Børn kan tro, at når voksne sover sammen, så kommer der nye børn ud af det. Og vist er der da en sammenhæng. Voksne, som sover sammen, får gennemgående flere børn sammen, end voksne, der ikke sover sammen. Men nogen direkte årsagssammenhæng er der ikke. Den overfladiske sammenhæng beror naturligvis på en fælles bagvedliggende årsag: elskov kan føre til begge dele.

Problemet med sådanne tilsyneladende sammenhænge, der i virkeligheden skyldes noget helt tredje, kaldes problemet med '3. variable'. Det er måske mest kendt fra befolkningsundersøgelser: Er det for eksempel mængden af grøntsager, der direkte forlænger livet, eller er det i virkeligheden noget helt tredje ved de mennesker, der spiser mange grøntsager, der er årsagen?

Problemet er gjort aktuelt af kommentarerne til læsebogsundersøgelsen 'Hvordan kommer børn bedst i gang med at læse?'. Både en leder i Folkeskolen og flere inviterede kommentatorer i bladet kommer ind på det - med temmelig forskellige konklusioner. Derfor tager vi problemet op her med eksempler fra læsebogsundersøgelsen.

Formålet med læsebogsundersøgelsen var at undersøge betydningen af forskellige læsebøger for børns første læseudvikling. Metoden var at følge mange klasser, der brugte forskellige læsebøger, og se, om der var tilsvarende forskelle i elevernes læseudvikling. Problemet med 3. variabel var nærliggende. Eventuelle sammenhænge mellem læsebog og læseudvikling kunne være indirekte. Og den 3. variable kunne være alt muligt: lærererfaring, lærerengagement, lærernes viden om læsning, timetal til dansk, metodevalg i læseundervisningen, brug af læseprøver, lærernes menneskesyn, elevernes spisevaner og så videre. Fantasien sætter grænsen.

Normalt søger man at imødegå problemet med 3. variable på flere måder i et forskningsarbejde.

For det første sørger man for at have mange deltagere i hver gruppe i undersøgelsen. Det begrænser risikoen for, at tilfældige variationer forvansker det sande billede, for eksempel at en enkelt energisk og dygtig lærer gør hele forskellen.

For det andet forsøger man på forhånd at ligestille grupperne med hensyn til mulige 3. variable. På dette punkt er man naturligvis afhængig af, hvad man allerede ved om sammenhængene. Man kan ikke stille grupperne lige med hensyn til faktorer, som man ikke kender. Der er normalt også praktiske begrænsninger. I læsebogsundersøgelsen var det for eksempel svært at finde meget unge lærere, som benyttede 'Søren og Mette'-systemet, på grund af læsebøgernes forskellige udbredelse. I praksis kan man ikke matche grupperne på alle mulige 3. variable; ofte matcher grupperne ikke engang på de vigtigste. Det er dog ikke tilstrækkelig grund til at opgive ævred og nedlægge projektet, som en kommentator så dramatisk foreslog. Én mulighed er at sammenligne mindre grupper af udvalgte deltagere, som faktisk matcher på et eller flere afgørende punkter. I læsebogsundersøgelsen kunne man således begrænse undersøgelsen til lærere over 40 år for at få sammenlignelige grupper med hensyn til alder og undervisningserfaring. (Det overflødiggør i øvrigt Steen Larsens bekymring om statistikken.) Og det har vi da også prøvet - med samme resultater som de offentliggjorte: Der er stadig ganske klare tegn på, at eleverne kommer hurtigst i gang med 'Søren og Mette'.

For det tredje kan man undersøge effekten af mulige 3. variable. Det vil sige, at man kan gå et skridt videre end bare at tro noget om mulige 3. variable. Hvis man kender effekten, er der mulighed for at tage højde for den. Også denne mulighed blev udnyttet i læsebogsundersøgelsen. Den indhentede faktisk oplysninger om alle de forhold, som tidligere har vist sig betydningsfulde. Det primære formål var dog fortsat at se på læsebøgernes mulige indflydelse, og de forskellige 3. variable blev derfor ikke undersøgt lige så detaljeret. Hvis undersøgelsen primært havde rettet sig mod betydningen af for eksempel lærererfaring, skulle den have set noget anderledes ud.

