I månedsmagasinet Undervisere ser vi oftest på skolen fra undervisernes synspunkt. Eller forskernes og politikernes. I dette nummer fortæller vi om, hvordan en dreng har oplevet at gå i skole - en dreng, som ofte kom i klammeri med de andre i klassen, og som oplevede at blive smidt ud af en skole og få en diagnose som niårig. Det viste sig, at Jesper er særlig højt begavet, og han har fået et godt skoleliv, efter at han er kommet på en skole for særligt begavede.

Specialundervisning til de dygtigste lyder budskabet fra statsminister Lars Løkke Rasmussen. Og det er måske lige præcis det, der kunne have reddet Jesper, hvis han skulle have haft en god, fortsat skolegang i folkeskolen.

For selvfølgelig skal folkeskolen give særlig undervisning til de børn, der har særlige problemer - det er det, der traditionelt kaldes specialundervisning. Men det, statsministeren efterlyser, er i virkeligheden talentdyrkelse - at folkeskolen sikrer, at for eksempel små matematik- og sangtalenter får mulighed for at udvikle deres særlige potentiale til det yderste. Det er særdeles relevant at sætte fokus på, at der findes en lille gruppe børn, som mistrives i skolen, fordi deres intelligenskvotient er så høj, at de ikke svinger med deres jævnaldrende. Det er også relevant at sætte fokus på, at folkeskolens undervisningsdifferentiering skal sikre, at alle børn udfordres, så de kan udvikle sig - også de kvikkeste til fagene. Men det er to forskellige problemstillinger!

Det er altafgørende for folkeskolen - og meget sjovere at være lærer - at der er en passende flok dygtige, kvikke børn i klassen. Derfor skal man selvfølgelig sikre, at de som alle andre elever får masser af udbytte af undervisningen - i hver eneste time - sammen med deres klassekammerater. Det har alle elever krav på. Derudover er det selvfølgelig fantastisk, hvis skolerne har mulighed for at tilbyde science-, sang- eller andre kurser efter skoletid for dem, der yderligere vil dyrke deres talent. Men det er helt forkert, hvis alt det fører til, at forældre, der er så heldige at have nogle ikke bare sunde og skønne, men også kvikke børn, nu mener, at deres børn har krav på specialundervisning.

På Undervisningsministeriets hjemmeside ligger en fin film om en dreng, der er meget intelligent, men kom skidt ud af det med sine klassekammerater, præcis som Jesper. På hans skole, Brorsonsskolen i Varde, har de udviklet et specielt undervisningstilbud til ham, hvor han bygger avancerede maskiner i lego sammen med en lærer, mens de to taler om det sociale samvær i klassen. Drengen i filmen er blevet meget bedre til at omgås de andre, og fremvisningen af de flotte legomaskiner har også højnet hans selvværd. Det er specialundervisning for en dreng med et behov for hjælp. Selvfølgelig dyrker han også nogle af sine styrker ved at bygge lego, men formålet er at hjælpe en dreng, der har det svært. Derfor er det ærgerligt, at ministeriet kalder det en debatfilm om talentudvikling.

Talentudvikling for sig og specialundervisning for sig i debatten - også selvom det nogle gange er de samme elever, der har brug for særlig støtte på ét felt og udfordringer til talentet på et andet. |