Min skole var en byskole i en lille by i Nordjylland, hvor hverdagen på alle mulige måder var alt, hvad man kunne forvente sig af Danmark i 1980’erne. Alligevel (eller måske netop derfor) var min udlængsel mod verden stor, og jeg talte ofte med mine klassekammerater om, at vi skulle rejse ud i verden, når vi blev voksne.

Lidt vidste jeg dengang om, at mine rejser ud i verden ville blive den bedste læring, som jeg nogensinde ville få, og at timerne ved de gamle verdenskort ville påvirke mig for evigt.

Fortid og nutid

Jeg voksede op i et Danmark, hvor det at tage til Tyskland eller Norge var en lang tur. Hvor man kun kunne se danske samt svenske eller norske kanaler på tv, og hvor fremmede verdensdele var meget, meget langt væk. Der hvor jeg kom fra, var det eksotisk, hvis der dukkede en enkelt person op på gaden med mørk hud og sort hår.

I dag bliver vi konstant bombarderet med indtryk fra hele verden via mobiltelefoner, tv, computere etc., og ikke mindst er der kommet flere indvandrere til Danmark, og det gør, at en dansker i dag ikke nødvendigvis har lyst- eller leverpostejfarvet hår – danskere er i dag også sorthårede og har rødder ud i hele verden.

I en mere og mere globaliseret verden, hvor Afrika, Sydamerika og Asien kun er et muse-klik væk, er der mere end nogensinde brug for at kende til forskellige kulturer, fremmede naturfænomener og andre samfund, end det danske, for ved at kende til disse, kan vi bedre forstå os selv og forstå alle de påvirkninger, som vores samfund oplever i disse år.

Tag rejser med på skoleskemaet

Derfor vil jeg opfordre til i endnu højere grad at tage rejser ind som en del af skoledagen. Her taler jeg ikke om fysiske rejser, men om at rejser og samfund, natur, folkeslag, mangfoldighed og forskellighed skal indgå i alle fag i undervisningen.

Dette foreslår jeg med udgangspunkt i de rejser, som jeg i min tid i folkeskolen blev inspireret til at tage på, og det illustreres godt med et citat fra Mark Twain, der på dansk lyder noget i retning af: “Rejser ødelægger dine fordomme, din intolerance og dit snæversyn.”

Ved at inddrage vores store, fantastiske verden overalt i undervisningen håber jeg, at man i højere grad kan skabe mere forståelse for personer, der ikke er ”gammeldags” danske, hos vores fremtidige generationer.

At rejse og opleve nye indtryk er efter min mening dog en livslang uddannelse. Jeg rejser selv, så ofte jeg kan, og jeg skriver om det på min egen rejseblog og på rejsebloggen på min arbejdsplads.

Verden er et vidunderligt sted at være, og dens mangfoldighed og forskellighed er fantastisk. Hvis vi kan fortælle dette til vores børn, kan man håbe, at de også vil sætte pris på dette hele deres liv.