Debat
34   648

Fra synlig læring til fuldstændig åbenlys læring eller Completely Obvious Learning Impact Cycle

Alle elever SKAL lære mere, men hvorfor stoppe her? Læringen bliver dobbelt så effektiv, hvis vi beslutter, at alle elever SKAL lære at lære mere. Hvis I lagde mærke til det, kom der lige et lære mere på, altså dobbelt så meget læring. Det har John Hattie, en mand fra New Zeeland, fundet ud af. Han ved, at sådan forholder det sig, fordi han har målt næsten alle målinger af målinger, der findes. Det kalder man for evidens. Han kalder det Visible Learning, og den har af gode grunde bredt sig til hele verden og Danmark. Men hvorfor stoppe her. Hvad nu, hvis vi kan få Folketinget eller, hvis de ikke vil, Undervisningsministeriet eller, hvis de ikke vil, kommunerne til at bestemme, at lærerne SKAL lære eleverne, at de SKAL lære at lære at lære mere (mangler der et komma, eller er der for mange, hvis jeg bruger startkomma?). Vi kan kalde det Fuldstændig Åbenlys Læring eller på engelsk Completely Obvious Learning. Tre gange så meget læring for de samme penge. Lærerne skal selvfølgelig også lære at lære at lære eleverne, hvordan de lærer at lære at lære mere.    

Mit ældste barnebarn har lige lært at cykle på en halv dag. Han har ikke haft støttehjul eller en kæp i bagagebæreren. Han kan køre hurtigt og langsomt, bremse og dreje til højre og venstre, ringe med klokken og stå af cyklen uden at falde. Det er for såvidt godt nok, men har knægten også lært at lære, at lære at cykle, så han kan blive lige så dygtig som han kan? Det er jeg ikke så sikker på, og det kunne hans far heller ikke svare på, men han sagde, at ville tænke over tanken over tanken ...

"Av, for s.... du kørte lige ind morfar."

Artiklen fortsætter under banneret


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
465 andre er allerede tilmeldt