Frederiksberg Kommune
0   309

Rodet forløb ender formentlig i kortere skoledage på Frederiksberg

Det har længe været lige ved og næsten med et ja til muligheden for kortere skoledage på Frederiksberg. I dag blev forslaget på ny afvist. Alligevel tyder alt på et ja til kortere skoledage til august.

Det trak nationale overskrifter, da politikerne på Frederiksberg besluttede at spørge undervisningsminister Ellen Trane Nørby om lov til at lade kommunens skoler gå uden om folkeskoleloven ved helt at kunne skrotte understøttende undervisning og den obligatoriske lektiehjælp.

Ansøgningen blev afvist i december, hvilket gjorde de Konservatives undervisningsordfører på Christiansborg og medlem af kommunalbestyrelsen på Frederiksberg Mai Mercado så fortørnet, at hun kaldte ministeren i samråd for at forklare nej'et.

Artiklen fortsætter under banneret

En af ministerens begrundelser var, at loven allerede giver mulighed for, at kommunerne selv kan give skolelederne grønt lys til at korte i skoleskemaerne ved at indsætte en ekstra voksen i nogle af de øvrige timer. Og denne mulighed havde Frederiksberg end ikke afsøgt.

Forslaget blevet stillet tilbage i januar

Enhedslisten foreslog dernæst i starten af januar, at kommunen skulle give skolerne mulighed for selv at beslutte at skære i skoledagen. Siden har sagen været sendt frem og tilbage mellem kommunens udvalg. Og først nu ser det ud til, at kortere skoledage snart bliver en realitet på Frederiksberg. Det fortæller både Enhedslistens Daniel Panduro og Konservative Nikolaj Bøgh.

Det forventes vedtaget efter ferien:

På næste møde i kommunalbestyrelsen forventes det, at et flertal stemmer for følgende:

- at lægge beslutningskompetence i undervisningsudvalget

- at opfordre skolerne til at benytte mulighed for at søge om lov til at korte skoledagen

- at drøfte mulighederne for finansiering af eventuelle ekstraudgifter for skolerne ved de kommende budgetforhandlinger 

Og det sker selvom undervisningsudvalget på et ekstraordinært møde i dag igen stemte forslaget ned. For begge politikere er sikre på, at forslaget går igennem, når det bliver taget op på næste møde i kommunalbestyrelsen i starten af august. For mens der ikke er et flertal i udvalget, forventer de, at der vil være flertal i kommunalbestyrelsen, hvor de to partier forventer opbakning fra de Radikale og Liberal Alliance.

Og det gælder Enhedslistens Daniel Panduro, der har kæmpet for sit forslag i snart fem måneder.

"Jeg er utroligt glad og stolt over, at det er lykkes os at samle et bredt politisk flertal for at forkorte verdens længste skoledag. Når jeg er ude og tale med elever, lærere og forældre er det en af de ting, der optager allerflest", siger Enhedslistens Daniel Panduro.

De Konservative er kommet med på vognen

Enhedslistens forslag blev i første omgang udskudt, da undervisningsvalget ville vente på, at der blev afholdt dialogmøder med skoleledere og skolebestyrelser i marts og april. Og da forslaget endelig blevet diskuteret, var det kun Enhedslisten, der stemte for.

"Da vi første gang behandlede forslaget for over en måned siden, stemte De Konservative imod vores forslag. Jeg er derfor glad for, at det er lykkes forældre og elever at lægge et tilpas stort pres på De Konservative, at de til sidst besluttede sig for at stemme for", fortæller Daniel Panduro.

Det ærgrer ham dog, at det ikke er lykkedes at finde opbakning til at lade det være op til skolerne at bestemme. I stedet vil skolerne skulle forbi undervisningsudvalget. Og det undrer ham, at det ender sådan.

"Hvorfor stemmer Venstre imod, at man benytter lovens rammer, når deres egen minister anbefaler, at man skal gøre det? Det er især mærkeligt, når de selv stemte for forslaget om at søge en generel dispensation. Det synes jeg er mærkeligt".

Konservative: Mærkeligt forløb  

Det var en ændring af indstillingsteksten, der fik de Konservative til at stemme for, og selvom partiet også var med til at stemme for dispensationsansøgningen om lade det være op til skolerne selv at droppe den understøttende undervisning, fortæller det Konservative medlem af undervisningsudvalget Nikolaj Høgh, at det aldrig har været partiets ønske at lade skolerne bestemme helt selv.

"Vi er ikke tilhængere af at uddele kompetencen, og det har vi sådan aldrig været på noget tidspunkt. Vi er tilhængere af, at skolerne skal søge, så vi har hånd i hanke med, hvad der sker. Vi synes, at det er vigtigt, at vi sender et signal om, at vi er positive over for ansøgninger, og det er også det, vi har hørt, at skolebestyrelserne har efterspurgt", siger han.

Han medgiver, at det har været et "mærkeligt forløb".

"Det har været en meget rodet proces, som godt kunne have været smukkere. Fra Konservatives side håbede vi på, at vi kunne få Venstre med på kompromisforslaget. Men det kunne vi ikke. Og så er forslaget blevet med at blive sendt tilbage til udvalget, fordi det var uklart, hvad det var, vi havde besluttet, og det kan jeg godt forstå. For det har ikke været klart nok", fortæller Nikolaj Bøgh.

Ifølge ham er forløbet også blevet vanskeligere af, at det var Enhedslisten, som stod bag forslaget.

"Det har gjort det besværligt, at de lidt tog teten på det her. Det havde nok været lidt lettere, hvis det havde været os, der kom først", siger han. 

Kommunen betaler - måske

Bliver forslaget, som ventet vedtaget i kommunalbestyrelsen, er det samtidig en del af forslaget, at partierne skal drøfte mulighederne for at dække de eventuelle omkostninger, det vil koste at skære i skoledagen for eleverne i indskolingen. Og selvom det ikke er ensbetydende med, at der i sidste bliver sat penge af, vurderer Nikolaj Bøgh sandsynligheden som "rimelig god".

Enhedslisten har aldrig været med i et budgetforlig på Frederiksberg, og Daniel Panduro forventer, at partiet også i år vil stå udenfor. Han er derfor spændt på, om der ender med at blive sat penge af, når partierne begynder budgetforhandlingerne til september.

"Jeg tror, at det afhænger af, hvor meget politisk styrke de Konservative har, eller om de igen lader sig køre rundt ved næsen af de andre borgerlige partier. Det glæder jeg mig rigtig meget til at se", siger han.

Ifølge beregninger fra forvaltningen vil det koste 7,2 millioner kroner om året, hvis alle kommunens skoler vælger at konvertere alle understøttende undervisnings-timer på nær den ene time om ugen, som skolerne er forpligtiget til at bevare. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