AKSOM - Adoptionsklasser som grundlag for lærende partnerskaber mellem skoler og museer

Af lektor Sally Thorhauge, ph.d.

Gennem syv år (2004-2011) havde Danmarks Industrimuseum i Horsens en adoptionsklasse fra en lokal skole. Gennem et tæt samarbejde med klasselæreren og den samme klasse fra 0. til 6. klasse fik museet et unikt indblik i elevernes udvikling som elever, fik indsigt i deres faglige niveau og fag samt ikke mindst involverede dem i museets udstillinger og dagligdag.

På baggrund af erfaringer herfra og fra partnerskabssamarbejdet i Foreningen intrface tog forfatteren og Ole Puggaard, Danmarks Industrimuseum, initiativ til og søgte midler projektet ”Adoptionsklasser som grundlag for lærende partnerskaber mellem skoler og museer”, forkortet til AKSOM. Projektet har hjemsted på Danmarks Industrimuseum. Forfatteren er projektleder og følgeforsker på projektet.

Projektets medforskere er David H. Olsen fra Danmarks Industrimuseum i partnerskab med Kaj Hüttel fra Østerhåbskolen i Hatting, Brian Wiborg og Rikke Johansen Smidt fra Viborg Museum i partnerskab med Zenia Christensen fra Løgstrup Skole og Hanne Thomsen, Peter Hørup og Mikkel Rødvig, GASmuseet i partnerskab med Jonas Bach Jensen, Bymarkskolen. Det første års adoptionsklasser er alle 4. klasser.

Denne artikel er en præsentation af projektet: Dets resultatmål, om følgeforskningen, om slutbrugerne og om de erfaringer, som vi har gjort siden projektets start i september 2015. Senere artikler vil præsentere følgeforskningens resultater.

AKSOMs resultatmål

1) At etablere tre eksemplariske AKSOM museum-skole partnerskaber, hvis samarbejde tager udgangspunkt i museernes flerårige adoption af en eller flere klasser og derefter udvikles og fæstnes i organisationerne i takt med, at de samarbejder om at udvikle og gennemføre museumsbaserede undervisningsforløb til adoptionsklasseeleverne med anknytning til skolereformen og den åbne skole.

2) At skabe forsknings- og erfaringsbaseret viden om AKSOM partnerskabernes samarbejdspraksis gennem følgeforskning løseligt baseret på en Design-Based Research (DBR) følgeforskningsmodel. DBR følgeforskning adskiller sig fra traditionel følgeforskning ved at ”designprocessen karakteriserer den formgivningsproces, det er at udvikle, afprøve og forbedre et læringsmiljø.” (”Design-based research - en introduktion” http://ucsj.dk/fileadmin/user_upload/FU/Publikationer/Design-Based-Research-en-introduktion-KGY-020112.pdf.)

3) Dels at skabe ny samarbejdspraksis på baggrund af resultaterne af følgeforskningen, dels at formulere metoder og en samarbejdsmodel i vejledningsværktøj til brug ved implementering af denne nye praksis i partnerskaber mellem museer og skoler, som samarbejder om adoptionsklasser. Følgeforskeren sammen med meforskerne vil producere en kort vejledning til brug i andre byer, hvor museer og skoler ønsker at etablere lærende partnerskaber med adoptionsklasser. Projektets resultater formidles på en konference 2018 arrangeret af Foreningen intrface.

4) At etablere en mentorordning drevet af projektets seks deltagende institutioner i mindst et år efter endt projekt, som tilbyder råd og vejledning til andre skoler og museer, som ønsker at etablere lærende partnerskaber med adoptionsklasser.

Projektet støttes af Slots- og Kulturstyrelsen. Det er et treårigt projekt, som blev skudt i gang i september 2015 ved et kick-off møde, hvor de tre partnerskabers deltagere dels blev gjort bekendte med Industrimuseets erfaringer med adoptionsklasser, dels blev introduceret til den tilpassede DBR-model, som følgeforskningen vil følge.

