Alt for mange får specialundervisning

Flere elever vil kunne følge med i den almindelige undervisning, hvis den tager udgangspunkt i praktiske opgaver

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Antallet af børn, der får specialundervisning, kan skæres ned til det halve, hvis den almindelige undervisning i højere grad tager udgangspunkt i praktiske opgaver. Det vil gøre det lettere for svage elever at arbejde med bogstaver og tal.

Synspunktet blev leveret af adjungeret professor Mogens Hansen på undervisningsministerens årlige Sorø-møde, der denne gang satte fokus på, hvordan der bliver plads til alle i det danske uddannelsessystem.

'Uanset hvad jeg har været med til at sætte i værk af betænkninger og aktiviteter, er det ikke lykkedes at reducere antallet af elever, der bliver henvist til specialundervisning. Derfor troede jeg i mange år, at 12-14 procent af eleverne havde så store mangler, at det var nødvendigt at rette op på dem med specialundervisning', sagde Mogens Hansen, der i mange år var skolepsykolog i Lyngby-Taarbæk Kommune. Nu er han professor på Danmarks Lærerhøjskole.

'Men måske er det folkeskolen, det er galt med. Ikke fordi den er dårlig, men fordi der skal rettes op på indholdet. Nogle børn har selvfølgelig mere at flytte rundt med end andre, men de udvikler sig kun, hvis de lærer noget af at blive undervist', sagde Mogens Hansen til de deltagende eksperter, meningsdannere og forvaltere inden for uddannelsesverdenen.

Han arbejder ud fra Howard Gardners teori om, at mennesket har syv intelligenser. Folkeskolen skal ikke nødvendigvis være god til at tage sig af dem alle, men han mener, at det er et problem, hvis undervisningen kun appellerer til de verbalt-sproglige og de matematisk-logiske sider af hjernen.

'Skolen bør interessere sig mere for de andre intelligenser, børnene kommer med. Hvis skolen kun tager sig af to af dem, hvem tager sig så af resten? Hvad nu hvis ingen tager sig af dem', spurgte Mogens Hansen.

Flag i lagkagen

Hvis flere elever skal have noget ud af undervisningen, skal den i langt højere grad bygge på praktiske aktiviteter i de første tre-fire skoleår, mener Mogens Hansen.

'Lige nu beskæftiger eleverne sig med noget, der ikke er der, fordi skolen har erstattet den virkelige verden med tegn og symboler gennem alle ni år. Der er naturligvis et par flag i lagkagen i form af natur/teknik, billedkunst og håndarbejde, men det skal sandelig stoppe i tide, så der kan blive plads til det væsentlige', sagde han sarkastisk og efterlyste en større belysning af undervisningens indhold.

'Når vi ikke får alle med, skyldes det ikke kun, at materialer, metoder og lokaler er dårlige. Det er heller ikke, fordi skolerne mangler edb, eller fordi forældrene svigter. Disse forhold giver kun hver fem procent af forklaringen. Resten skal findes i undervisningens indhold. Støtter vi elevernes mangfoldighed og muligheder for at udvikle sig i et fag som dansk, eller træner vi dem bare i læsning'.

'Hvis eleverne får lov at tage udgangspunkt i praktiske opgaver, øger vi chancen for, at de forstår symbolerne. At de kan bruge dem til noget. Så undgår vi, at 15-20 procent af børnene får kortet deres selvværd ned i løbet af deres skoletid'.

Han kaldte det for sin største kritik af folkeskolen, at så mange føler sig mindre værd, når de forlader skolen, i forhold til da de begyndte.

'Et godt selvværd giver livsmod og får én til at føle, at man dur til noget. Og når man dur til noget, vil man gerne lære sig noget'.

Læsning og atter læsning

Mogens Hansen understregede, at hans kritik ikke gik på folkeskoleloven.

'Loven er et godt redskab, fordi den er rummelig. Det er ikke den, der forhindrer os i at præge undervisningen med aktiviteter. Desværre går de politiske signaler på, at loven skal snævres ind. Det vil ikke være godt for de svage elever'.

Han henviser til tidligere undervisningsminister Ole Vig Jensens forord i Formål og centrale kundskabs- og færdighedsområder.

'Han skriver, at en vigtig side af fornyelsen af skolens indhold vil bestå i at få det praktiske og musiske til at indgå med større vægt i undervisningen i alle fag. Men ingen kommuner overholder det. Jeg har set skoler arbejde med det, men her faldt den praktiske dimension væk til fordel for læsetræning, læsetræning og atter læsetræning, da læseundersøgelsen kom. Det er synd, for det at arbejde med noget konkret er en af hovedvejene til, at flere end 85 procent af eleverne får noget ud af danskundervisningen. Men vi skal ikke kun gøre det for at reducere antallet af elever i specialklasserne. Alle elever vil have gavn af praktisk undervisning', sagde Mogens Hansen, der advarede mod kravet om at få mere informationsteknologi ind i folkeskolen.

'Vi har den virkelige verden, en verden med tegn og symboler og nu også den virtuelle verden på computer. Da vi ikke vil give eleverne den virkelige verden, kan de få lov at løbe med den virtuelle'.

En gladere dreng

Også adjunkt Peter Westmark fra Danmarks Lærerhøjskole i Aalborg gjorde sig til talsmand for, at svage elever får lov at blive i deres almindelige klasser. Han tog dog ikke udgangspunkt i undervisningens indhold, men i lærernes rolle.

'Vi har alle brug for at blive anerkendt, for at vi kan udvikle os. Det skal lærere tage alvorligt. De skal vise, at de er glade for det enkelte barn, og de skal tale med ham om de ting, han er optaget af, også selv om han har indlæringsvanskeligheder', sagde Peter Westmark.

Det er dog lettere sagt end gjort, kunne lærer Eva Termansen fra Taars Skole i Hjørring Kommune berette. Sammen med sine kolleger har hun i fem-seks år arbejdet på at blive mere bevidst om sine egne kompetencer over for eleverne. Lærerne har blandt andet overværet hinandens undervisning.

'Jeg havde en meget urolig dreng i min 2. klasse. Han råbte op, var voldsom mod de andre elever og kom altid i klammeri, når han bevægede sig rundt i klassen. Og det gjorde han tit, så han tog meget af min tid', fortalte Eva Termansen.

'Jeg satte mig for at arbejde med mig selv i forhold til drengen og lod mig derfor skygge af en kollega. Hun kunne fortælle, at han ikke havde det let hos mig, for jeg gav flere forbud end tilbud. Derfor begyndte jeg at hjælpe ham. Når han blev urolig, lod jeg ham løbe en tur rundt udenfor, og vi øvede os i, hvordan han kunne gå gennem klassen uden at slå til de andre. Efterhånden som han begyndte at tro på, at jeg godt kunne lide ham bare en lille smule, blev han en gladere dreng', fortalte Eva Termansen.

Mogens Hansens forelæsning udkommer på skrift i Undervisningsministeriets tidsskrift, Uddannelse.-Henrik Stanek er freelancejournalist

Powered by Labrador CMS