Gert Hansen

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Gert Hansen døde lørdag den 17. juli. En hjerneblødning afsluttede med ét hans alt for korte liv - han blev kun 45 år.

Gert Hansen var lærer hos os på Møllebakkeskolen i Nykøbing Falster i 15 år.

Da han søgte jobbet som lærer på skolen, vidste han, hvad han gik ind til, fordi han som teenagger havde været elev på Møllebakkeskolen.

'Rygtet fortæller, at man dengang ikke kunne få ham til at gå i takt i gymnastiktimerne!'

Gert var helt sin egen - han gik ikke i takt, fordi nogen gav ham besked på det, men han gik altid i takt, når det var hensigtsmæssigt og fornuftigt for helheden. Gert var loyal og hjælpsom, og han var en ualmindelig dygtig samarbejdspartner. Han var ikke typen, der talte unødigt, men når han udtalte sig under debatten, havde hans ord desto større vægt. Han lagde aldrig skjul på sine meninger, og han gav altid et nøgternt, ærligt og velovervejet svar. Gert var en stor støtte for sine kolleger og god til at bakke op om den måde, hans samarbejdspartnere greb undervisningen an på. Gert var en afholdt og meget respekteret kollega, som varetog jobbet som lærer ansvarsfuldt og med en autoritet og selvfølgelighed, som var til stor glæde for eleverne.

Gerts elever vidste altid, hvor de havde ham. Han udstrålede glæde i samværet med sine elever, han var parat til at lytte til gode argumenter, og han var meget fleksibel. Hvis eleverne havde noget på hjerte, var han parat til at afvige fra dagens emne. Han hvilede i sig selv, og han vidste, hvor han ville hen med sin undervisning. Han var dygtig til at se problemets kerne og skære lige ind til benet. Han holdt meget af at tage med på ture og overnatninger, hvor han var den første i gang om morgenen og den sidste til at slukke lyset om aftenen, og samtidig gik han aldrig af vejen for en leg. Også i festligt lag blandt kolleger havde vi stor glæde af Gerts lyst til og evner for at lege og optræde.

Vi er overbeviste om, at Gert ville ønske, at vi ikke i tiden, der kommer, vil lade de tunge tanker tage overhånd, men at vi snarest muligt kigger fremad med en positiv og livsbekræftende indstilling til livet. Vi vil savne Gert som kammerat, kollega og medarbejder, og vi vil mindes ham med glæde og dyb respekt for hans arbejde og væremåde på skolen.

Vi sender alle vore tanker og medfølelse til Tim, Fie og Bente!

Æret være Gerts minde!

Personale og ledelse på Møllebakkeskolen