Herinde i Kødbyen, ved siden af Københavns Madhus, har vi åbnet Børnenes Madhus. Det er en gammel drøm vi er ved at realisere – nu har vi ikke kun Københavns Musikskole, Billedskolen og Teaterbutikken, hvor børn i og uden for skoletiden dyrker deres interesse, bliver dygtigere og måske får lagt grunden til et håndværk.

Børnenes Madhus er skabt fordi vi gerne vil medvirke til at den opvoksende generation bliver endnu bedre til at lave med end deres forældre. Men også fordi at vi tænker, at dette madhus vil medvirke til, at der blandt børnene findes fremtidige madhåndværkere og madundervisere – og dem er der nemlig mangel på. I Børnenes Madhus udbyder vi kurser til hele skoleklasser, til daginstitutioner, til SFO’er og fritidshold.

Vi insisterer på, at Børnenes Madhus er for alle børn. Faktisk er det vores mål, at vi i dagtimerne har plads til små 3000 skoleelever – eller i alt 15000 besøg - årligt. Det betyder, at alle børn, når de engang går ud af byens skoler, har været en tur forbi Børnenes Madhus som en del af deres skolegang. Og med børnene følger lærerne. Vi vil med vores forløb inspirere børnene til at tænke maden ind derhjemme på skolen, i madkundskab, i skolegården og hvor de ellers har deres hverdag. Vi ved, at et kort forløb i vores køkkener sætter noget i gang, men også at der skal mere til.

Vores mål med Børnenes Madhus er at starte en proces, hvor nogle børn vælger at komme i huset på fritidsholdene, nogle lærere går hjem på skolen og laver en lille køkkenhave - eller tager ideerne med ind i madkundskabsfaget.

Formålet med Børnenes Madhus er ikke at indfri læringsmål eller målsætningerne i folkeskolen. Vi tænker det madfagligt, madkulturelt, madsocialt og maddannelsesmæssigt. Med Børnenes Madhus vil vi sætte barren højt, fordi mad er seriøst, sjovt og involverende. Og vigtigt. Men vi er også bevidste om, hvordan vores tilbud passer ind i skolens hverdag.

Børnenes Madhus er et læringsrum for børn og deres undervisere med mad i centrum for det hele. Men også et læringsrum, der kan meget mere end ”blot” mad. Vi ser, at mad kan imødekomme mange målsætninger i mange forskellige fag. Nøjagtigt som madkundskab kan. I Børnenes Madhus hviler undervisningens indhold på råvarerne, metodikkerne, tilsmagningen og sproget. Umiddelbart vil de fleste forbinde det med faget madkundskab alene. Men undervisningen vi udbyder i Børnenes Madhus rækker længere ud end som så.

Maddannelse i praksis

Når vi ser på hvad Børnenes Madhus kan, som man ikke kan i madkundskab eller for så vidt i de andre fag, så er der flere ting der gør sig gældende.

I foråret udbød vi fx et hold kaldet ”Fisk og skaldyr”. Det første man mødte, når man kom ind ad døren på dette kursus var en gigantisk kulmule som jo både ser spændende og frygtindgydende ud. Kulmulen lå sammen med makreller og blæksprutter i skinnende gastrobakker og gav alle eleverne indtrykket, at man er i et ”rigtigt” køkken. Allerede der er scenen skiftet fra klasselokale til køkken og elevernes mulighed for at deltage i noget, de måske ikke ville have haft modet til på egen skole, er dermed sat. Kurset varer fire dage og over disse fire dage har alle elever fisk og skaldyr i hånden. Kulmulen bliver kigget grundigt efter for friskhedstegn og eleverne bruger hver dag det nye sprog, de har erhvervet på førstedagen i selskab med Børnenes Madhus´ underviser og den frygtindgydende kulmule.

