Debat

Der mangler praktikpladser til danske folkeskoleelever

I Danmark kæmper vi med mangel på praktikpladser til vores folkeskoleelever, og det er et problem. Men hvad gør vi problemet, og hvordan skaber vi flere praktikpladser til vores kære unge mennesker?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Jeg er for længst gået ud af folkeskolen, men det ændrer ikke på, at jeg stadig kan følge med i, hvad der sker i de danske folkeskoler. Min lillebror går i 9. klasse, og da han for nyligt skulle ud og finde en praktikplads, var det mere eller mindre en umulig opgave. Selvom der er mange lokale virksomheder og offentlige institutioner, så er det alligevel skræmmende svært at finde en praktikplads. På en årgang på i alt 90 elever, var der kun 50 (cirka 60 %), der fandt en praktikplads, og det er jo alt for lidt. Til sammenligning var kun 2 ud af 80 elever, der ikke lykkedes med at finde en praktikplads, da jeg gik i folkeskole. Personligt har jeg selv fået meget ud af at komme i praktik hos danske virksomheder, hvor jeg for første gang fik mulighed for at få en forsmag på det rigtige arbejdsliv. Derfor gør det mig ondt at opleve, at det er så svært at finde en praktikplads i 2016.

Jeg læste for nyligt et meget opsigtsvækkende og interessant læserbrev af Ellen Trane Nørby (Minister for børn, undervisning og ligestilling), som for alvor ramte hovedet på sømmet. Overskriften var "Praktikpladser er et fælles krav", og jeg kunne ikke være mere enig. Alle har nemlig et ansvar for, at vores børn og unge kan komme i praktik.

Opfordring og støtte til virksomheder og institutioner

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Skal vi have flere unge mennesker i praktik, så er vi nødt til at opfordre vores virksomheder og institutioner til at tage de unge til sig. I mange brancher kommer der til at mangle rigtigt mange faglærte hænder om blot 2-3 år, og det kan gøre ondt på de mange lokale virksomheder. Derfor er det rystende, at virksomheder ikke er mere åbne over for at tage vores unge mennesker i praktik, da det kan give bagslag på længere sigt.

Det er på tide, at alle tager et større ansvar - både virksomheder, institutioner, regeringen og politikerne. Virksomheder og institutioner skal i højere grad opfordres til at lukke praktikanter ind i varmen. Der skal være mulighed for at få støtte, rådgivning og sparring, så det bliver mere attraktivt at få unge mennesker i praktik.

Alle skal kunne finde en praktikplads i Danmark

Jeg drømmer om et Danmark, hvor alle har mulighed for at få en praktikplads. Der er efterhånden mange undersøgelser der peger på, at det er sundt for unge at komme i praktik i en ung alder. Vores unge mennesker skal have mulighd for at stifte bekendtskab med forskellige brancher, så de nemmere kan tage stilling til, hvorvidt branchen er noget for dem eller ej. Derfor skal der selvfølgelig også være plads til, at folkeskoleelever kan komme i praktik hos en interessant virksomhed eller institution.

Men er vores virksomheder og institutioner overhovedet klar til at ændre holdning mht. at tage unge i praktik? Der skal i hvert fald snart ske noget, hvis den triste udviklingen ikke skal fortsætte. Der er ingen tvivl om, at problemet er større i nogle områder end andre.