Kronik

Forskning viser, at elever, der er gode til at læse, med stor sandsynlighed også har et godt selvværd og et mål med livet

Vi er klar

Der er brug for, at kommunalpolitikere, professionelle og forældre løfter i flok for en bedre læring og dermed bedre livskvalitet for elever:

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

60.000 elever er begyndt i folkeskolen. Mange udfordringer ligger foran dem. De skal lære at læse, regne - og ikke mindst begå sig i nye fællesskaber. Politikere, ledere, forældre, lærere og pædagoger har et fælles ansvar for, at elever får et godt skoleforløb og forlader skolen med lyst og mod på at lære mere. Det er et ansvar, alle parter tager dybt alvorligt. Det er godt, men ikke nemt. Det kræver blandt andet systematisk udnyttelse af anerkendt forskning, når vi træffer politiske, ledelsesmæssige og ikke mindst faglige valg.

Regeringen har en målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det kan lade sig gøre, hvis politikere, ledere, lærere og pædagoger og forældre finder sammen om en mangesidet indsats. Alle skal påtage sig et ansvar for, at de unge forlader folkeskolen med oprejst pande og lyst til at tage en uddannelse. Så langt så godt. Men vi mangler fortsat at bygge en solid og gangbar bro mellem teori og praksis. Mellem forskere, formidlere og praktikere. Derfor opfordrer vi undervisningsministeren til at danne et konsortium med de eksisterende forskningsmiljøer, så forskningsresultater om undervisning og læring bliver hjulpet på vej i skolens praksis. For mens vi i hovedtræk er enige om problemerne, så skal løsningerne i højere grad være funderet i reel viden.

KL, Danmarks Lærerforening, Skolelederne, BUPL, Børne- og Kulturchefforeningen samt Skole og Samfund har derfor spurgt syv anerkendte børne- og skoleforskere til råds om, hvad der kan gøres for, at normalt begavede med problemer kan udfolde deres fulde potentiale og for eksempel blive bedre læsere.

Svaret fra de syv forskere peger i andre retninger end det snævre fokus på den individuelle elev, test og målinger. Deres forskning viser blandt andet fire ting:

- Fællesskab og relationer er helt afgørende for læring.

- Elever, der er gode til at læse, har med stor sandsynlighed også et godt selvværd og mål med livet.

- Der er et stort uudnyttet potentiale blandt indvandrere og efterkommere i forhold til at få en uddannelse.

- En aktiv familiekultur er vigtig for uddannelse.

Forskningens pointer om fællesskabets betydning for elevens læring forekommer uendeligt oplagte. De viser, at man har brug for at blive set og anerkendt og blive mødt med ret til at være med i et fællesskab, hvor man lærer noget. For at skabe de rammer har man behov for fagligt professionelle voksne. Elever, der ikke klarer sig godt, er præget af svage relationer til voksne. Derfor er det afgørende, at de voksne er tydelige og eksemplariske - både i familien og i skolen. Vi skal rette blikket mod, hvad der sker, når man er urolig eller har en uansvarlig adfærd i forhold til fællesskabet. Elever med problemer skal fortsat have med fagfolk at gøre. Vi må sikre den rette undervisning til dem. Men vi skal have mere opmærksomhed på relationerne mellem eleverne frem for kun at diagnosticere den enkelte. Vi skal tilrettelægge skolens dagligdag, så alle oplever et forpligtende fællesskab, hvor man deltager, bidrager og øver indflydelse.

Gode læsefærdigheder er afgørende for et indholdsrigt livsforløb.

I dag har mange kommuner læse-handleplaner, og mange lærere har fået efteruddannelse i læsning. De seneste undersøgelser viser, at der har været en signifikant læsefremgang for eleverne på 3. klassetrin. Men der er fortsat for mange på de ældste klassetrin, der ikke læser tilfredsstillende. Konsekvensen af dårlige læsefærdigheder er, at de unge har svært ved at gennemføre en uddannelse. Det er skidt, for vi ved, at en ihærdig indsats i hele skoleforløbet kan løfte læseniveauet. Vi ved også, at læsning er en basisfærdighed, som har afgørende indflydelse på muligheder for at lære i øvrigt, og derfor har det invaliderende indflydelse, hvis man ikke lærer at læse. Elever skal opdage, at man kan øve sig og blive bedre. Vi skal iværksætte mere forskning om læsemetoder og deres virkning, og om hvordan pædagoger og forældre kan støtte læseindlæring, og endelig skal fokus øges på, hvordan læseundervisningen kan indgå i hele skoleforløbet i alle fag.

I Danmark har vi haft stor debat om spredning af elever med anden etnisk baggrund, modersmålsundervisning, kultur, integration og opdragelse blandt indvandrere. Forskning viser, at næsten halvdelen af nydanske elever synes, at folkeskolen er svær. Samtidig angives manglende kvalifikationer fra folkeskolen som en barriere for, at nydanske får en kompetencegivende uddannelse. Vi ved, at de er meget forskellige og klarer sig meget forskelligt. Generelt er det dog, at mange indvandrerfamilier er opsat på, at familiens unge får en god uddannelse og et godt job. Det er en indstilling, vi kan bygge videre på. For forskning gennemhuller myten om, at nydanskere ikke vil uddanne sig. Faktisk uddanner unge fra indvandrerhjem med få uddannelses- og beskæftigelsesresurser sig mere end danske unge med samme sociale baggrund. Der skal forskes i, hvorfor mange elever med anden etnisk baggrund end dansk synes, folkeskolen er svær - og så skal der forskes i effekt af spredning og modersmålsundervisning. Vi bliver nødt til at vide, hvad der hjælper.

Forældres uddannelsesniveau har betydning for, hvordan elever klarer sig i skole og uddannelse. Jo højere uddannelse forældrene har, jo større succes har man i skole og uddannelse. Men forskning viser også, at aktiv familiekultur til en vis grad kan kompensere for lav forældreuddannelse. Det betyder noget, om familien diskuterer tv-programmer, spiser et hovedmåltid sammen, læser og er aktive sammen. Unge fra hjem, hvor begge forældre er ufaglærte, kan opnå samme læsefærdigheder og stort set samme uddannelsesresultater som unge fra hjem, hvor mindst én har en lang videregående uddannelse. Derfor skal vi forske mere i hjemmets betydning for elevernes læring og bakke op om initiativer, der informerer om forældres betydning for deres børns læring.

Forskningen fra de syv børne- og skoleforskere peger altså på, at et øget fokus på fællesskaber, læsning, nydanske elevers potentiale og familiernes positive indflydelse vil have en god effekt på indlæring. Der er derfor brug for, at alle voksne - kommunalpolitikere, professionelle og forældre - løfter i flok for en bedre læring og dermed bedre livskvalitet. Vi er klar og håber, at undervisningsministeren vil støtte behovet for at formidle forskning ind i det daglige arbejde. Med fælles handlinger baseret på fælles viden er vi godt på vej mod en endnu bedre folkeskole. |

Powered by Labrador CMS