Følgeforskningen

Følgeforskningen vil bidrage med viden inden for flere felter, e.g. museumsformidling, museet som ”learning laboratory”, pædagogik og fagdidaktik i folkeskolen og praksisfællesskabers strategiske organisering og samarbejde. Følgeforskning har et transformativt sigte og viden og erfaring opbygges hos de deltagende lærere og museumsinspektører gennem deres medudvikling af og medvirken til forskningsprojektet. Den indhøstede viden og erfaring bliver således på hjemstedet for forskningsaktiviteterne. Følgeforskningen vil bl.a. bygge på og videreudvikle resultaterne fra forfatterens ph.d. afhandling Interface Learning - New goals for museum and upper secondary school collaboration.[i]

DBR modellen fordrer, at deltagerne inddrages som medudviklere af samarbejdets indhold og metode med henblik på at etablere et levedygtigt og gensidigt inspirerende praksisfællesskab på tværs af grænserne mellem de to institutioner. Det tværgående praksisfællesskab bygger på den fælles opgave det er at udvikle og gennemføre læringsoplevelser for adoptionsklassens elever, og funderes i en opbygning over tid af et for praksisfællesskabets fælles repertoire af erfaringer med denne fælles opgave. Forlægget for denne form for praksisfællesskab findes i den amerikanske ”museum school” eller museum-skole[ii].

På baggrund af de indhøstede erfaringer hvert år videreudvikles indhold og metode efter den tilpassede DBR-model, som implementeres i det følgende års samarbejde om at udvikle dels praksisfællesskabet på tværs af institutionerne, dels nye klassetrinsrelevant undervisning for eleverne. Der afholdes årlige erfaringsmøder mhp praksisfællesskabernes fortsatte udvikling og tilretning af vejledningsværktøjet, herunder indskrivning af elevernes brug af museet, til senere brug af andre museer/skoler.

Alle tre partnerskaberne arbejder parallelt og kan inspireres på kryds og tværs af hinandens erfaringer.

AKSOMs erfarings- og forskningsresultater vedr. nyt museum-skole samarbejde omkring adoptionsklasser er interessante for det nationale netværk af skoletjenester, det Nationale Videnscenter for historie og kulturarvsformidling i Jelling, Skoletjenesten Sjælland, Learning Museum, FABUK, Børnekulturens netværk, Danske Ctr. for Museumsforskning mfl.

Gennem EU projektet intrface europe[iii] har Horsens partnerne kontakt til museum-skole samarbejder i hhv. Dublin/Drogheda i Irland og i Pavia i Italien og videndeling på tværs af landegrænser om forskning og samarbejder af denne art vil gavne såvel AKSOM som de udenlandske samarbejder.

Slutbrugere

AKSOM er hovedsagligt et projekt for de voksne, som anses for at være de primære slutbrugere af projektets resultater. Museumsinspektørers og læreres samarbejde giver et langt lærende forløb, og projektet skriver sig ind i Kulturministeriets børn- og ungestrategi og Kulturministeriets og Undervisningsministeriets initiativer til udviklingen og styrkelsen af samarbejdet mellem skoler og kulturinstitutioner. Slutbrugerne bliver i hele projektets levetid inddraget qua deres afprøvning, evaluering og udvikling af projektets aktiviteter og samarbejde. Museumsinspektører og lærere deltager på lige fod i alt samarbejdet omkring udviklingen og gennemførelsen af oplevelses- og læringsforløb for adoptionsklassernes elever. De bidager aktivt som medforskere i de tre erfaringsmøder ved at videndele om, diskutere, tilpasse og udvikle samarbejdsmodellen og vejledningsværktøjet.

AKSOM projektet vil som sagt løbe over skoleårene 2015-2018. Alle tre partnerskaber etableres fra første år og virker alle tre år. Det tilstræbes, at der adopteres en ny klasse hvert år, dvs. ni klasser i alt.

