En væsentlig faktor i fremtiden er et velfungerende uddannelsessystem, og som nordiske skoleledere vil vi gerne have, at vores lande fortsat skal indtage en førende position hvad det angår.

I arbejdet med at udvikle skolen indtager skolelederne en afgørende nøgleposition. Det er et fællestræk i de nordiske lande, at skoleledernes arbejdssituation har ændret sig radikalt i 90'erne. Nye skolereformer og øget decentralisering har medført nye arbejdsopgaver af såvel pædagogisk som administrativ karakter. Myndighedernes og omgivelsernes forventninger og krav til dokumentation, skole- og kvalitetsudvikling øges stadig, og ansvaret for en positiv udvikling påhviler skolelederen.

Som skoleledere er vi bevidste om, at vi har ansvaret, og vi er klar til at påtage os det. Men store rekrutteringsproblemer i alle de nordiske lande signalerer, at skoleledernes arbejdsvilkår ikke svarer til den udviklingsproces, skolen befinder sig i.

For at kunne understøtte og fortsat være ansvarlig for skolens udvikling er det helt nødvendigt, at skoleledernes arbejdsvilkår forbedres. Der er brug for både øget ledelsestid i skolen, et forbedret administrativt støtteapparat, nødvendig kompetenceudvikling og en arbejdsgiver, som støtter op omkring sine skoleledere.

Myndighederne stiller krav til os som skoleledere - og med rette. Og vi stiller krav til myndighederne om respekt for vort arbejdsmiljø. Myndighederne må erkende, at vilkårene for skoleledelse ikke harmonerer med de krav, som stilles til os.

Dette må myndighederne nu tage konsekvensen af.

For den fælles konference for skolelederorganisationerne i de nordiske lærerorganisationer

Dorsteinn Særberg, Island

Hanus Joensen, Færøerne

Christer Rönnlund, Finland

Christina Sjøberg, Sverige

Helge Vreim, Norge

Jens Færk, Danmark