0   116

Tove Olin forlader DLF

Martin Rømer, Jørn Østergaard, Anni Herfort, Anders Bondo Christensen. Fire formænd. Forskellige i stil og politik, men med samme afhængighed: Tove Olin. Siden 1984 har hun været vagthunden i formandens forkontor. Ordensmennesket med overblikket - og moderrollen. Den, der har passet kalender og kaffekande. Den, der har sluset politikere, ansatte og pressefolk ind - eller væk. Altid korrekt og smilende har hun forklaret, hvad der har kunnet lade sig gøre - og hvad der ikke har kunnet lade sig gøre.

»Tusind tak, Tove. Jeg ved, du ved, at jeg har sat umanerlig stor pris på dig som medarbejder og som menneske«, lyder Anders Bondos hilsen til Tove Olin, som nu går på pension efter et kvart århundrede i Danmarks Lærerforening.

Artiklen fortsætter under banneret

Tove Olin kom til DLF fra en stilling som sekretær for udviklingschefen i Telestyrelsen. Inden da arbejdede hun i Post- og Telegrafvæsenets generaldirektorat, men siden 20. august 1984 har hun været det sikre holdepunkt for skiftende DLF-formænd i hjørnekontoret på 4. sal i Vandkunsten 12 i København.

»Tove har styret mit liv. Hårdt, men bestemt ikke brutalt«, fortæller Anders Bondo. »Jeg er blevet beordret til frokost, er blevet mindet om mine børns fødselsdage og har fået skubbet to madder ind foran mig, når jeg ikke nåede frokosten«.

Der har altid været 100 procent styr på det hele, og det er ikke så lidt, understreger Anders Bondo, som berømmer Tove Olins store psykologiske tæft:

»Jeg var en smule benovet, da jeg i november 2002 mødte op i sekretariatet, tre dage efter at jeg var blevet valgt. Tove havde en færdig plan for møder i hovedstyrelse, LC, FTF, LP, KTO og alle de andre fora, hvor DLF-formanden har sin gang. Men jeg fik listen drypvis, for hun vidste, at hvis jeg fik det hele på én gang, kunne det få enhver nyvalgt formand til at løbe skrigende bort«.

»Hun har gjort, at jeg har glædet mig til at komme på kontoret hver eneste dag«, siger Anders Bondo, og de samme toner kommer fra FN-forbundets generalsekretær Anni Herfort, som var formand for DLF fra 1995 til 2002.

»Tove er dybt professionel med overblik, ro, diskretion og uimponerethed. Hun har en fabelagtig god hukommelse. Det eneste, hun kunne glemme, var af og til at tænke på sig selv«, mindes Anni Herfort. Også hun fremhæver Tove Olins evne til diskret at indtænke formandens privatliv: »I min kalender havde hun altid sat et lille flag, når familie eller kolleger havde fødselsdag, og familiemedlemmerne fik ofte en lille snak med Tove i telefonen«.

Hendes behagelige væsen fremhæves endnu en gang af Jørn Østergaard, der var DLF-formand i begyndelsen af 1990'erne, og som i dag er konsulent i Undervisningsministeriet.

»Jeg tænker med glæde tilbage på samarbejdet med Tove. Jeg tror kun, at hun for alvor blev vred én gang, og det var, da jeg uden at konferere med hende tog de parlamentariske konsekvenser af en tabt urafstemning om overenskomsten i 95«, fortæller han.

»Tove er den perfekte sekretær«, fortæller Martin Rømer, der var formand fra 1984 og ti år frem, og som i sin tid ansatte Tove Olin.

»Hun kendte intet til DLF eller fagforeningsarbejde, men havde en fantastisk evne til at 'læse' sine omgivelser. Hun var mig altid en uovertruffen støtte og ven. Vi er mange, der er hende stor tak skyldig«, siger Martin Rømer, som i dag er generalsekretær i den europæiske lærersammenslutning, ETUCE.

Tove Olin afløses af Malene Meldal, som kommer fra Bertel Haarders forkontor.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet