Blog
1   144

Gymnasiereformen: Bedre end ventet!

Abonner på nyt om Brian Degn Mårtensson i dit personlige nyhedsbrev.


Nogle bemærkninger til forliget om gymnasiet

 

Så er der indgået en politisk aftale om gymnasiet. På mange måder var forliget en stor overraskelse, især regeringens udspil taget i betragtning. Gymnasiets formål - at være alment dannende - er nemlig skrevet mere og bedre frem end i regeringens oprindelige mistrøstigheder, hvilket ikke kan roses nok (S. 5-7).  Under overskriften ”Dannelsesbegrebet i gymnasiet” står der i forliget:

Artiklen fortsætter under banneret

 

”Almendannelsen har i mere end 150 år været omdrejningspunkt for gymnasiet. Begrebet har været uløseligt forbundet med viden, kundskaber og faglighed, der har givet ballast til videregående uddannelse og tilværelsen i øvrigt. Sådan skal det fortsat være.

At være alment dannet indebærer, at man lever op til et ideal, hvad angår kundskaber, viden og færdigheder inden for humanistiske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige områder og opnår indsigt i de historiske og aktuelle forudsætninger for vores kultur, normer og folkestyre, og derigennem mulighed for aktiv medvirken i demokratiet. I gymnasial sammenhæng lægges særlig vægt på det boglige og det kundskabsmæssige, fordi de gymnasiale uddannelser er studieforberedende. Der skal opnås kundskaber og viden gennem uddannelsens fagrække, der sikrer eleven almendannelse og forudsætninger for videre studier.”

 

Tænk sig! En uddannelsesreform, der tager en uddannelses formål og tradition alvorligt! Man bliver næsten helt rørstrømsk! Det bliver faktisk endnu bedre, for teksten fortsætter med at definere dannelsesbegrebet:

 

”Dannelsesbegrebet siger noget om, hvordan individets vidensopbygning skaber personlig modning og udvikling i relation til dets optagelse i og formning af fællesskaber (samfund, kultur, økonomi, arbejde; lokalt, nationalt, internationalt), og om forholdet mellem de kundskaber, som anses for afgørende for deltagelse i de fællesskaber, som er almene, og hvilken type af karaktertræk og egenskaber, der skal fremmes hos eleverne.

Dannelsesbegrebet er derfor afgørende at fastholde. Det tjener som en vægtig ledestjerne for aktørerne i de gymnasiale uddannelser, og det afspejler en politisk vilje til udvikling af kundskaber, som rækker videre end arbejdsmarkedets behov her og nu. Det er ligeledes afgørende, at almendannelsen hviler på et fundament af usvækket faglighed; ikke en uforanderlig faglighed, men på viden og kundskaber, som historisk udvikler sig og som må omsætte sig gennem de gymnasiale uddannelsers elever i lyset af den tid, de skal virke i. Ellers tilgodeser man hverken traditionen eller fremtiden.”

 

Kloge og vigtige ord! Endvidere præciseres det, at forligspartierne ikke accepterer de skandaløse formuleringer om såkaldt styrket almen dannelse (som primært kunne betegnes som karrierekompetencer) fra regeringens oprindelige udspil:

 

”Dannelse er både knyttet til faglige kundskaber såvel som til generel indsigt i, hvilke normer der gælder i et moderne demokratisk samfund.

De gymnasiale uddannelser skal derfor forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse, blandt andet ved at styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.

Derfor skal man på alle gymnasiale uddannelser møde en skolekultur, der bygger på åndsfrihed og oplysning og derigennem opnå forudsætninger for medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter. Og derfor skal man på alle uddannelser sikre, at eleverne via fagene opnår forudsætningerne til at forholde sig kritisk, selvstændigt og ansvarligt til de nationale, internationale og teknologiske udfordringer, de møder i det moderne samfund.

 

For at styrke den almene dannelse vil aftaleparterne derfor sikre:

at elevernes almendannelse og studiekompetence opnås på grundlag af et styrket fundament af kundskaber og viden i de enkelte fag

at målene for almendannelse og studiekompetence opfyldes gennem uddannelsernes kombination af faglig bredde og dybde og gennem samspillet mellem fagene i løbet af det samlede gymnasieforløb

en fælles formålsparagraf for de gymnasiale uddannelser, der fastlægger uddannelsernes dannelsesopgave og studieforberedende opgave.”

