Debat
4   234

Åbne epistler (I): Det politiske problem

Målet med ’forenklingen af Fælles Mål’ var udtrykkeligt at reducere både antallet og omfanget af mål og samtidig at hæve det faglige (taksonomiske) niveau. Det fremgår af den politiske aftale, der blev indgået mellem de daværende regeringspartier (Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti.  ”Omfanget og antallet af Fælles Mål reduceres og forenkles væsentligt”, står der (s. 9). Desuden kan man læse, at ”det faglige niveau i folkeskolen skal forbedres” (s. 2).

Der er sket det modsatte. I Fælles Mål 2009 var der ifølge min opgørelse 2.622 bindende mål for alle skolens fag og obligatoriske emner. Det samme tal er steget til 3.990 i 2015. Omfanget er steget fra 153 til 250 sider. Der er tale om stigninger på hhv. 52 og 63 % (94).

Artiklen fortsætter under banneret

Samtidig er niveauet taksonomisk set samtidig faldet med 32 % – fra lige under 3 til lige over 2 målt ud fra Blooms reviderede taksonomi (86). Det skyldes blandt andet, at antallet af en række mål, der stiller høje krav til eleverne, er faldet. Det gælder fx mål, der vedrører at ’reflektere’ og ’forholde sig til’. Den væsentligste årsag er imidlertid, at den nye læreplan er udstyret med 1.845 vidensmål, der befinder sig på det laveste niveau, og samtidig er helt diffuse (108): ”Eleven har viden om …” I den ministerielle vejledning om læringsmålstyret undervisning hævdes der noget helt andet om det taksonomiske niveau – uden nogen form for begrundelse: ”De nye mål er dog formuleret på et taksonomisk niveau, der ligger over middel” (114). Hvad er denne påstand funderet i?

Hvis den ministerielle udmøntning af loven skulle leve op til de politiske intentioner med denne del af skolereformen, skulle Fælles Mål have været reduceret med 30-50 % (dvs. til mellem 1.000 og 1.500 mål), og det taksonomiske niveau skulle have været hævet tilsvarende – fra et gennemsnit i 2009 på ca. 3 til et gennemsnit på ca. 4. Med andre ord skal forenklede Fælles Mål reduceres til minimum det halve, og det taksonomiske niveau hæves til det dobbelte, hvis aftalen skal følges. Denne konstatering fremkalder to spørgsmål.

Første spørgsmål: Hvad skal man rent politisk stille op med en aftale, som den udøvende myndighed på de måske to mest afgørende punkter ikke har fulgt? Skal man tilpasse aftalen virkeligheden eller tilpasse virkeligheden aftalen? Gør man det første, underminerer man grundlaget for politiske aftaler. Gør man det sidste, skal store dele af reformarbejdet gøres om.

Andet spørgsmål: Med hvilken legitimitet kan staten fordre, at lærerne skal fokusere på mål og målopfyldelse, når statsmagten ikke selv er i stand til at opfylde de mest elementære mål? Ingen politikere, embedsmænd, eksperter og involverede fagfolk har tilsyneladende interesseret sig for, om de politisk fastsatte mål blev nået. Ingen har ulejliget sig med at tælle mål og måle det faglige niveau. I stedet har forvaltningen (all inclusive) forenklet og præciseret ud i det blå. Man bliver let lidt målløs.

Jeg vender i en kommende epistel tilbage med forslag til, hvordan man fremover kan undgå gentagelser (fx i forbindelse med gymnasiereformen). Epistlen har arbejdstitlen ”Få styr på folkestyret”.

Lector Celdus

Åbne epistler er en række mails til relevante folketingspolitikere. Samtidig med at jeg sender dem, lægger jeg dem op som debatindlæg på Folkeskolen.dk. Epistlerne tilgår desuden en række journalister og centrale fagpolitiske aktører cc. Afsættet er min bog ”Uden mål og med – forenklede Fælles Mål?”, som udkom 11. marts på Hans Reitzels Forlag (sidetallene i parentes henviser til bogen). Jeg har foreløbig skitseret otte åbne epistler, men måske kommer der flere til undervejs. Måske bliver ikke bare målet, men også dusinet fuldt. Målet er under alle omstændigheder at skabe størst mulighed offentlighed i skole- og uddannelsesdebatten, som min bog er tænkt som et bidrag til. Åbne epistler kan opfattes som en form for føljeton.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