter, og i mange kommuner har vi fået læringsmålstyret undervisning. Og nu får vi læringsplatforme. De bliver ved og ved og ved", tilføjer Anders Bondo Christensen.

Regeringen og KL: Hver enkelt elevs faglige fremskridt skal måles

Skolepolitikken hænger ikke sammen

Det hænger ikke sammen, mener Anders Bondo Christensen.

"Alle taler om, at vi skal give læreren større frihed, og alle taler om, at vi skal afbureaukratisere, men samtidig med, at de sidder og snakker om dét, så sidder der altså nogle embedsmænd i en økonomiaftale og finder på, at nu skal der - som jeg umiddelbart frygter - endnu mere bureaukrati ind i folkeskolen", siger han.

"Og det vil vi selvfølgelig gøre alt, hvad vi kan, for at undgå, fordi det er bestemt ikke det, vi har brug for", tilføjer Anders Bondo Christensen.

Skolelederne magter ikke mere bureaukrati

Det er ikke kun lærerne, der ikke magter mere bureaukrati, påpeger lærerformanden. Skolelederne gør det heller ikke. Det viser en ny undersøgelse fra Kora, hvor skolelederne svarer, at de synes, at de har mindre ledelsesrum, end de nogen sinde har haft.

"Det skyldes, at alle de her centrale tiltag. Alle mener, at de skal bestemme, hvad der skal ske ude i skolerne", siger Anders Bondo Christensen.

Derfor bliver det kun værre, "hvis vi nu igen skal til at lave et eller andet, som skal gælde alle eleverne, og der så skal fyldes en hel masse skemaer ud", mener han.

Indsnævring af fagligheden

Foruden det bureaukratiske problem ved det nye tiltag om løbende måling af alle elever, er der også et fagligt problem, påpeger lærerformanden. Nemlig en risiko for en indsnævring af faglighedsbegrebet i skolen.

"Nu ved vi ikke, hvad det ender med, men der er en kæmpe risiko for, at vi endnu engang bare forstærker fokus på de simple, målbare ting. Og det ved de også - at vi allerede nu har overskredet den grænse, hvor det giver mening", siger Anders Bondo Christensen.

Økonomiaftalen

Det hele stammer fra disse sætninger i økonomiaftalen mellem KL og regeringen:

"Regeringen og KL er endvidere enige om at se på, hvordan den enkelte elevs progression og trivsel kan følges. Konklusionerne af dette arbejde skal indgå i forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2018".

Folkeskolen.dk spurgte i sidste uge Finansministeriet, hvad der konkret ligger i disse sætninger. "Det er en udløber af inklusionseftersynet", lød svaret. For en nærmere uddybning - spørg i Undervisningsministeriet, sagde Finansministeriet.

Folkeskolen.dk sendte derfor dette opklarende spørgsmål til Undervisningsministeriet:

Betyder "den enkelte elev" alle eleverne i klassen eller kun den inkluderede elev?

Og i dag indløb så svaret fra Undervisningsministeriet:

"Ministeriet oplyser: Det henviser til alle elever - hele ideen bag inklusionseftersynets skift i retorik er, at vi ikke længere skal referere til den inkluderede elev - den proces er overstået og retorikken har negativ effekt. I stedet handler det om alle elever".

Folkeskolen.dk stillede i samme moment det samme spørgsmål til KL, som i sidste uge svarede det samme, nemlig at det er samtlige elever i klassen, der skal måles.

Et måleinstrument skal være klar om et år

Inden maj næste år skal embedsmænd i KL og på Christiansborg derfor have fundet et redskab, der løbende kan måle hver eneste elevs faglige fremgang. Og desuden et redskab, der kan måle, hvordan eleven trives i skolen. Til den tid skal der ligge konklusioner på det arbejde, som er aftalt i økonomiaftalen.

Trane Nørby: Et stort skridt

Da aftalen blev indgået den 10. juni udsendte Undervisningsministeriet en pressemeddelelse, hvor undervisningsminister Ellen Trane Nørby udtalte følgende:

"Vi har taget et stort skridt med årets kommuneaftale. Vi har givet håndslag på, at vi skal have fokus på den enkelte elevs faglige udvikling og trivsel frem for et tal med afskaffelsen af 96 procents-målsætningen. Kommunerne bakker op om arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, og det betyder, at vi allerede nu er godt i gang med implementeringen af ekspertgruppens anbefalinger".

Tommelskruer

Men der er også en anden sætning om folkeskolereformen i økonomiaftalen: "Regeringen og KL følger derfor udviklingen i folkeskolen tæt, herunder med fokus på områder, hvor der fortsat er udfordringer".

Vi harerfor spurgt Undervisningsministeriet:

Hvilke konkrete områder er der tale om?

Ministeriet svarer, også i dag:

"Ministeriet oplyser: Det vil være de områder, som KL og regeringen løbende opfatter som udfordrende gennem bl.a. KL's forvaltningsundersøgelse og følgeforskningsprogrammet".

Men andre ord - hvis de pågældende undersøgelser viser, at der er tiltag og hensigter i folkeskolereformen, som skolerne ikke har implementeret, så må kommunerne og regeringen se på, om de skal gøre et eller andet ved det.