Debat

Hvorfor betale for undervisning vi ikke modtager?

Takket være mange lærerstuderendes flid, fedt og snyd kan der spares millioner af kroner på uddannelsesområdet. Og løsningen ligger lige til højrebenet.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er en kold vintermorgen og din bil vil ikke starte. Du ringer til din mekaniker, der dukker op, fortæller dig hvad der skal gøres for at gøre bilen køreklar igen og at det vil koste cirka 30.000 kroner. Hun giver dig to muligheder. Enten reparerer hun bilen eller også kan du reparere den selv. Det er op til dig, men det koster altså 30.000 kroner, selv hvis du vælger at reparere din bil selv. Du protesterer, men det hjælper intet, for - som hun siger - så er det vurderingen du betaler for og ikke det at gøre bilen klar igen. 

Absurd? Ja, naturligvis. Men sådan er det heldigvis heller ikke, når vi taler biler. Men sådan er det når vi taler lærerstuderende. 

Staten betaler også for de studerende der er selvkørende 

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Præcist hvor meget det koster staten pr. lærerstuderende ved jeg ikke, men jeg har hørt at det er i omegnen af 30.000 kroner om året. Det er penge som staten betaler uddannelsesinstitutionen, uanset om den studerende deltager i undervisningen gennem året. Så hvis en studerende ikke deltager i undervisningen, men går til eksamen og klarer sig godt, så har staten i bund og grund betalt uddannelsesinstitutionen for en vurdering og ikke for at uddanne og gøre den studerende klar til jobbet som lærer. Præcist lige så absurd som hvis vi betalte mekanikeren og selv gjorde arbejdet.

Men der er nu også ganske få der ville reparere deres bil selv. For de fleste af os kan ikke. Det giver derfor god mening at betale mekanikeren, da hun (ja, eller han) bidrager med noget af værdi.

Værdien af undervisningen 

Men er det også tilfældet på læreruddannelsen at underviserne bidrager med værdi for alle lærerstuderende? Det vil jeg ikke udtale mig om, men lade dig, kære læser, selv vurdere. Jeg vil nøjes med at fortælle at på vores hold på læreruddannelsen er der typisk 10-15 studerende til undervisningen, ud af de omkring 30 der er på holdet. Staten betaler altså uddannelsesinstitutionen for 2-3 gange så mange studerende som der rent faktisk modtager undervisning. Og det ser ikke ud til at der er en sammenhæng mellem hvor meget vi har deltaget i undervisningen og hvor godt vi klarede os til eksamen.

Det svarer til at biograferne opkrævede staten betaling for 1-2 billetter for hver biografgænger der satte sig i salen. Den ville nok ikke gå, så hvorfor accepterer staten at betale for undervisning, som i omegnen af halvdelen af de studerende slet ikke modtager?

Løsningen der kunne spare staten, og dermed os alle, millioner af kroner 

Nogle har sagt at det vil være en katastrofe, hvis regeringen indfører besparelser på et par procent på uddannelsesområdet. Om det er rigtigt på andre uddannelser ved jeg intet om, men som det ser ud hos os burde der kunne spares langt mere. Og løsningen ligger lige til højrebenet. Vores undervisere kunne, i stedet for at gøre som de gør nu, hvor de går fra den ene halvfyldte klasse til den næste, ganske enkelt slå de to klasser sammen og have en fuld klasse. Voila!

Staten kunne så nøjes med at betale uddannelsesinstitutionen for de studerende der ønskede at benytte sig af deres underviseres service. Jeg har ikke tallene og jeg er ikke økonom, men mit gæt er der der kunne spares tættere på 20 end på 2 procent. De studerende der nåede i mål på egen hånd - med flid, fedt og snyd - kunne staten så passende give en årligt bonus for deres selvstændige arbejde. Voila igen.

Powered by Labrador CMS