For at sikre en bred faglighed, tilstræbes det, at hver skole deltager med lærere, som dækker flere fag. Museerne deltager med mindst en museumsinspektør.

Adoptionsklassernes elever er naturligvis også slutbrugere af projektets resultater, og deltagerne har fokus på læringsmål og -resultater i forbindelse med udviklingen, gennemførelsen og evalueringen af elevernes mange læringsforløb. Adoptionsklassens lærere har ansvaret for at sikre, at de forløb, som udvikles og gennemføres i samarbejde med museumsformidleren eller -inspektøren kobles til Fælles mål og fag. Som en ramme for læringsmål og som evalueringsredskab gør samarbejdspartnerne også brug af Generic Learning Outcomes [iv], som i læringsopfattelse stemmer meget godt overens med folkeskolens og museernes metafaglige almen dannelsesprojekt.

De første erfaringer

Inden sommerferien 2016 holder vi det første af tre erfaringsudvekslingsmøder i projektet, hvor de tre partnerskaber dels skal fortælle om deres erfaringer fra samarbejdet og læringsforløbet med eleverne, dels reflektere over, hvordan disse erfaringer kan udvikles og anvendes både i forhold til egne konkrete samarbejder og til en begyndende skitse til en samarbejdsmodel og et vejledningsværktøj. Som en optakt til dette møde og til brug for denne artikel har medforskerne skrevet lidt om nogle af de vigtigste erfaringer fra projektets første måneder. Deres udsagn og et foto fra hvert forløb findes nederst i artiklen. Ord som ”inspirerende”, ”lærerigt”, ”indsigt i” og ”blive klogere på” hinandens fagområder går igen i alle udsagn. Det er også tydeligt, at medforskerne har observeret nysgerrighed og stærk motivation hos eleverne og at eleverne har taget museet til sig som lærings- og oplevelsessted.

Museumsmedarbejderne fremhæver, at de kommer tæt på eleverne ved at eleverne arbejder på museet flere gange i løbet af et forløb. Elevernes flittige brug af VIP kort, som lader dem invitere mor og far gratis med på museet, gør, at museerne også stifter bekendtskab med elevernes forældre, og at forældrene ser, hvad deres barn arbejder med og hvor dette arbejde foregår.

Det fremgår desuden af medforskernes udsagn, at de selv har været meget glade for at få ny og brugbar indsigt i hinandens praksis og derigennem i, hvordan de på den mest givtige måde kan samarbejde. Det at man mødes om et konkret fælles projekt, som det er at udvikle og gennemføre (flere) undervisningsforløb sammen, gør, at der over tid bliver naturligt for partnerne at gøre det til fast praksis, at museet altid tænkes ind som en vigtig faglig og metafaglig læringsressource for adoptionsklasserne.

AKSOM Hobro

”Samarbejdet med museet har været inspirerende og har givet en indsigt i de muligheder museet tilbyder i forhold til elevernes læring. Vi var som partnerskab hurtige til at komme i gang med planlægning af forløbet og gav hinanden plads til at fremlægge vores ideer og tanker om forløbet og fik det tænkt ind i en helhed, hvor vi kunne bidrage med hver vores ekspertiseområde. Dette mener jeg var vigtigt for projektets succes, da vi herigennem alle fik et forhold og medansvar for projektet. Samtidigt er eleverne ud over skoledelen blevet inddraget ved at få VIP rettigheder til museet, hvilket de har benyttet sig flittigt af, hvor de her har haft mulighed for at vise deres arbejde frem for familien, som er blevet en naturlig del af museets udstilling. Eleverne har været medskaber af det museum som de har været tilknyttet. Dette har givet eleverne medansvar og undervisningen på museet har fået yderlig værdi hos eleverne.” Jonas Bach Jensen, Bymarkskolen, Hobro

”Planlægningsfasen var utroligt lærerigt og givet indsigt i, hvordan vi hver især arbejder som lærer/skole henholdsvis museum. Vi har i forvejen et godt samarbejde med skolerne men dette længerevarende forløb giver indsigt på et helt andet niveau. Det er også meget inspirerende at arbejde sammen om, hvordan vi skaber god læring for eleverne, der besøger museet.

