Debat

De nationale test 2016 - hvor galt står det til? (6)

De første 5 indlæg i denne serie tager alle afsæt i analyser af et prøveforløb i afkodning i 2. klasse. De læsere, der har kæmpet sig igennem samtlige indlæg, tænker sikkert. Står det lige så slemt til med de nationale test på andre klassetrin?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Finder man også andre klassetrin og profilområder, hvor de første 3 opgaver i et profilområde har for stor indflydelse på elevernes resultat? Finder man også her, at testene ikke kan finde frem til de opgaver, hvor eleverne har lige stor sandsynlighed for at svare rigtigt eller forkert?

Jeg valgte at kigge på profilområdet afkodning i 2. klasse, fordi flere af opgaverne herfra har været citeret i medierne. Da jeg begyndte på mine indlæg om de nationale tests i denne omgang, var jeg ikke sikker på, hvor jeg ville komme hen i skriveriet, og derfor var det rart at starte i et profilområde, hvor jeg vidste, at det ville vare nemt at komme med eksempler på opgaver, der allerede er offentliggjorte, hvis det blev nødvendigt.

Afkodning i 2. klasse har fungeret bedre end andre profilområder

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Afkodning i 2. klasse har været et profilområde, der har fungeret bedre end mange andre profilområder, når man ser på, hvor godt prøven kan måle elevens progression mellem to testninger. Da ministeriet analyserede test-gentest korrelationer målt mellem to frivillige testninger, så fandt de en korrelations-koefficient på 0,8 ved profilområdet afkodning i anden klasse.

(En korrelations-koefficient på 0,8 mellem to nærtliggende testninger er dog ikke et overbevisende argument for, at testene fungerer  tilfredsstillende. Ministeriet lagde en fodnote med en generel guideline til vurdering af reliabilitet. Her var ’0,0-0,5’=uacceptabel; ’0,5-0,6’=dårlig; ’0,6-0,7’=tvivlsom; ’0,7-0,8’=acceptabel; ’0,8-0,9’=god; ’0,9-1,0’=fremragende. )

Mine analyser af prøveforløb viser ikke på nogen måde, at de nationale test i afkodning i 2. klasse er en velfungerende, forståelig og pålidelig test. Det ser ud til, at testen deler nogle opgaver ud og danner et resultat, uden nogen stringens i forhold til testenes teoretiske grundlæg eller logik målt med almindelig sund fornuft.

Kan det stå endnu værre til i andre profilområder og på andre klassetrin?

Sprogforståelse i 6 klasse er et profilområde i vanskeligheder

Da ministeriet analyserede test-gentest korrelationer målt mellem to frivillige testninger i profilområdet sprogforståelse i sjette klasse, så fandt de en korrelations-koefficient på 0,56. Ifølge ministeriet guideline til vurdering af reliabilitet er dette en uacceptabel reliabilitet

Jeg har foretaget forskellige optællinger på resultaterne for 6 klasse i sprogforståelse.

Optællingen i diagrammet over artiklen

Her har jeg foretaget en optælling på alle svar i de individuelle prøveforløb i profilområdet sprogforståelse i 6. klasse (på min skole). Jeg har kigget på svarmønsteret i de første 3 opgaver. Jeg har kigget på procent rigtige i hele prøveforløbet i profilområdet. Og jeg har kigget på elevens resultat.

(For mere information om betydningen af de første 3 opgaver i et profilområde, læs indlægget De nationale test 2016 - hvor galt står det til? (1)”) http://www.folkeskolen.dk/586828/de-nationale-test-2016---hvor-galt-staar-det-til-1#586946

Det er tydeligt, at de først 3 opgaver i et profilområde har haft stor betydning for elevens resultat. De elever, der er kommet dårligt fra start, har svaret rigtigt på en større procentdel af opgaverne end resten, og er alligevel endt med et lavt resultat.

Optælling i diagrammet under artiklen

Her har jeg foretaget en optælling på den sidste del af de individuelle prøveforløb, for at se, om eleverne ender med at have lige stor sandsynlighed for at svare rigtigt eller forkert.

(For mere information om nødvendigheden af at nå frem til opgaver,, hvor eleven har lige stor sandsynlighed for at svare rigtigt eller forkert, læs indlægget; ”De nationale test 2016 - hvor galt står det til (5)) http://www.folkeskolen.dk/587191/de-nationale-test-2016---hvor-galt-staar-det-til-5

Jeg har kigget på de elever, der har besvaret mindst 15 opgaver i sprogforståelse i sjette klasse, og her har jeg optalt hvor stor en procentdel af opgaverne efter opgave 5, der er besvaret korrekt, og sat dette sammen med elevens resultat.

Det ser ud til, at det har været overordentlig vanskeligt at finde opgaver, hvor eleven har lige stor sandsynlighed for at svare rigtigt som forkert. Omkring halvdelen af eleverne svarer rigtigt på under 40 % eller over 60 % af de opgaver, der burde være uddelt på deres dygtighedsniveau.

Har eleverne fået helt tilfældoge opgaver sidst i prøveforløbet, der slet ikke var tilpasset den enkeltes niveau?

Det ser sådan ud

Hvis testene levede op til det lovede i kontrakten, ville man finde overbevisende tegn på, at eleverne har lige stor chance for at svare rigtigt og forkert på disse opgaver sidst i prøveforløbet. Men ser det sådan ud?

Det er svært at få øje på, at testene har fundet frem til de opgaver, der passer til eleverne. Egentligt ser det hele ganske tilfældigt ud.

#Fil 2

Powered by Labrador CMS