En pensioneret norsk pædagog øser af sin store viden om skolelærerlitteratur. For, som han skriver i sin indledning, "Romanen, novellen og digtet giver indsigter, som ikke kommer frem i rapporter og fagbøger". Dermed kan de "tjene til at uddybe dagens debat om lærergerningen".

Han inddeler sit store stof i syv emnegrupper, hvoraf de to første om "Skurke" og "Forbilleder" er de mest interessante. De er modpoler i tekstmassen, hentet fra mange landes - også Danmarks - skønlitteratur. I skurke-kapitlets rædselskabinet er Charles Dickens frontfiguren, især med kostskoleromanen om Nicholas Nickleby. Der følges op med blandt andet James Joyce, Alexander Kielland, Thomas Mann, Vilhelm Moberg - og Hans Scherfig.

I kapitlet om læreridealer omtales for eksempel en roman af Siegfried Lenz, "Forbilleder". Lenz lader tre lærere diskutere sidste del af en skolebogsantologi, de er ved at lave. Den skal handle om forbilleder, og spørgsmålet er: Hvad kan give de unge styrke, tro, livsmod? Forestillingen om den gode lærer er nærværende.

Med de følgende fem kapitler kommer vi vidt omkring i lærer- og skoleverdenen. Bogen rummer også et tillæg med nogle brugbare oversigter, blandt andet over de sidste 200 års lærerlitteratur.

Alt sammen er det grundigt og kundskabsrigt, men lovlig kalejdoskopisk. Efter min smag er her for lidt om for meget. Begrænsning og koncentration om færre tekster og emner ville tjene sagen. Imidlertid kan også danske lærere hente indsigt i bogen.