Skal eleverne slå på tromme og lege med fingermaling? Eller har de at holde røven i bænken og næsen i bogen?

Den fjollede modsætning har formanden for Læsekonsulenternes Landsforening, Bent Christiansen, sørget for at berige landets medier med.

'Slingrevalsen i folkeskolen er farlig, Undervisningsministeriets uddannelseskonference i Sorø sender forvirrende signaler om fagligheden', meddelte han tirsdag den 3. august i en pressemeddelelse.

Nu skal børnene nemlig 'til at kline lidt med maling og slå på tromme', fortalte læsekonsulenternes formand. 'Det er farligt og forvirrende for såvel forældre, lærere og andre i skoleverdenen, at der nu sendes den slags meldinger om folkeskolens undervisning', advarede han og langede ud efter Mogens Hansen, som havde forelæst på Sorø-mødet. 'Det er useriøst at ville påkalde sig pressens opmærksomhed med pædagogiske ideer, der stod sin prøve i 70'erne, og som viste sig ikke at have den virkning, at børnene fik et bedre fagligt niveau', belærte han Mogens Hansen, der er adjungeret professor ved Danmarks Lærerhøjskole.

Men problemet er hverken professor Hansen eller 70'er-pædagogikken. Problemet er den tegneserieagtige forenkling, som Bent Christiansen bidrager til med sin pressemeddelelse. Han udtaler sig aggressivt om noget, som han ikke selv har hørt. Han har ikke brugt tid på at få be- eller afkræftet historien. Og han har ikke belæg for kritikken. Men dagbladet Aktuelt - som ellers har bragt en lang række seriøse og nuancerede artikler om skolestart - bed desværre på krogen, så avisen et par dage efter kunne fortælle, at 'de nye meldinger fra ministeren har . . . fået skolefolk til at advare imod . . .'.

Sådan: En pressemeddelelse om noget, der tilsyneladende/måske/vistnok er sagt på en talerstol, er blevet til, at skolefolk (i flertal) advarer mod, hvad ministeren melder. Men Mogens Hansen har ikke sagt det, og ministeren mener det ikke! Det er unægtelig noget af en skæv skolestart.

Og det er ødelæggende for en vigtig diskussion om, hvordan læseundervisningen og skolens undervisning generelt kan gøres bedre.

Det har været vigtigt med en større opmærksomhed på læseundervisningen. Og det har givet gode resultater. Men ikke kun gode. Løsningen er ikke hardcore-faglighed - forstået som mere læsning og bevidstløs træning. Alle børn bliver ikke hurtige og sikre læsere på den måde. Og ikke alle klarer det pres, som de oplever, når læseundervisningen forceres. Mere og tidligere 'Søren og Mette' til alle skaber også tabere.

Selvfølgelig er løsningen heller ikke bare mere praktisk arbejde i skolen, og det påstår Mogens Hansen da heller ikke. Men han advarer mod, at en ensidig oprustning af rent boglig træning rammer mange børns selvværd. Og han gør opmærksom på, at skoleloven vægter det praktisk-musiske, mens det stort set ikke kan ses i skolens hverdag.

Den diskussion er uhyre vigtig. I stedet for at føre skyttegravskrig med falske modsætninger kunne man med fordel se over til naboerne. De gode svenske og finske læseresultater skyldes uden tvivl lærernes faglige dygtighed, som giver sig udtryk i en undervisning med masser af kreativitet og selvvirksomhed i elevernes læringsaktiviteter.

Det er vigtigt at huske på, at børn har forskellige styrkeområder, derfor skal undervisning tilbyde en mangfoldighed af aktiviteter, så alle kan få udfordringer. Den professionelle diskussion bør handle om, hvordan den skole, der tilbyder de kvaliteter, kan udvikles. Den politiske diskussion kunne så handle om, hvordan der skaffes tid nok og passende rammer til det.-th

Læs side 36

Det er vigtigt at huske på, at børn har forskellige styrkeområder