Vi har tidligere i denne spalte anmeldt forskellige skolers hjemmesider. Forskningsministeriet er gået os i bedene og har i juni offentliggjort resultatet af en omfattende analyse af offentlige hjemmesider, herunder folkeskolernes (find den på http://www.fsk.dk/fsk/publ/1999/forvaltning/default.htm). Det er konsulentfirmaet KPMG, som har gennemført analysen, og der er gået grundigt til værks med blandt andet opstilling af 'best practice' for de forskellige offentlige institutionstyper. Ifølge undersøgelsen er skolernes 'best practice' følgende: Oversigt over elever, nyheder, aktivitetskalender, referater/anmeldelse af arrangementer, skoleblade online, elevsider samt forældreinformation. Det virker plausibelt, men hvordan ser det så ud med opfyldelsen af best practice? For at blive i skoleterminologien er det næppe til ug, og i rapporten konstateres det, at folkeskolerne generelt ligger i den kvalitetsmæssige lave ende af offentlige hjemmesider. Den dårlige karakter følges op af nogle konstruktive kritikpunkter. Det nævnes blandt andet, at man har brug for en mere målrettet Internetstrategi, således at man kommer væk fra tanken om et opslagsværk og forsøger at betragte hjemmesiden som et dagligt informationsværktøj. Det er svært at være uenig, men som et mere konkret input nævnes det, at hjemmesiderne generelt gør for lidt ud af opdateret og aktuel information rettet imod eleverne. Her ligger der en vigtig pointe. Ikke mindst set i lyset af, at skolerne som offentlig institution ikke skal informere bredt, men servicere de nære omgivelser. Brugerorientering er med andre ord et must.

Det kræver ressourcer, og her er rapporten klar over, at 'der mangler penge og viden til realisering af en god side'. Hermed kunne man i stilstandens og konservatismens tegn læne sig tilbage og sende aben videre til Undervisningsministeriet eller kommunalpolitikerne. Man kunne også oven på en spændende ferie lade kreativiteten råde og gennem eksemplets magt vise, at skolerne på Nettet er kvalitet og udvikling. Med nye pædagogiske og visionære Internet-tiltag er det givetvis lettere at overbevise både ledelse, kommunalbestyrelse og undervisningsminister om, at her er en fremtid, som er værd at satse ressourcer på. En ting er sikkert, det dårlige resultat handler først og fremmest om manglende ressourcer, og her kan hverken kreativitet eller stædighed vende bøtten alene!

Rapporten er generelt interessant læsning. Den viser, at nogle af de problemer, som folkeskolerne lider under, også findes i resten af den offentlige sektor. Internet er et relativt nyt fænomen, og udviklingen skal ses som en lang lære/søgeproces. Med andre ord er der håb forude.