"Kommunernes økonomi har det sværere og sværere. Vi har ikke andre skruer at skrue på, end at lærerne må undervise mere. Og så kommer der mindre forberedelsestid. Det kan næsten ikke hænge sammen, siger Claus Hjortdal" Tirsdag 31 maj. 2016

KL fik gennemført at der intet loft er over antallet af lektioner en lærer kan sættes til at undervise. Da ingen kan fortælle lærerne hvilke opgaver de skal skære ned på (og der er samtidig kommet flere opgaver til) er der kun et sted at skære ned. Forberedelsen. Den er allerede presset, da lærernes arbejdsbyrde er intensiveret siden reform/L409. Lærerne havde ikke held med at få loftet på max 25 lektioner ind i L409. Det sidste strå var at kæmpe for en pulje forberedelsestimer. Dette ville også give hver eneste skoleleder en stop-knap til ikke at overbebyrde sit personale år efter år efter år.  Nu sidder vi i saksen. Præcis det, vi advarede imod.bKan du huske at de radikales formand kaldte lærerne for mytemagere?Hvis du har glemt hvad det var hun sagde, så læs her. Samtidig ved vi nu hvordan det så er gået, med indførelsen af L409

Læs her:

Vestager: Lærerforeningen skaber myter

2. marts 2013

Konflikt. Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager forstår ikke, at lærerne foretrækker centrale aftaler fremfor lokale. Samvær med børnene er vigtigere end faste regler om forberedelse, mener hun.

Vestager langer ud efter lærerne

Margrethe Vestager»Det er ikke for at blande mig i overenskomstforhandlingerne, men ...«

Sådan indleder økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) det interview med Berlingske, som hun selv har taget initiativ til. Selv om ministeren er fuldt ud klar over, at det er kontroversielt at melde sig ind i debatten om lærernes arbejdstid på et tidspunkt, hvor de to aftaleparter – kommunerne og lærerne er i dyb konflikt, kan hun ikke lade være.

Ministeren er nemlig fortørnet over, at Danmarks Lærerforening med hendes ord har valgt at gøre regeringens folkeskole-reform til en del af deres faglige kamp og spreder myter om budskaberne, som ifølge hende er forkerte:

Hvad er det for nogle myter, du mener Lærerforeningen spreder?

»Hver morgen kører jeg f.eks. forbi en stor plakat med en kvinde med korslagte arme. Under hende står med store bogstaver: »Tvungne heldagsskoler + mindre tid til forberedelse = Discountundervisning«. Men det billede kan jeg slet ikke genkende. I reformen er der netop lagt op til mere lokal selvbestemmelse, så man kan få en bedre og mere afvekslende undervisning.«

Der er behov for frihed

Lærernes kritik går på, at reformen betyder, at der skal undervises mere, og dermed går færre timer til forberedelse, hvilket vil gå ud over kvaliteten af undervisningen. Kan du ikke forstå den kritik?

»Vores ambition er at gøre skolen bedre. I stedet for at tro, at man kan opnå større mål ved at have samme forberedelse til alle fag, må vi gøre tingene anderledes.

Lærerforeningen antyder, at man ikke skal forberede sig mere i fremtiden. Jeg tror tværtimod, at der vil være forskellige veje. Nogle vil forberede sig i længere tid, nogle i kortere tid. I andre brancher arbejder alle kolleger jo heller ikke på samme måde med de samme opgaver, og man forventer heller ikke, at de leverer præcis det samme. Nogle er helt nyuddannede, andre har mange års undervisningserfaring og kan grundtingene forfra og bagfra.

Jeg kan ikke se argumentet for, at man kan gøre skolen bedre ved at have samme forberedelsessystem, som man har nu. Jeg tror, at det er meget bedre, at skolens hverdag afspejler det lærerkollegium og den ledelse, der er på den konkrete skole. I skolereformen er der netop lagt op til større fleksibilitet og mere lokal selvbestemmelse.«

Men det er jo lederen og ikke læreren, der får mere selvbestemmelse?

»Det er rigtigt, at vi mener, at lederen skal spille en større rolle i hverdagen og have større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af undervisningen. Men der bliver jo ikke sat spørgsmålstegn ved lærernes metodefrihed.«

Lærerne ønsker ikke den lokale selvbestemmelse, I vil give dem. Hvordan kan det så være en hjælp til dem?

»Enhver er i sin gode ret til at ønske sig et sæt af arbejdsregler og diskutere dem med sin arbejdsgiver, og jeg vil ikke blande mig i overenskomstforhandlingerne. Men når det er sagt, har vi som samfund et ønske om, at når vi driver en skole, så skal børnene også have en ramme, der hænger sammen i deres hverdag.«

Det er lærerne, der kender hverdagen i skolen bedst. Hvorfor har du ikke tillid til, at de ved, hvad der er den bedste vej at gå?

»Paradokset er, at lærerne åbenbart mener, at den bedste måde at tilrettelægge undervisningen på sker centralt. Det har jeg svært ved at følge. For mig virker det åbenlyst, at der er behov for frihed til at tilrettelægge undervisningen konkret på den enkelte skole, hvor man kan tage hensyn til forskelle.

Lige nu bliver der diskuteret to ting på samme tid. Dels arbejdsvilkårene, dels den måde skolen skal fungere på i fremtiden. Vi tror i regeringen på, at det er vigtigt, at der bliver en større lokal frihed, så vi får en skole, der svarer til lokale vilkår og samtidig løfter skolen som helhed – ikke at det hele bliver besluttet fra centralt hold.«

Ikke et fagforeningsparti

Så hvad er egentlig dit budskab til de mange tusinde danske lærere?

»Det er, at de skal anerkende, at vores udspil til skolereformen er en grundlæggende tillidserklæring til, at det er lærernes samvær med børnene, der gør skolen god. Det er deres indsats, der kan gøre skolen bedre.«

Sådan vil lærerne formentlig ikke opfatte det, og de Radikale bliver ofte fremhævet som netop lærernes parti. Hvordan har du det med at kritisere dem netop nu?

»Hvis man ser på Det Radikale Venstre, vil man se, at vi nok er et lærerparti, men vi er ikke et fagforeningsparti.«

http://www.avisen.dk/laerere-og-ledelse-forberedelsestid-er-presset-i-bun_389339.aspx

http://www.b.dk/nationalt/vestager-laererforeningen-skaber-myter