Debat

KL-doktrin giver afgangsprøve-kaos

Så fik jeg endelig et indlæg optaget i Politiken (10/6). Et hurtigt indlæg skudt fra hoften. Lidt sjovt, når jeg betænker de mange meget mere gennemarbejdede indlæg, jeg har fået afvist. Men jeg har skrevet lidt videre på det til Nordjyske og bringer det her. Målgruppen er naturligvis forældrene, men politikerne - inklusive Michael Ziegler - må gerne læse med.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Folkeskolelærernes arbejdstid skal normaliseres, proklamerede KL med Michael Ziegler i spidsen op til lockouten i 2013.

Lærerjobbet var et job som alle andre. Derfor skulle lærerne have fast arbejdstid som alle andre lønmodtagere og være til stede på skolen i den fulde arbejdstid.

Den doktrin har gjort det umuligt for lærerne at udføre deres daglige arbejde på fornuftig vis i de snart to år, der er gået, siden folkeskolereformen blev indført. Hvis doktrinen blev efterfulgt, ville den også smadre en stor del af de afgangsprøver, der finder sted i denne tid.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Torsdag-fredag den 16.-17. juni skal jeg være censor i historie og har i den anledning modtaget en 3,5 cm tyk stak A4-sider med opgaver og kilder.

Mandag-tirsdag den 20.-21. juni skal jeg have en klasse op i samme fag med et tilsvarende papirbjerg.

I alt mindst 500 A4-sider. Hvis det – lavt sat – tager tre minutter at læse én side, vil det tage 25 klokketimer at komme igennem de to stakke papir. Den tid har jeg ikke.

500 A4-sider, som jeg skal sætte mig ind i på min 1 kvadratmeter store arbejdsplads i det fælles forberedelseslokale, hvor kolleger kommer og går og taler om afgangsprøver, læringsmål, årsplaner, elever m.m., mens elever i bevægelse støjer muntert uden for vinduerne. Fra tid til anden afbrydes læsningen af vikartimer, som jeg skal gennemføre, elever, der skal tale med mig, kolleger, der skal drøfte noget med mig, eller opgaver, jeg skal klare. Her er koncentration en by i Rusland.

Heldigvis underviser jeg kun på 9. årgang, så jeg har ingen ordinær undervisning at varetage i prøveperioden, hvilket ville have gjort ondt værre.

Flere kolleger i samme situation har valgt at løse problemet med manglende tid og arbejdsro ved at »trodse« KL – eller nok nærmere efterleve foreningens reelle, men skjulte dagsorden – og læse uden regning hjemme om aftenen og i weekenden for at kunne nå at blive klar til afgangsprøverne.

Men lærerne har den tid og de arbejdsforhold, de har brug for, fastholder Michael Ziegler.

Skolelederne er udmærket klar over, at lærerne ikke kan løse deres undervisningsopgave på de vilkår, som KL’s doktrin opstiller – uanset hvor tit Michael Ziegler gentager sin løgn. Flere af dem har derfor i det stille indført en vis grad af den nødvendige fleksibilitet, som KL har bandlyst, og som Lov 409 har afskaffet. Men det er lovbrud og ikke velset på skoleforvaltningerne, så man skilter ikke med det. Man dukker hovederne og lader Michael Ziegler lyve videre. Det samme gør Skolelederforeningen.

Set i det lys må lærerne på de skoler, hvis ledere har indført en vis – men stadig utilstrækkelig – grad af tys-tys-fleksibilitet, stille sig selv det helt centrale spørgsmål: Når KL insisterer på at lade mig arbejde på umulige arbejdsbetingelser og dermed smadre folkeskolen, hvorfor skulle jeg så udnytte den beskedne fleksibilitet, der stilles mig til rådighed i det skjulte, for at afbøde virkningerne af KL’s doktrin?

Jeg skal have læst 500 A4-sider inden torsdag den 16. juni. Hvis jeg skal læse dem i min tilstedeværelsestid på skolen, sådan som KL og Lov 409 kræver det, kan jeg ikke nå det.

Lige som jeg i mange andre situationer ikke kan nå det, når arbejdsbyrden topper. Reformens folkeskole er i teorien baseret på en ensartet, jævn arbejdsbyrde fra uge til uge, mens virkelighedens folkeskole, såvel før som nu, er kendetegnet ved store udsving i arbejdsbyrden: terminsprøver, rettearbejde, efteruddannelse, mødeaktivitet m.m. – det har reformen ikke ændret ved.

Der findes simpelthen en fundamental inkongruens mellem reformfolkeskolens struktur og de opgaver, den skal løse. Oven i det findes en udtalt resursemangel, fordi reformen har været voldsomt underfinansieret fra starten, og fordi folkeskolen derudover er genstand for almindelige besparelser i kommunerne. Når Michael Ziegler proklamerer, at alle problemer kan løses ved at gøre tingene »på andre måder«, er det en afledningsmanøvre – læs: endnu en løgn.

Hvad skal jeg gøre? Skal jeg lade mine elever blive eksamineret af en delvist uforberedt lærer med henvisning til, at det er sådan, KL vil have det? Eller skal jeg gøre mig selv til grin ved at sætte hensynet til mine elever over KL’s doktrin, som den er udmøntet i Lov 409?

Powered by Labrador CMS