Sådan så det ud, da Aarhus Universitet og UC Sjælland havde inviteret til debat om forebyggelse af radikalisering på Grundtvigs Højskole i Hillerød.

Lærer: Drop strukturen og undgå marginalisering af elever

Man skal ikke se den enkelte elev som problemet. Det er undervisningen, der ekskluderer de elever, der har problemer. Sådan lyder det fra Michael Lyhne som har arbejdet med inkluderende læringsmiljøer - også i forhold til risikoen for radikalisering.

Publiceret

Lærerne skal være med til udvikleforskningen

Michael Lyhne har i forbindelse med sit speciale udviklet ogafprøvet forløb, der udfordrer og støtter læreres arbejde medinkluderende læringsmiljøer på udsatte skoler i København. Det ersket igennem en tæt vekselvirkning mellem erfaringer fra relevantpraksisorienteret forskning og erfaringer fra de medvirkendelærerne. Forløbene sigter på at udvikle praksis og skabe 'et fællestredje', der bygger bro mellem praksisforankret forskning oglærernes egne praksiserfaringer, hvilket ifølg Michael Lyhne ikkeer tidligere afprøvet i dansk skolepraksis.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vi skal væk fra at tænke for meget stuktur i undervisningen, hvis vi vil inkludere alle og undgå, at elever bliver forstyrrende og potentielt på sigt kan udvikle sig til at blive radikaliserede. Sådan lyder budskabet fra lærer og konsulent Michael Lyhne, der er projektleder på et program, som skal udvikle lærere på udsatte skoler i København.

Budskabet blev præsenteret på et todages seminar på Grundtvigs Højskole i Hillerød i sidste uge, der i samarbejde med Aarhus Universitet og UC Sjælland havde inviteret til en faglig diskussion om forebyggelse af radikalisering.

På seminaret blev det understreget, at radikalisering opstår hos unge, der føler sig helt uden for samfundet og derfor søger fællesskaber i radikaliserede miljøer på den ene eller anden side af det politiske spektrum. Og derfor bør der sættes helt tidligt for at undgå, at eleverne ender på kanten af samfundet.  

"Det begynder med social marginalisering. Man føler sig udenfor og har ingen del i det samfund, der omgiver en. Det bør der sættes tidligt ind overfor. I dag taler vi ofte om ungeindsatser. Jeg tænkte, at det ville være interessant, hvis vi prøver at starte endnu tidligere. Så derfor har jeg kigget på undervisning allerede i indskolingen", fortalte Michael Lyhne, der som lærer har arbejdet med udsatte børn og unge i snart 20 år.

Anti-radikalisering: Undgå at stigmatisere elever

De sidste tre år har han været lærer på Rådmandsgade Skole på Nørrebro i København. Sideløbende har han taget en kandidat i pædagogisk psykologi, og det er i forbindelse med sit speciale, at han har her undersøgt, hvordan lærere skaber inkluderende læringsmiljøer.

Inklusion er ikke et enten eller

Efter sommerferien starter han nyt job på Tagensbo Skole i København som lærer og LP-koordinator. Her har hen de sidste par måneder været projektleder på et lignende projekt, hvor han har fulgt en række lærere for at komme tæt på deres arbejde med at få undervisningen til at fungere i en hverdag, hvor flere elever ikke ønsker at deltage i undervisningen og i stedet ender med at forstyrre undervisningen.

"Jeg vil væk fra, at man snakker om inklusion som et spørgsmål om enten-eller. Jeg vil gerne se inklusion som overskridende bevægelser, hvor eleverne langsomt bliver mere aktivt deltagende - og i et radikaliseringsperspektiv mindre negativt indstillet over for at gå i skole. Som lærer på udsatte skoler er det en daglig kamp for at være den nødvendige pædagogiske og faglige støtte for eleverne. Og her er det vigtigt at udvikle lærernes redskaber, og det handler om at udvide lærernes tanke- og handlemåder i og omkring deres praksis", sagde han.

Fare for radikalisering: Når unge oplever ikke at høre til 

Derfor hilser han anbefalingen fra undervisningsminister Ellen Trane Nørbys nedsatte ekspertgruppe om at skrotte begrebet inklusion velkomment. Ifølge Michael Lyhne er lærernes sprog og tilgang nemlig afgørende for, om eleven føler sig som en del af et fællesskab. Tilgange, ofte stammer fra en fælles forståelse på skolen, og som kan fremme en stigmatisering af udsatte elever, forklarer han.