De lærer friskhedstegn, anatomi (ja, gatten er det samme som røven), filetering og selvfølgelig håndtering, de lærer metodikker til brug for tilberedning og tilsmagning og de lærer hvordan det føles at ramme grænser eller for nogen at skabe nye grænser for hvad man både tør røre ved og smage. Men ikke mindst, så lærer de at sætte egne ord på de nye kundskaber. Både på grund af omgivelserne, på grund af at der er mere tid og på grund af at flere fag er blevet blandet til et fag. Det giver mulighed for at gå dybere end i madkundskab, men for så vidt også end i natur og -teknikundervisningen.

Vi har også et forløb, Madlaboratoriet, som er et hold der –også- appellerer til fysik-kemi, har vist sig også at have en spændende effekt på fx modtageklasser. Modtageklasser er jo klasser i evig forandring i og med at elever, der netop er ankommet til Danmark kommer til og andre, der er blevet så gode til dansk og bekendt med skolegangen i Danmark, at de kan følge med i en almindelig dansk klasse, går fra. Udover at lære om mad og kemi, så er det intensive forløb på fire dage med til at give dem endnu en vinkel på den danske kultur, en anden tilgang til sproget og en tiltro til egen formåen. Det sidste er især vigtigt, når der skal tales et helt nyt sprog i nye omgivelser.

En af vejene til at nå mål er at skubbe til børnenes grænser og udfordre deres mod. Første dag i Børnenes Madhus er det naturligvis ikke alle, der har mod på at grave indvoldene ud af blækspruttens indre eller partere kulmulen. Men så tør man måske give sig i kast med makrellen. Og dagen efter også med den sprællevende rødspætte. De fleste smager muslinger og nogle også de levende knivmuslinger. Formålet er i første omgang at øve deres madmod, men i sidste ende er det med til at give dem autonomi og dannelse.

Tiden giver også en anden mulighed for fordybelse. I Børnenes Madhus har vi oftest to eller fire dage, hvor vi sammen med børnene fordyber os i et enkelt emne. Emnet har altid tråde ud til mange forskellige fag, men helt grundlæggende handler ”grønne sager”-forløbet kun om grøntsager. Vi fordyber os i grøntsager i fire dage og lader dem spille hovedrollen. Det er grøntsager også gode til, for de får mange andre emner som bæredygtighed, økologi, sæson og ikke mindst forskel på det dyrkede og de vilde urter fra naturen til syne.

Maden er først og fremmest mad, naturligvis, men maden er også et middel til læring - og ikke kun inden for mad (-kundskab). Intensiv undervisning i mad giver et bredere dannelsesperspektiv ved blandt andet give eleverne mulighed for at lære ved at sanse og opnå autonomi.

Et Børnenes Madhus til alle danske skoleelever

Vores drøm er et Børnenes Madhus i hver stor by, eller til en start blot i hver region i Danmark. Så alle grundskoleelever får muligheden af et intensivt læringsforløb, der er centreret om maden, men ender med meget mere. Selvom det ikke er sådan nu, så kan man alligevel tage nogle af hovedpointerne til sig og føre dem ud i livet. Fagintegration i to eller flere fag, hvor maden kan være omdrejningspunktet i flere hele dage. Tag for eksempel fisken med køkkenet og start med natur og teknikfaget, men slut dagen af med at nyde et fælles måltid tilberedt af en råvare, der både var læringsobjekt i det ene og det andet fag.

Med Børnenes Madhus ser jeg fællesskab - i klassen, på holdet, mellem eleverne og på kryds og tværs. Jeg ser jordforbindelse - i vores lille urtehave, når der parteres en halv gris og når fisken fanges eller parteres.

Fællesskabet kan også sagtens bredes ud og være med at åbne skolen op. I Børnenes Madhus forsøger vi at skabe fællesskaber med fx Kødbyens restauranter, slagtere, fiskehandlere og køkkenudstyrsforretninger, som gerne vil hjælpe os og børnene godt på vej.

Kort sagt, så skaber Børnenes Madhus glæde. Og giver mening. Begge dele er der brug for. I København – og i resten af Danmark.