Anmeldelse Trivsel
0   234

Vil du med på koloni?

I mere end 100 år har utallige københavnske skolebørn været på sommerkoloni. Nogle er sammen med deres klassekammerater og lærere, andre får nye venner og oplevelser på temakolonierne. I denne single inviteres læseren, via ord, lyd og fotos, med derud - helt gratis.

På sommerkoloni

Fakta


Titel
På sommerkoloni

Forfatter
Jennifer Jensen


Gratis

Forlag
klfnet.dk

Som lærerstuderende var jeg, i midten af halvfemserne, selv en af de ansvarlige voksne for en naturkoloni i Nordsjælland. Et af højdepunkterne var et aftenløb i skumringen med overraskelsesmoment i form af levende og lidt uhyggelige poster, der i den første uge udløste frydefulde hvin og løbende børn. I anden uge var vi en del erfaringer rigere og satte alle sejl til for at overraske og småskræmme maksimalt. Desværre var denne uges børn ikke så hårdføre som den forriges, så resten af sommeraftenen gik med at trøste grædende børn. Ikke alle succeser tåler åbenbart gentagelse, måtte vi se i øjnene.

Artiklen fortsætter under banneret

Sidste år var op mod 4.000 børn på koloni med Københavns Lærerforenings Kolonier. I singlen ”På sommerkoloni” inviteres læseren med københavnske skolebørn, lærere og lærerstuderende ud i den danske sommer på kolonierne. Her møder vi skoleklassen og deres lærere på vej i bussen, ved ankomsten til kolonien, på krabbefiskeri på havnen og til aftenbadning ved stranden. Vi besøger også temakolonien, hvor den står på idræt og bevægelse, naturkolonien med teltovernatninger og tab og vind-kolonien med motion, sund kost og vægttab på dagsordenen.

Vi præsenteres for de voksnes oplevelser og refleksioner i forhold til at være en del af et koloni-”liv” - lige fra den garvede lærer med over 25 års erfaring som kolonileder til de lærerstuderende, der bruger deres sommerferie til at høste praksiserfaringer. Vi møder også flere af børnene, der beretter om det at være på koloni. Herudover præsenteres vi gennem singlen for koloniernes historie gennem over 100 år, fotos, soundslides med blandt andet krabbefiskeri, aftenstemning ved bålet med guitar og sang, godnatlæsning og en video om kolonierne.

Singlen er en mellemting mellem en artikel og en bog: journalistik i novellelængde. Den estimerede læsetid for denne er på 35 minutter, hvilket passer meget godt. ”På sommerkoloni” er godt skruet sammen, og en optimal læseoplevelse opnås ved læsning i et stræk. Som læser er det svært ikke at få fornemmelsen af selv at være til stede lige der på kolonien sammen med glade børn og engagerede voksne. Kombinationen af detaljerede og sanselige beskrivelser, fotos og lyd bevirkede, at jeg næsten kunne lugte aftenbålet og selv lå på maven til krabbefiskning på havnen. Den læseoplevelse kan jeg kun anbefale andre.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen