Gadebørn i Danmark

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

20 filippinske gadebørn i en musical om deres farlige liv på gaden. Denne usædvanlige forestilling får skolebørn i fem danske byer nu chancen for at opleve.

Stykket er inspireret af børnenes egen hverdag. Det handler om to gadebørn, der bliver lokket til at sniffe lim af pusheren og alfonsen Goldtooth, der også har lagt navn til musicalen.

De filippinske børn er hentet til Danmark fra et børnehjem på Filippinerne, drevet af nødhjælpsorganisationen Stairway.

Musicalen når mellem den 8. og 24. september at gæste København, Vejle, Viborg, Århus og Aalborg.

Billetter kan bestilles på det lokale Amtscenter for Undervisning.