Fysik/kemi
0   617

Elever med forskningsevner i naturfag

Udskolingseleverne er både kreative og kritiske, mange af dem har forskningsevner, fortæller professor om det samarbejde, hun har haft med elever og lærere fra Skåde Skole. Elever på science-linjen har skrevet videnskabelige rapporter om deres arbejde, og flere har deltaget i Unge Forskere med deres projekter.

"Det har været en kæmpe øjenåbner for mig, at nogle af eleverne i udskolingen har et mindset for at forske, allerede når de er 13-14 år. Jeg troede, det kom med deres uddannelse senere. Men faktisk oplever jeg ældre studerende, der har fået en del af deres kreative og kritiske sans dræbt af et stort pensum", siger Therese Ovesen, der er professor, overlæge, dr.med. på Institut for Klinisk Medicin, Health, ved Aarhus Universitet.

Hun har nu i et par år samarbejdet med to lærere og science-linjen på Skåde Skole, hvor emnerne har været vores sanser - projekter om lugtesans og bakterier i halsen; og lyd -  støj, musik, tinnitus.

De to lærere, der står for science-linjen er Ebbe Snerling og Thomas Sandholm Hald. Eleverne på Skåde Skole vælger i 7. - 9. klasse en linje, de gerne vil gå på - ligesom valgfag. De har fire klokketimer om ugen på linjen.

 

Artiklen fortsætter under banneret

45 valgte science

For Therese Ovesen begyndte det hele på et forældremøde for et par år siden, da hendes søn gik i 7. klasse og skulle vælge linje på udskolingen. De to lærere spurgte, om nogle af forældrene var interesserede i at byde ind med input eller andet på science-linjen.

"Lærerne præsenterede deres ideer om valg-linjerne. De var engagerede og havde arbejdet intensivt med at få valg-linjerne udarbejdet, men forældrene mødte det hele ret negativt, syntes jeg. De talte mest om børnenes lange skoledag, og at der ikke var tid til fritidsinteresser", fortæller Therese Ovesen.

Hun valgte ikke at tage den store diskussion på forældremødet, men skrev i stedet et brev til skoleledelsen, hvor hun stillede sig til rådighed for science-linjen. Der var 45 elever, der valgte science, og de blev som udgangspunkt delt i to hold.

Science-linjen fik også en forælder fra ingeniøruddannelsen med.

"For størstedelen af eleverne har det været meget inspirerende. Når de beskæftiger sig med et område, som de i forvejen er begejstrede for, så får de jo meget ud af det. En mindre gruppe elever bliver hægtet lidt af undervejs, måske fordi de synes, det bliver en lang proces. Men for de fleste er arbejdet med science på denne måde meget positivt", fortæller Ebbe Snerling.

 

Videnskabelig arbejdsproces

"Jeg havde et hold i tre timer på Dansk Neuroforskningscenter, hvor jeg fortalte om den værktøjskasse, man skal bruge, når man forsker", siger Therese Ovesen.

"Som når jeg har studerende, begyndte jeg med et fordrag på 45 minutter, om hvordan man går i gang, og hvordan man præsenterer sit arbejde videnskabeligt i et powerpointforedrag".

Hun understregede, at de skulle spørge, når der var noget, de ikke forstod, og det var eleverne helt med på.

Næste gang så eleverne en grisehjerne, der var skåret op og de så en hjernescanning. De talte om, hvordan musik kunne virke som smertebehandling. Tredje gang på centret arbejdede eleverne med at tjekke lugtesans hos hinanden og pode fra mandlerne, så de kunne undersøge hvilke bakterier de kunne finde dér.

Eleverne har taget den videnskabelige arbejdsmetode til sig. De har skrevet videnskabelige artikler, som Therese Ovesen har rettet.

"Vi har haft det rigtig sjovt. De har arbejdet engageret, og jeg oprettede så et par forskningspriser, som vi uddelte til de bedste projekter. Priserne har gjort eleverne endnu mere målrettede, og nu hvor vi har samarbejdet flere gange, oplever jeg, at eleverne skriver deres andre rapporter efter samme videnskabelige model. Sidste gang var der oven i købet nogle, der valgte at skrive på engelsk".

 

Inspirerende at møde fagfolk

Lærer Ebbe Snerling mener, det er spændende for eleverne at møde dygtige og engagerede mennesker som for eksempel på Dansk Neuroforskningscenter. Det giver noget særligt.

"At en person udefra bruger tid på deres projekt og på at læse deres rapport betyder, at de gør sig ekstra umage. De har lært at opstille en hypotese, efterprøve den og være opmærksomme på, om der mon er fejlkilder. De har lært at indsamle data, og det betyder, at de har lært, hvad man for eksempel kan bruge matematik til. De arbejder med statistik, og når de ser en måling, der stikker ud i forhold til de andre, så må de jo undersøge det nærmere", forklarer han.

Da eleverne arbejdede med lugtesans og tog prøver af bakterier fra mandlerne, var der en ph.d studerende ude for at teste elevernes lugtesans til sin afhandling.

I år arbejder eleverne med lyd, støj, musik, rytme, hørelse og tinnitus.

"De har lært meget om øret og om hvordan lyd bevæger sig. Det betyder, at de beskæftiger sig med biologi det ene øjeblik og fysik det næste. Alle har installeret en app og har øvet sig på en rytmetest og en meloditest. De skal høre, om en tone er højere eller lavere end tonen før, og hvormange hertz de kan høre. Vi troede, at vi blev bedre til at høre tonerne, når vi havde øvet os, men sådan blev resultaterne ikke", fortæller Ebbe Snerling.

 

Med i Unge Forskere

Fra begyndelsen havde lærerne tænkt, at eleverne skulle deltage i Unge Forskere-konkurrencen. Flere grupper af elever fra science-linjen kom faktisk i semi-finalen, og to piger var egentlig nået til finalen, men de skulle holde blå mandag i dag, hvor de ellers skulle have deltaget i konkurrencen i København, så de meldte fra.

Vinderne i Unge Forskere bliver offentliggjort tirsdag i Forum i København.

"Vores elever har skrevet nogle fine rapporter, men som nogle af eleverne sagde, så var andre projekter mere konkrete - for eksempel har nogle elever fra en anden skole lavet et toilet, der bruger spildevand - og det projekt kom bedre ud over scenen, sagde vores elever. Så næste år skal eleverne tænke mere ud af boksen og selv vælge deres præsentationsform", siger Ebbe Snerling.

Eleverne på Skåde Skole har arbejdet med powerpoint-præsentation og med posters. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.408 andre er allerede tilmeldt