Børn af fremmedsprogede forældre taler bedre og bedre dansk, når de begynder i børnehaveklasse. Og det er inden for de seneste to år, at forbedringen har vist sig.

Sådan lyder meldingen fra flere af de store indvandrerkommuner. En af dem er Århus Kommune, som sprogtester de tosprogede børn for at finde ud af, hvem der har behov for at blive undervist i en modtagebørnehaveklasse. Den østjyske kommune kan derfor sætte konkrete tal på udviklingen. Sidste år begyndte der 229 elever i modtagebørnehaveklasse. I år ligger tallet på 191.

Faldet på 38 elever skyldes i høj grad, at stadig flere indvandrere sender deres børn i børnehave, hvor de møder både danske børn og danske pædagoger og dermed det danske sprog. Men indvandrerne er ikke begyndt at bruge børnehaverne af sig selv.

'Sundhedsplejerskerne yder en stor indsats for at gøre det klart for forældrene, at deres børn skal lære at tale dansk, inden de kommer i skole. Det samme gør skolerne over for forældre til de elever, der har mindre søskende', siger projektleder Lise-Lotte Krusell fra Århus.

Desuden gør de skærpede regler om aktivering og kravet om sprogkurser for voksne indvandrere det svært for forældre selv at passe deres børn. Mange af dem bliver nødt til at sende børnene i børnehave.

Også i Odense stiger antallet af børn, som ikke har behov for sprogstøtte i skolen.

'Flere og flere indvandrerfamilier opdager, at deres børn ikke kun skal gå i børnehave for at blive passet, men også fordi de lærer, mens de leger. Heldigvis kan forældre ikke lade være med at fortælle, at deres børn bliver dygtigere, så budskabet spreder sig til andre familier', siger Annette Winther, der er konsulent for tosprogede børn og unge i Odense.

Forældre husker skoletiden

Kun syv af 111 tosprogede elever i børnehaveklasserne i Ishøj har ikke gået i børnehave.

'Det betyder meget for forældrene, at vi samler børnene i sproggrupper. For det første er de sikre på at møde en pædagog, der behersker deres eget sprog. For det andet lærer børnene ikke kun dansk. De udvikler også deres modersmål', siger Beata Engels Andersson, konsulent for undervisningen af tosprogede børn.

I Høje-Taastrup Kommune deltager 88 procent af de tosprogede børn i et særligt integrationsprojekt i børnehaverne. Der er to grunde til, at tallet er så højt, mener konsulent Mette Stribolt.

'Langt de fleste forældre er meget bevidste om, at deres børn skal være gode til at tale dansk, hvis de skal kunne klare sig på arbejdsmarkedet. Og så husker mange forældre deres egen skolegang i Danmark, så de vil gerne øge chancerne for, at deres børn kommer i almindelige klasser', siger hun.

Resultater om ti år

Ifølge en helt ny lov skal kommunerne nu tilbyde alle tosprogede børn, der endnu ikke er begyndt i skole, 'støtte til at fremme den sproglige udvikling med henblik på tilegnelse af dansk, hvis de efter en sagkyndig vurdering har behov herfor'.

Det står i paragraf 4 a, stykke 1, i Folkeskoleloven og er en skærpelse af en kan-formulering.

Kommunerne skal give tilbudet, uanset om børnene går i børnehave eller ej. Det skal ses i lyset af, at indvandrerbørn trods alt ikke lærer dansk per automatik, fordi de går i børnehave med danske børn.

'Barnet skal have stimuleret sit sprog gennem aktiviteter, som han oplever som leg, men som der er et mål med', siger Lise-Lotte Krusell.

Hun regner med, at Århus Kommune kan finansiere den sproglige støtte til førskolebørnene, fordi behovet for at komme i modtageklasse vil falde med 70 procent 'over nogle år'. Alligevel advarer hun mod at tro, at nu går det af sig selv.

'Det mest interessante er derfor, om børnene kan udvikle sig sammen med de danske børn ved at få et skub fra starten. Så først om ti år kan vi se, om den nye lov er så god, at tosprogede elever føler sig klar til at gå i gymnasiet og læse videre', siger Lise-Lotte Krusell.-Henrik Stanek er freelancejournalist