Vi er da utrolig glade', smiler Lise Thomsen, lærer på Herskindskolen ved Århus.

'Og stolte', tilføjer hun.

Og grunden er, at skolen er spurtet ind i informations- og kommunikationsteknologiens superliga ved at blive valgt til at være med i EU's Enis-netværk (se hosstående artikel).

I foråret 1996 trak Lise Thomsen og pedellen, Tonny Hansen, ledningerne til det første lokale netværk på skolen. Skolens få computere blev forbundet.

I 1997 kom skolens - og Lises - 6.-klasse med i det danske projekt, Stifinder-projektet, og siden har de været med til at udforske og udvikle Internettes pædagogiske muligheder.

Lise Thomsen mener, at det godt kan blive sværere at etablere et frugtbart pædagogisk samarbejde mellem Enis-skolerne, end det var i det rent danske projekt. Skoleformerne, de pædagogiske traditioner og læseplanerne er meget forskellige, og sprogforskellene kan også give samarbejdsproblemer. Danske elever kan for eksempel lære meget af at skrive til engelske og tyske, men de tysk- og engelsksprogede er næppe lige så interesserede i at lære dansk, som vi er i at lære hovedsprogene.

Stifinderne fandt hinanden

Det personlige kend- og venskab mellem lærerne på Stifinder-skolerne var meget befordrende. Der blev fra starten lagt megen vægt på, at skolerne mødtes og lærte hinanden at kende.

Enis-netværket består af så mange skoler, at de umuligt kan lære hinanden at kende, og der er heller ikke sat penge af til fælles konferencer og møder. Det kan blive et problem, mener Lise Thomsen.

Hvis det europæiske netværk lever op til det danske Stifinder-netværk, bliver det godt. Pædagogisk fungerer Stifinder-samarbejdet nemlig fint, siger Lise Thomsen, som har lavet mange Internetbaserede undervisningsforløb med andre Stifinder-skoler.

Sammen med en 8.-klasse fra Vester Hassing Skole i Hals læste hendes elever for eksempel Bjarne Reuter. Alle eleverne skrev blandt andet personbeskrivelser, udvekslede via Nettet og gav hinanden kritik. Den samarbejdsform hævede kvaliteten af elevernes skriftlige arbejde, siger hun.

'Eleverne opper sig mere, når de skriver til en jævnaldrende. De skriver til en ægte modtager, og det er mere spændende end at skrive til den lærer, man har haft i syv år'.

En anden gang byttede lærerne elever: Herskind-klassen skrev til og fik kritik fra Vester Hassing-læreren via Nettet. Også dét havde en overraskende sideeffekt.

'Eleverne er jo godt trætte af at høre mine kommentarer gentaget gang på gang. Men da Søren Larsen fra Vester Hassing pludselig sagde nøjagtig det samme, lyttede de pludselig efter, hvad der blev sagt', siger Lise Thomsen.

Pædagogisk samarbejde over Nettet kræver - ligesom alt andet samarbejde - at man overvinder sin blufærdighed.

'Når man bytter elever og udveksler opgaver, bliver det tydeligt, hvis man som lærer har svigtet på et område. Retskrivning for eksempel. Eller kommasætning. I begyndelsen virker det meget skræmmende, og man er nervøs, men man vænner sig hurtigt til det. Og samtidig er det fint, at man på den måde bliver opmærksom på områder, som man skal tage fat i. Det er udviklende'.

I fremtiden kan hun komme ud i det meste af Europa.

Om Stifinder-projektet se www.orfeus-stifind.dkid