Lærer og elever kommer ikke til et forløb, som overvejende er planlagt af museet, men til et forløb, som vi sammen har planlagt, og det har været meget inspirerende og lærerigt at samarbejde om udviklingen af et undervisningsforløb med inddragelse af mest muligt af museet, og som samtidig kunne resultere i et slutprodukt alle kan være stolte af. Det har givet indsigt og viden vi kan bruge i forhold til andre skolers besøg.

Det har ligeledes været dejligt for os som museum at se, hvad VIP rettigheder åbner op for, og vi vil helt sikkert bruge det igen, eleverne har besøgt museet med deres forældre og vist dem rundt på museet og det de har arbejdet med og bygget på, en udstillingsdel, som bliver stående i 2 måneder som særudstilling.” Hanne Thomsen, GASmuseet, Hobro

#Fil 1På Adoptionsdagen på GASmuseet den 22. januar 2016 skriver eleverne fra Bymarkskolens AKSOM klasse adoptionskontrakten under - i duplikat, én til klasseværelset og én til museet

AKSOM Horsens

”Torsdag aften til Business Horsens Årsmøde kom Frederikkes far hen og fortalte, at Frederikke er med i et projekt mellem skolen i Hatting og Industrimuseet. Familien er meget glade for projektet, og de følger med i alt, hvad der sker, også at David har fået en lille datter. Lige nu er klassen i gang med lokalhistorie, og Frederikkes far er spændt på, om han skal til at fortælle om Mostefabrikken, som hans bedstefar etablerede i Hatting.” Ole Puggaard, Danmarks Industrimuseum, Horsens

”Den vigtigste erfaring fra AKSOM fra mit museumssynspunkt er indsigten i lærerens arbejdsmåde. Hvordan en time tilrettelægges, planlægges, hvordan læringsmål implementeres i forløbene, hvordan niveauet på eleverne er, og hvor langt vi kan komme med dem. Det er alle de ting, vi ikke ser, når vi kun har eleverne én time på rundvisning på museet.” David H. Olsen, Danmarks Industrimuseum, Horsens

”I løbet af det første år er der blevet etableret et godt samarbejde med museumsinspektøren fra Danmarks Industrimuseum og en lærer fra Østerhåbskolen. Gennem planlægning og gennemførelse af undervisningsforløb er vi begge blevet meget klogere på hinandens fagområder. Det er spændende at udvikle undervisning i spændingsfeltet mellem museumspædagogik og folkeskolens målstyrede undervisning.

4.x. har været gennem nogle meget lærerige undervisningsforløb. Vores mål var, at eleverne skulle kende til museets arbejdsområder og hvordan museet arbejder med indkomne genstande.

Efter at klassen var blevet adopteret, blev de – ved første besøg - vist rundt på museet. De kom rundt i alle hjørner og snakkede med forskellige medarbejdere. Efterfølgende havde de en snak med museumsinspektøren om ”Hvad er et museum er ?” – at registrere, at formidle, at forske, at bevare og at indsamle. Kombinationen af rundturen, snakken og efterfølgende logbog-skrivning gjorde, at eleverne nåede læringsmålene.

