Debat

Tag Nej-hatten af

Vi står i en brydningstid. kommunikationen omkring inklusion i folkeskolen har i mere end 10 år været kontroversiel, da alt for mange børn i alt for mange år er faldet igennem inklusionens bredmaskede si. Resultatet har været alt for mange fejlplacerede børn i alt for dårlige skoletilbud.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er snart tiden, at vise ansvarlighed. Vi har alt for længe hørt Jer brokkehoveders surhed over en inklusionsstrategi, som ikke lykkes. Alt for længe har vi set jeres uvilje til at løse Jeres del af opgaven, og alt for længe hørt, at alle andre end I selv, ikke gør hvad der skal til for at skabe de ønskede resultater.  Vi mangler en ihærdig indsats for at I indfører mere selvkritik og selvevaluering ift Jeres del af ansvaret.

Vi ser det overalt, hvor der meldes om, at børnene ikke inkluderes og mødes kvalificeret. Vi ser det uanset hvor vi bevæger os. Skolen lever ikke op til de strategiske mål I har sat. Pilen peger også på Jer selv.

Der er ikke tvivl om, at de mål der er sat for at mange børn placeres i almenskolen, langt hen er lykkes. Kvaliteten skranter dog, og det er den grundlæggende praksisnære kritik I har mødt gennem mere end 10 år. I har forsøgt at styre den opkvalificering af personalet, som alle ved er forudsætningen for at fællesskabet på sigt kan komme nærmere den succes som Jeres inklusionsstrategier har som mål. Problemet med denne strategi er, at lærerne ikke kan løse de store specialpædagogiske opgaver som ligger i inklusionsopgaven, når de ikke får mulighederne for at opbygge viden og erfaring med specialopgaverne inklusionsopgaven implicit indeholder. Tag Nej-hatten af, når I mødes med kritik for påstanden om, at Jeres utopi om at lærere kan opbygge specialviden og specialerfaring med den mangfoldighed af specialisering inklusionen forudsætter. Det sker konkret ved, at I placerer børn og unge mennesker med særlige behov på skoletilbud, som ikke har forudsætninger for at sikre kvalitet i inklusionen. Gå i stedet i dialog med praksis før I laver strategier og målsætninger, hvis sigtet reelt er en kvalificeret indsats.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Der er behov for at praksisnære problemstillinger tages med i strategilægningen for den fremtidige inklusionsindsats i kommunerne. Der er behov for fælles analyser af hvor udfordringerne ligger i dagligdagens inklusionsindsats i hver enkelt kommune. Analyser af kvaliteten i dagligdagens undervisning, når elever påvirkes af egen eller andres fejlplacering i klassen, og en praksisnær vurdering af hvordan man strategisk kan afhjælpe til bedre løsninger, som resulterer i reel inklusion. Fælles analyser af hvilke rådgivningstiltag, som bidrager til kvalificering af praksis, og hvilke der ikke gør. Fælles analyser af hvilke strategiske tiltag, som bliver sten i sko(len) på de faggrupper og den praksis, som reelt står i modsætningsfeltet mellem forventningerne om fagligt udbytte og strategiske forventninger om inklusion.

Man kunne f.eks. stille de pædagogiske antropologer, som er ansat i kommunerne, den opgave, at bruge de antropologiske redskaber til at lave feltundersøgelser i skolens inklusionspraksis, og derfra lægge deres faglige analyser åbent frem.

Det handler grundlæggende om at finde balance og sammenhængskraft imellem strategi, råd og vejledning og praksis. De sidste 10 år har vi set ubalance. Giv luft til de strømninger vi ser med bl.a. inklusionseftersynet, oprør over de negative effekter af tiltagende tavshedskultur, og konfliktoptrappende spin imod en god kommunikation om, hvordan vi løser inklusionens praksisnære gortiske knuder.

 Lad dette mål være resultatet af det arbejde, der hidtil har været ført, og de fløjkrige der har været ført gennem de sidste 10 år, til ugunst for alt for mange børns skolegang og alt for mange læreres syn på skolen som stedet hvor de vil lægge deres arbejdsliv og energi.

Måske skulle overskriften ikke kredse om hvilken hat vi har på, men jeg håber det var et godt blikfang.

Hans Jørgen  Franks, Bagsværd

Powered by Labrador CMS