 

Det er generelt en fryd at læse, og hvem havde turdet håbe på, at der kunne samles flertal for noget så kvalificeret og indsigtsfuldt? At det har kunnet lade sig gøre, må anses som et tydeligt tegn på, at konkurrencestatsfilosofien er på tilbagetog.

Alt er dog slet ikke godt. Læringsmålstyringen og den digitale ensretning af lærernes arbejde er kun forsøgt slet skjult på side 29-30, hvilket jeg er bange for vil blive brugt flittigt af embedsværk og administratorer. I forliget står der bl.a.:

 

”Forligskredsen er enig om at iværksætte en indsats, der skal fremme en effektfuld og systematisk evalueringspraksis på alle gymnasier.

 

Eksisterende mål skal bruges i den løbende feedback til eleverne

Det er allerede i dag et krav, at der udarbejdes en plan for den enkelte klasse, der sikrer sammenhæng og kontinuitet for enkeltfaglige og flerfaglige undervisningsforløb (studieplanen). Studieplanen skal sikre variation i undervisnings- og arbejdsformer og skal sætte mål for elevens faglige kompetencer. Eleverne skal mere systematisk træne det at reflektere over egen udvikling og sætte egne mål. Elevens egne mål og egen evaluering kan så efterfølgende indgå i elevens dialog med og feedback fra læreren.

 

Synliggørelse af elevernes fremskridt

Den enkelte skole skal anvende evalueringsformer og feedback, der ubureaukratisk og retvisende kan understøtte elevernes faglige udvikling. Det skal blandt andet ske gennem en tilpasning af fagenes eksisterende evalueringsmetoder. Det er op til den enkelte lærer eller gruppen af lærere i et fag selv at tilpasse fagenes evalueringsmetoder, så de er egnede til at tydeliggøre læringsudbyttet i et fagligt forløb. Der kan fx være tale om, at den samme opgave gives som opstart og afslutning på et forløb, eller at der stilles krav om, at en særlig viden, kundskab eller kompetence skal anvendes i en skriftlig opgave.”

 

Det kunne bestemt være formuleret værre, men er stadig en åben dør til Hattie og den synlige læring. Hvorfor er det ikke droppet? Hvorfor skal politikere regulere gymnasielærernes arbejde på denne fagligt indgribende måde? Har man virkelig ansat lærere, der ikke selv kan finde ud af at undervise? I så fald ville det være klogere at ansætte nogle andre.

Det omdiskuterede karakterkrav endte på .... 2, 3, 4 eller 5 alt efter temperament (det er blevet diskuteret flittigt af forligspartierne i aviser og på sociale medier), men det er en biting. Uenigheden handler især om de mange undtagelser og muligheder for optag, som er et resultat af et af de mest mudrede kompromisser i nyere tid. Fred være med det, men det ville være fint med en samlet, klar besked til vordende gymnasieelever, når bølgerne har lagt sig.

Betyder reformtekstens fine ord om faglighed og dannelse, hvilket nogle debattører har foreslået, at vi som samfund er blevet mere usikre på os selv? Nej, et fokus på fag og tradition kan kun betyde, at et samfund vælger at være bevidst om sig selv og den kultur, det udspringer af. Det er kun godt. Hvordan skal man reelt kunne åbne sig for andre, hvis man ikke ved, hvem man er? Hvordan skal man tænke "ud af boksen", hvis man slet ikke kan se den? Al bevægelse må starte et sted, og derfor bør man vide noget om, hvor man står, og hvordan man kom derhen.

Så, alt i alt: I forhold til 2005-ordningen, såvel som V-regeringens sørgelige udspil, er det nye forlig en klar forbedring. Det er der ingen tvivl om. Det gælder, hvis man skal være kritisk, først og fremmest om at være opmærksom på implementeringen af forligets tidsler, altså resterne fra "læringsrevolutionens" filosofi (ansatserne til målstyring, synlig læring og kontrolmani). Erfaringer fra folkeskolen og læreruddannelsen har vist, at der i visse rådgivende, administrative og udførende lag er en selvstændig dagsorden, der har det med at overse politikernes intentioner, når det kommer til egentlig faglighed, vedtagne formål og arbejdet med almen dannelse.

 

 

 

Reference:

Forlig om gymnasiet: www.uvm.dk/-/media/UVM/Filer/Udd/Gym/PDF16/Jun/160603-Styrkede-gymnasiale-uddannelser.ashx

 

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