I det næste læringsforløb skulle eleverne lære at beskrive en genstand på museet. De fik udleveret flere genstande, som de skulle hjælpe hinanden med at vurdere. De brugte museets ”Hjemtagelsesseddel”. Til sidst skulle de tage stilling til, om museet skulle beholde genstanden. Det medførte mange gode snakke i elevgrupperne, og de lærte - både at vurdere genstandene – og de fik viden om, hvad de blev brugt til. Eleverne fik gennem de to læringsforløb museet ”ind under huden”.Det sidste projekt 4.x arbejder med i dette skoleår er at lave en udstilling om ”Hattings lokalhistorie”. I dette projekt bruger vi museumsinspektøren som ekspert. Han vejleder eleverne i, hvordan de kan udvælge billeder med en god historie, og hvordan de kan sætte udstillingen op.Vi er godt klædt på til at fortsætte samarbejdet i 2016/17.”

Kaj Hüttel, Østerhåbskolen, Hatting

#Fil 2Opstart på emne om Hattings Lokalhistorie. Eleverne ser på model af Hatting i 1800-tallet

AKSOM Viborg

”Jeg oplever eleverne være engagerede, nysgerrige og undrende i de sammenhænge, vi har samarbejdet med museet. De er interesserede og giver udtryk for, at de lærer. Det er også min oplevelse. Ved vores sidste besøg skulle eleverne skelne mellem kilder fra henholdsvis 9. april 1940 og 5. maj 1945. Det blev suppleret med en nedkastningscontainer, der indeholdt våben, illegale aviser og dokumenter fra den danske modstandsbevægelse. Det var en oplevelse, der gjorde stort indtryk og jeg oplevede mine elever sætte viden fra mine timer sammen med den nye viden, som museet bidrog med. Det, at eleverne rørte, holdt og forholdt sig til virkelige genstande fra en periode, gjorde læringen levende og spændende.” Zenia Christensen, Løgstrup Skole, Viborg

”Det er en helt særlig følelse at stå foran en klasse, som man ved man kommer til at møde mange gange. Normalt ser vi ikke eleverne mere end en gang på museet. Hvis vi ser dem flere gange, går der mange år i mellem og vi har som museumsmedarbejdere ikke en kinamands chance for at huske den enkelte elev. Når man står foran en klasse, som i løbet af de næste tre år skal besøge museet mindst 12 gange, så har jeg som formidler og vært fra første sekund en helt anden rolle, end jeg plejer at have. Relationen i mellem mig selv og børnene får et helt andet fokus end den plejer at have. Det samme gælder relationen til læreren.I sådan en situation har jeg som formidler en sjælden mulighed for at lære eleverne og læreren at kende! Og DET har en konsekvens for det læringsrum vi sammen kan skabe. Trygge og glade børn har et markant større potentiale for at huske det de lærer. Når eleverne er trygge ved det sted de befinder sig og den person der underviser dem, har de overskud til at lære noget og huske det.I AKSOM-projektet er skønt at kunne tilbyde en klasse nogle helt særlige oplevelser med kulturhistorien samt at komme mange spadestik dybere i museets (for nogen) mystiske verden end vi plejer. Men det er OGSÅ skønt at kunne tilbyde en klasse en helt særlig relation til museet og dets medarbejdere. For ud af den relation vokser der en enestående mulighed for at blive klogere på historien, både som elev, som lærer og museumsformidler.” Rikke Johansen Smidt, Viborg Museum

#Fil 3De levende møder de døde på Nytorv i Viborg - AKSOM klasse fra Løgstrup Skole besøger en byarkæologisk udgravning

Fotos: Sally Thorhauge

[i]http://pure.au.dk/portal/files/85300766/PhD_Interface_Learning_New_goals_for_museum_and_upper_secondary_school_collaboration.pdf

[ii] Kira S. King’s korte beskrivelse af museum schools fra 1998: http://files.eric.ed.gov/fulltext/ED419891.pdf

[iii] En kort beskrivelse af EU projektet findes her http://www.intrface.dk/default.asp?o=37&s=209I

[iv] Se http://www.artscouncil.org.uk/what-we-do/supporting-museums/ilfa/measuring-outcomes/generic-learning-outcomes/ (Dette site er ved at blive omkalfatret og GLOerne vil muligvis have fået en anden form, når den genopstår)