"Alle skoler har en form for praksisideologi, som de har ophøjet til en form for sandhed. Den kan selvfølgelig være forskellig fra lærer til lærer, men fælles er nogle forståelser, som lærerne bruger til at legitimere egne forståelser med. Derfor ville jeg lave en analyse af, hvordan lærerne selv ser deres praksis, så jeg kunne udvælge relevant forskning, der støtter og udvikler deres arbejde. Så jeg fandt det interessant at zoome helt ind for at se, hvordan lærernes praksisidelogier kan forvandles og bøjes".

Du kan se klasselokalet som åbent eller lukket

For at illustrere sit arbejde fortæller Michael Lyhne om en lærer, han har fulgt. Læreren fandt det vigtigt med en regelret undervisning, og at eleverne følger samme regler hver dag. Læreren har store vanskeligheder med særligt én elev, der mest bruger sin tid på at snakke med sidemanden, tegne og gå rundt i klassen og chikanere de andre elever. Når læreren skrider ind, svarer eleven typisk igen eller stikker af. Derfor må læren tit bruge lang tid på at følge efter eleven. Noget, der ofte fører til, at eleven bliver voldelig og nægter at vende tilbage i klassen.

"Læreren så det som sin opgave at forberede eleverne på et samfund derude, hvor ikke er plads til, at man ikke følger reglerne. Derfor gav jeg læreren en artikel, der handler om, at man kan betragte klasselokalet ud fra to strukturer; som et smooth rum, hvor vi som lærere forhandler og bøjer af, eller et striate rum, som værner om en regelret struktur".

Efter at have læst teksten er læreren dog langt fra overbevist. Han føler sig nærmere provokeret af, at man skal give afkald på det "regelrette rum" og i stedet bøje af i håbet om at indlemme alle elever i undervisningen. Derfor giver Michael ham endnu en forskningsartikel.

"Den handlede om, hvad det vil sige at være i et affektstadie. De fleste børn har strategivalg i forhold til, hvordan de agerer og reagerer. Det vigtige er, at hvis vi presser barnet og rejser mange krav, så kommer det henover det stadie, hvor barnet stadig har adgang til sine strategier, og så bliver det kaos".

De faglige krav presser

Det tager læreren til sig, oplever Michael Lyhne. Han overværer en time, hvor en af klassens udadreagerende elever bliver frustreret over ikke at kunne finde et stykke papir. Modsat sædvane vælger læreren at sætte sin tavleundervisning på pause for at gå roligt ned for at hjælpe eleven.

"Han vælger at tage 30 sekunder ud af undervisningen for at hjælpe Magnus og få kølet ham ned, så han ikke kommer op i kaosfasen, hvor læreren på ingen måde kan nå ham, og hvor han risikerer at skulle bruge et kvarter på at finde ham ude i skolegården, mens der sidder 27 elever alene oppe i klassen. I stedet for at rejse krav til eleven vælger han altså at støtte ham, imens de andre elever sidder og kigger på.

Oplevelsen får læreren til at se fordele ved at løsne strukturen i sin undervisning, fortæller Michael Lyhne.

"Tanken er, at man går fra lukkede til åbne opgaver. Det fører blandt andet til, at læreren laver et forløb, hvor eleverne i 2. klasse skal arrangere en fødselsdagsfest i matematik. Her kunne han godt se, at de afsluttende fremlæggelser om budgetterne til festen kunne have været mere matematiktunge, men til gengæld havde han haft en klasse, som var mere engagerede end nogensinde før".

Ifølge Michael Lyhne oplever læreren, at han bedre kan hjælpe eleverne, når han ikke står ved tavlen det meste af tiden. Og samtidig opdager læreren, at eleverne kommer med gode forslag til, hvordan de kan forbedre deres oplæg til næste gang.

Men trods den gode oplevelse, mener læreren ifølge Michael Lyhne ikke, at metoden med ét har løst klassens problemer. For når tiden er knap, så vinder fagligheden ofte over det pædagogiske.

"Læreren fortæller, at han presser ham, når han tænker på alle de faglige mål, han skal nå. Og så ender det med, at man skubber alt det her til side. For det faglige skal bare nås. Så går man over til et striate rum, hvor der er mange tydelige krav. Og det skaber faktisk ifølge læreren mere larm, fordi eleverne får svært ved at se meningen med det, de laver i timerne". 

Powered by Labrador CMS