På mandag bliver det bekendtgjort, hvilke fag, der er udtrukket til afgangsprøver. For mit eget vedkommende handler det i år kun om, hvorvidt jeg skal føre en af to 9. klasser til prøven i kristendomskundskab.  Jeg har haft de pågældende klasser i ét skoleår, hvilket i praksis vil sige 40 timer - minus de uger, undervisningen har været aflyst pga. lejrskole, projektopgave, UU-relaterede aktiviteter osv. samt det faktum, at kalenderen kun skriver april. Jeg har været "ugens gæst" med et fag, jeg brænder for og et stort ønske om at lade eleverne mærke nogle gnister eller måske en gedigen flamme i ny og næ. Og de har skam været opmærksomme, lyttende og læsende, en del af dem aktive og engagerede i de alt for få samtaler, der har været tid til og rum for. De er "godt med", mange af dem - fornemmer jeg. 

De sidste par timer er gået med at redegøre for prøveformen, forklare dem om udtrækning af fordybelsesområder, om muligheden for at gå op som gruppe, om minuttal for forberedelse og eksamination. Træk det fra de 40 timer. 

Jeg har styr på det - jeg FÅR i hvert fald styr på det - såfremt faget udtrækkes på mandag. Jeg har is i maven og nogenlunde overblik. 

I dag, Store Bededag, fanges mit blik så af Grundtvigs portræt på jp.dk's forside og overskriften "Er Grundtvigs tanker om dannelse helt på vej ud af dansk politik?" Og jeg bliver sgu helt flov over at møde hans navn og se hans alvorlige blik, imens jeg helt automatisk i tankerne udskifter  "dansk politik" med "dansk skoleliv". For: 

I år har jeg brugt mere tid på at gennemlæse og forstå den nye prøvebekendtgørelse i kristendomskundskab og på at få mine undervisningsforløb for 9. årgang presset ned den nye form end på at udvikle og raffinere og nytænke og opdatere undervisningsforløb og stof. Det egentlige - alt det, der giver liv, relevans og eftertanke hos eleverne; de gode samtaler om det væsentlige, liv og død, værdier og etik; det, der rammer en 15-årig og får ham til at mærke, at andre har tænkt tanker, der vedrører hans liv og eksistens - er på vej ud med badevandet og erstattet af målsætninger, kasser og skemaer og tjeklister. Jeg vil så gerne kunne ændre fokus fra "Har de læst og hørt det, de skulle?" - for om de har lært det, hver og én, taget det til sig og reflekteret over det, har jeg slet ikke tid til at undersøge, med mindre jeg tager et for et dannelsesfag meningsløst og dræbende test-system i brug - til "Har de tænkt og har vi haft de meningsfulde samtaler; er de blevet rørt og berørt, har de flyttet sig, bevæget sig?". 

Hvor er Grundtvig og Kold og Løgstrup, når jeg i opgivelserne skal nævne "minimum fire eksempler på kulturteknikker (redskaber til erkendelse og formidling) - heraf mindst én it-baseret" - på godt dansk kunne det fx være powerpoint, Prezi, interview og tidslinjer - så eleverne til den mundtlige prøve kan præsentere resultatet af deres fordybelse på en lækker og smækker facon? Giv mig nærværet og den meningsfulde samtale tilbage. Vi trænger til den.