Århus Kommune har succes med at lade tosprogede elever gå i modtageklasser på andre skoler end på deres distriktsskoler.

'75 procent af forældrene vil gerne have deres børn på skoler med mange danske elever, så de lader sig ikke skræmme af, at skolen ligger op til ni kilometer væk fra deres bopæl', siger Karsten Baltzersen, skolekonsulent for tosprogede elever i Århus.

Når nogle forældre alligevel vælger at lade deres børn fortsætte på distriktsskolen efter opholdet i en modtageklasse, skyldes det ikke 'ond vilje'.

'Nogle bryder sig ikke om at sende deres børn for langt væk fra hjemmet. Andre foretrækker distriktsskolen, fordi deres mindre børn så kan gå i skole sammen med deres større søskende', siger Karsten Baltzersen.

I stedet for få skoler med mange modtageklasser har Århus Kommune få modtageklasser på mange skoler.

'Vi placerer klasserne på skoler, som kun har få eller ingen tosprogede elever fra deres egne distrikter. Omvendt skal der være tilpas mange modtageklasser på hver skole, så den enkelte elev har andre tosprogede at identificere sig med', siger Karsten Baltzersen.

Den stigende sproglige bevidsthed blandt elevernes forældre er ikke den eneste årsag til, at mange vælger at lade deres børn fortsætte på udslusningsskolen. Gratis transport, enten i form af et buskort eller en særlig bus for de mindste, spiller også en rolle for forældrenes valg.

'Det må ikke være en økonomisk belastning for forældrene', siger Karsten Baltzersen.

Søskende på samme skole

Esbjerg Kommune forsøger også at sprede sine tosprogede elever, men forældrene skal selv betale transporten, så mellem 60 og 70 procent af eleverne fortsætter deres skolegang på distriktsskolen.

I Albertslund bliver langt over 90 procent af eleverne på udslusningsskolen. Men her får de tosprogede elever også et gratis buskort i de første fem år. Herefter regner forvaltningen med, at de er store nok til at cykle, da skolerne ligger tæt i forstadskommunen.

Albertslund har ikke modtageklasser, men samler eleverne i små sproggrupper og fordeler dem til kommunens skoler, hvor de går i almindelige klasser. Det betyder, at eleverne ikke skal spredes, efterhånden som de lærer at tale dansk.

'De er en del af en fast klasse. Det betyder, at deres forældre lærer skolen at kende. Og fordi vi samler eleverne i sproggrupper, har forældrene alle deres børn på den samme skole', siger konsulent Lene Larsen.

Hun mener, at de tosprogede elever i Albertslund klarer sig lige så godt som de danske såvel sprogligt som fagligt. Men hendes kollega i Århus, Karsten Baltzersen, savner en undersøgelse af, hvordan det går de elever, der bliver på udslusningsskolerne.

'Man kan sige, at vi har numerisk succes, når så mange bliver på udslusningsskolerne. Men vi ved ikke ret meget om, hvordan eleverne klarer sig i skolen. Vi ved heller ikke, om de deltager i klassens sociale liv uden for skoletid, eller om det er svært for lærerne at skabe et godt skole-hjemsamarbejde', siger Karsten Baltzersen.

Hvis analysen bliver til noget - og hvis den viser gode resultater - vil Århus Kommune lade den indgå i sin flygtninge- og indvandrerpolitik, som blandt andet går ud på at opnå en anderledes fordeling af de tosprogede elever. Forældrene skal altså fortsat have at vide, at det vil være en god idé, at de vælger en anden skole end distriktsskolen.

'I takt med at den nye lov om gratis, sproglig støtte til børn på fire-fem år reducerer antallet af modtageklasser, mister vi et redskab til at sprede eleverne med. Samtidig vil den sproglige støtte gøre forældrene mere tilbøjelige til at lade deres børn begynde i almindelige klasser på distriktsskolen', forudser Karsten Baltzersen.stan