Støj kan overdøve alt

Det kan mod forventning vise sig, at en mulig 3. variabel ikke spiller nogen pålidelig rolle for resultaterne. Så har man umiddelbart én bekymring mindre. Når der er rigtig mange deltagere i en undersøgelse, er det mere almindeligt, at de fleste af de 3. variable viser sig at spille en rolle. Så kan det være vanskeligt at tage højde for dem alle på én gang - uden at komme til at smide barnet ud med badevandet. Problemet er, at hver gang man tager højde for én 3. variabel i sine analyser, indfører man også noget tilfældig variation - eller 'støj'. Til sidst kan man ikke høre andet end støj. Derfor gør man normalt det, at man vælger at tage højde for de 3. variable, som viser sig at have den størst mulige indflydelse på resultatet. I læsebogsundersøgelsen valgte vi alle de 3. variable, som viste klare forskelle mellem lærere med de forskellige læsebogssystemer.

Dette valg kan man så være uenig i af forskellige grunde. Og selvfølgelig har vi da også været mere nysgerrige, end der var plads til at give udtryk for i rapporten fra undersøgelsen. For eksempel undersøgte vi også mulige læsebogseffekter, hvor vi tog højde for de mest debatterede 3. variable: lærererfaring (antal år som lærer) og antallet af dansktimer per uge. I denne analyse tog vi desuden højde for forskelle i elevernes forudsætninger. Vi kan nu se, at der er stor interesse for resultaterne af denne analyse, og gengiver dem derfor i kort form her.

De fleste kommentatorer har overset, at læsebogsundersøgelsen også omfattede elevernes læseforståelse og ikke bare deres færdigheder i at identificere enkeltord. Forskellen mellem elevernes ordlæsning og deres læseforståelse er nu ikke så stor i for eksempel 3. klasse. Faktisk kan over 70 procent af variationen i læseforståelse (SL40) forklares ved variation i ordlæsning. Men da læseforståelse naturligvis er det mest interessante i praksis, så lad os se på den i slutningen af 3. klasse. Tabel 20, side 97, i rapporten indeholder blandt andet 'andelen af dårlige læsere', som også gengives i tabellen her. Den anden linje i tabellen her er ny i forhold til rapporten.

I analysen har vi set på andelen af dårlige læsere - her defineret som læsere med mindre end ni rigtige på fem minutter i SL40. På den måde kan man ret direkte sammenligne systemerne med hinanden.

Langt den stærkeste kilde til forskelle i elevernes læsefærdigheder er børnenes sproglige færdigheder allerede i børnehaveklassen. Derfor begyndte analysen med at tage højde for dem. Desuden læser pigerne i gennemsnit lidt bedre end drengene. Drengene havde 1,4 gange så stor risiko som pigerne for at være dårlige læsere. Det tog analysen så også højde for. Dernæst kom turen til antallet af dansktimer i 1. klasse og til lærernes erfaring (antal år som lærere), som havde beskeden betydning for elevernes risiko.

Efter at der var taget højde for de nævnte 3. variable, kunne vi så se på effekten af læsebogssystem i 1. og 2. klasse. Det viste sig, at eleverne med 'Danskbøgerne', 'Dansk i . . .' og 'Trip Trap Træsko' havde i størrelsesordnen dobbelt så stor risiko for at blive dårlige læsere som eleverne med 'Helhedslæsning' og 'Søren og Mette', som det ses i den nederste linje i tabellen. Læsebogen har altså stadig betydning for elevernes læseudvikling, også i læseforståelse i slutningen af 3. klasse.

Af 135 adspurgte skoler accepterede de 124 at deltage. Det er temmelig enestående, fordi der gik megen tid med spørgeskemaer og halvårlige undersøgelser. Vi vil (også her) gerne takke de mange elever, lærere og ikke mindst PPR-kontorer (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) for deres medvirken.-Ina Borstrøm, Carsten Elbro og Dorthe Klint Petersen, Center for Læseforskning, Københavns Universitet

Læseforståelse

i slutningen af 3. klasse

(SL40)Danskbøgerne

(n=419)Dansk i ...

(n=406)Helhedslæsning

(n=139)Søren og Mette

(n=159)Trip Trap Træsko

(n=578)Andelen af dårlige læsere11,5% 8,9% 7,2% 6,9%11,1%Risikoforøgelse1,91,71,01,02,1Læseforståelse i slutningen af 3. klasse blandt elever med forskellige læsebøger i 1. og 2. klasse. Tallene for risikoforøgelsen tager blandt andet hensyn til forskelle i lærererfaring (år som lærer) og antal dansktimer pr. uge. Et tal som 1,9 betyder, at risikoen for at være dårlig læser stiger 1,9 gange med 'Danskbøgerne' i forhold til 'Søren og Mette'.